Nu bevæger vi os ind i foråret. Og med foråret bliver der sat kraftigt gang i flygtningestrømmen til Europa. Det ved vi af erfaring.
Derfor melder frygten sig nu i en række europæiske lande. Frygten for, at vi endnu engang får en tilstrømning af ikke-vestlige migranter, som skaber kaotiske tilstande.
Ligesom dengang, da Tysklands daværende kansler, Angela Merkel, så kækt sagde: ”Wir schaffen das.” Hvorefter det viste sig, at der overhovedet ikke var styr på asylstrømmen. Det væltede bare ind.
Nyt voldsomt pres fra migranter
Nu står Europa igen over for et voldsomt pres fra ikke-vestlige migranter.
Storbritannien oplever en enorm migrantstrøm af folk, der kommer i både over Den Engelske Kanal.
Den nye britiske premierminister, Rishi Sunak, kæmper en heroisk kamp sammen med de ministre, der er ansvarlige for migration, for at forhindre, at udviklingen kommer helt ud af kontrol.
Her er der ikke nogen løs snak om ”Wir schaffen das” eller tilsvarende udtryk på engelsk.
Briterne er parate til at tage kampen op for at forhindre, at man modtager en massetilstrømning fra andre lande og kulturer, der vil skabe enorme problemer for deres land.
Der er kommet helt anderledes facon over den britiske indsats end dengang, da Boris Johnson flagrede rundt med strithår og kække formuleringer.
Nu vil tyskerne bygge ”høje hegn og mure”
Men selv om der nu sættes langt stærkere ind i Storbritannien (UK), så er der fortsat stor fare for, at situationen kommer helt ud af kontrol.
Briterne frygter, hvad der kommer til at ske. Og nu luftes den samme frygt fra et nyt og uventet sted:
Det politisk korrekte Tyskland, som under Merkel lod stå til i forhold til asylpresset, begynder nu også at stramme bardunerne for at forhindre kaos.
Den tyske indenrigsminister, socialdemokraten Nancy Faeser, melder sig nu ligefrem i koret af røster, der taler om at bygge ”høje hegn og mure” for at beskytte de EU’s ydre grænser mod asylkaos.
En bemærkelsesværdig melding fra det Tyskland, der ellers har været så politisk korrekt og konfliktsky i udlændingepolitikken.
Fredag brugte Faeser for første gang denne sprogbrug, der tidligere ville have været anset for ganske upassende i Tyskland.
Tyskland rykker sig i både forsvars- og udlændingepolitik
Ord er naturligvis taknemmelige. Men der er sket noget, når tyske toppolitikere begynder at anvende så dramatiske vendinger.
Ikke bare indenrigsminister Faeser, men også forbundskansler Olaf Scholz ønsker grundlæggende ændringer i asylsystemet. Simpelt hen ud fra erkendelsen af, at det kan ende helt galt med den nuværende udvikling.
Man kan tale om en ny tysk strammerkurs i udlændingepolitikken, der er en parallel til den mere kontante tyske linje i forsvars- og sikkerhedspolitikken, som udvikler sig med Ukraine-krigen som bagtæppe.
Tyskland slutter sig til den ’strammergruppe’ blandt EU-landene, som kræver hurtigere handling og mere kontante indgreb i asylpolitikken. Østrig er også meget aktiv fortaler for at bruge skrappere midler.
Den danske regering virker konfliktsky og handlingslammet
De nye tyske toner burde jo være noget, der virkelig fik blodet til at rulle raskere hos danske politikere, der principielt bekender sig til en stram udlændingepolitik.
Men den danske regering virker konfliktsky og handlingslammet, når det gælder udlændingepolitikken.
Socialdemokratiet sender ind imellem nogle ’strammersignaler’ ud. Men det meste forbliver ord, der skal klinge af noget stramt, uden at det ændrer det store på den førte politik.
Det hænger sammen med, at regeringspartierne har svært ved at nå til enighed om linjen.
Da Lars Løkke var statsminister, kom han med meldinger, der skulle få regeringen til at virke stram i udlændingepolitikken. Men meget af det var symbolpolitik uden den store politiske og praktiske effekt.
Først og fremmest havde man slet ikke udvist den nødvendige vilje og styrke til at bremse de dramatiske ændringer i befolkningens sammensætning, som den ikke-vestlige indvandring har ført med sig.
Løkke har aldrig forstået det
Jovist, Danmark regnes som et ’strammerland’ i udlændingepolitikken. Men i praksis er strammerkursen i vidt omfang gået i dvale.
Det hænger i høj grad sammen med regeringens interne modsætninger i udlændingepolitikken.
En politiker som Lars Løkke har aldrig kunnet eller villet forstå, hvad der står på spil for et samfund, når en lemfældig udlændingepolitik åbner for stærkt voksende parallelsamfund og voldsomme kultursammenstød.
Ildevarslende udvikling – og overrumplende tysk melding
Selv et hurtigt blik på situationen i en række europæiske lande – som for eksempel Sverige, Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Italien og Belgien – burde ellers gøre det klart, hvor sprængfarlig situationen er for vores samfundsform og vores kultur.
Denne ildevarslende udvikling burde sætte langt kraftigere skub i bestræbelserne på at få bedre kontrol med den ikke-vestlige indvandring.
Nu har den førhen så politisk korrekte tyske socialdemokrat Nancy Faeser og hendes partifæller måttet erkende, at det kan kræve håndfaste former for grænseværn – i form af, hvad hun kalder ”høje hegn og mure”.
Fare for, at vi ikke er skarpe nok
Danmark betragtes normalt som et af de lande, der er bevidst om behovet for en stram kurs for at beskytte vores grænser – og dermed i sidste ende beskytte vores livsstil, vores frihedsværdier og vores kultur.
Men der er i den grad en fare for, at vi ikke er skarpe nok i vores forsvar for vores grænser – og dermed forsvaret for vores værdier, vores kultur og vores samfundsform.
Danmark har ry for at være et af de europæiske lande, der er parat til at stramme udlændingepolitikken for at forsvare vores kultur, vores frie livsstil og vores velstand.
Der er da heller ingen tvivl om, at vi er på ’strammerholdet’ sammenlignet med så mange andre – og det er her, vi skal være.
Men vi både kan og skal kæmpe hårdere for vores værdier i disse år.
Det gælder i forhold til Ukraines krig mod Rusland.
Og det gælder i forsvaret for det frie samfund, som vi har skabt herhjemme.
Nu skal vi for alvor have den danske regering med
Vi skal beskytte dette samfund. Men vi må se i øjnene, at vi kun kan beskytte dets frihedsværdier, hvis vi er parate til at bruge de nødvendige magtmidler for at kunne gøre det.
Til det hører stærkere beskyttede grænser – i samarbejde med lande, der deler vores værdier.
Erkendelsen af dette vinder frem ude i Europa. Senest i Storbritannien og sågar i Tyskland.
Nu skal vi for alvor have den danske regering med.
