I de seneste dage er der sket en opsigtsvækkende vending i krigen mellem Rusland og Ukraine:
De ukrainske styrker har været i stand til at trænge russerne et stykke tilbage omkring Bakhmut.
Der er foreløbig kun tale om beskedne landvindinger, men de har stor psykologisk betydning.
Der var ved at brede sig den opfattelse, at slaget om Bakhmut var tabt for ukrainerne. Men de har faktisk fået deres anden luft og trængt den russiske fjende nogle kilometer tilbage.
Samtidig har de russiske tropper ved Bakhmut udstillet deres svagheder. Kampmoralen er lav. Soldater, der skulle styrke den russiske slagkraft, løber deres vej.
Nok så vigtigt er det dog, at de ukrainske styrker nu får adgang til våben, der kan ændre hele den militære og politiske situation i området. Og det kan få afgørende konsekvenser for krigens videre forløb.
Stærk britisk støtte med ’Storm Shadow’
Storbritannien har bidraget kraftigt til at skabe den ny situation for ukrainerne. Og nu følger briterne op med forsvarsminister Ben Wallace og premierminister Rishi Sunak i spidsen. Man vil nu levere krydsermissiler af typen Storm Shadow til Ukraine.
Længe har Storbritannien med Wallace og Sunak i spidsen engageret sig stærkt på Ukraines side. Med tilbuddet om at levere Storm Shadow missilerne tager briterne et nyt og betydningsfuldt skridt.
Et af de meget markante fremskridt ved disse nye missiler er, at de har en væsentligt længere rækkevidde end de missiler, som Ukraine hidtil har haft til rådighed.
De ukrainske styrker behøver ikke længere at rykke så tæt på fjenden – og dermed udsætte sig for større risiko – for at fyre dem af. Krydsermissilerne kan flyve 250 til 300 km.
Samtidig kan de langtrækkende krydsermissiler overvinde det problem for ukrainerne, at russerne er blevet bedre til at reagere på de Himars-raketter, der tidligere var bærende på ukrainsk side.
Russerne har sørget for at trække deres vigtigste våben lidt længere væk fra fronten, så de er sværere at ramme med Himars, og de er blevet bedre til at ’forstyrre’ de ukrainske missiler med støjsendere.
Nyt træk rammer russerne
Men med krydsermissilerne tvinger ukrainerne de russiske styrker til at trække sig længere tilbage for ikke at blive ramt.
Samtidig er disse missiler forsynet med sprænghoveder, der kan ødelægge selv stærkt beskyttede mål som for eksempel bunkere. Det tvinger ruserne til at holde sig på god afstand af de ukrainske stillinger.
Sidst, men ikke mindst kan de højtudviklede missiler, som Ukraine har fået, bevæge sig på en måde, som gør det svært for russerne at opdage dem.
Den amerikanske eks-general Ben Hodges – tidligere øverstkommanderende for de amerikanske styrker i Europa – peger på, at det gør de russiske styrker væsentligt mere sårbare.
Dermed bliver den russiske sortehavsflåde i Sevastopol og Kertj-broen (også kaldet Krim-broen), der forbinder halvøen Krim med fastlandet, langt mere udsatte over for ukrainske angreb.
Det sidste kan få stor betydning for krigens videre forløb.
Krim kan blive nøglen
Den Korte Avis har flere gange nævnt den mulighed, at de ukrainske styrker vil sætte et angreb ind på Krim for at afskære halvøen fra det russiske fastland.
Hvis det lykkes, kan det få enorme strategiske, politiske og psykologiske konsekvenser for Putin.
Som den kendte amerikanske politiske ekspert, Francis Fukuyama, har udtrykt det: ”Hvis russerne må afstå Krim, er det svært at forestille sig, at Putin kan overleve det politisk”.
Ukrainerne behøver i første omgang ikke nødvendigvis at gå efter at erobre Krim. Hvis det lykkes de ukrainske styrker at afskære Krim fra fastlandet, får Putin store vanskeligheder.
Den Korte Avis har da også tidligere peget på, at en ukrainsk offensiv mod Krim kan få en helt afgørende rolle i krigens videre forløb. Det gælder ikke bare militært, men også psykologisk.
Hvis Putin mister Krim, kan det blive begyndelsen til enden for ham.
Krydsermissilet Storm Shadow kan få en afgørende rolle i den forbindelse.
