Den tidligere socialdemokratiske mindretalsregering nedsatte en kommission, der skulle komme “Den glemte kvindekamp” til livs.
Kommissionen fik den socialdemokratiske borgmester fra Holbæk som formand. Og det vakte stor opsigt, da den i august sidste år foreslog et forbud mod, at piger går med muslimsk tørklæde i folkeskolen. (Den Korte Avis)
Principielt skulle dette tørklædeforbud ikke kun gælde muslimske piger, men skolepiger i det hele taget. Det var dog klart, at forslaget primært sigtede mod at forhindre muslimske tørklæder i folkeskolen.
Kaare Dybvad, der dengang var udlændinge- og integrationsminister i den socialdemokratiske regering, kaldte forslaget “spændende”.
Det er et halv år siden. Og først nu sker der noget.
Kaare Dybvad er stadig udlændinge- og integrationsminister – men nu i en flertalsregering med Venstre og Moderaterne.
I dag afviser Kaare Dybvad forslaget
I dag har piben fået en anden lyd:
Kaare Dybvad hælder forslaget ned ad brædtet. Det sker med en ren lirum-larum begrundelse. Han skriver til DR, at han ikke kan støtte et forbud:
”Det er den juridiske vurdering, at forslaget om at forbyde muslimske hovedtørklæder i grundskolen ikke kan gennemføres inden for rammerne af grundloven og Danmarks internationale forpligtelser.”
Desværre ’glemmer’ udlændingeministeren at fortælle den spændte offentlighed, hvorfor man mener, at et sådant forbud ”ikke kan gennemføres inden for rammerne af grundloven og Danmarks internationale forpligtelser”.
Der er simpelt hen ingen reel argumentation, og det bør som altid få de røde lamper til at blinke.
Ministerens totale tavshed om, hvorfor det skulle være umuligt for Danmark at gennemføre et tørklædeforbud er særligt opsigtsvækkende, fordi man i et EU-land som Frankrig har et sådant tørklædeforbud og har haft det i årevis.
Desværre giver Dybvad ingen begrundelse for, at et tørklædeforbud skulle være juridisk holdbart i EU-landet Frankrig, men ikke i EU-landet Danmark. Han gør i det hele taget, hvad han kan, for at undgå enhver reel debat.
Vi får en anonym sludder for en sladder:
”Det er den juridiske vurdering, at forslaget om at forbyde muslimske hovedtørklæder i grundskolen ikke kan gennemføres inden for rammerne af grundloven og Danmarks internationale forpligtelser.”
Lige så upræcis var ministeren tirsdag, da sagen var til debat i Folketinget. Anledningen var et beslutningsforslag for Dansk Folkeparti om forbud mod muslimske tørklæder i skolen.
Her henviste Kaare Dybvad til religionsfrihed.
Iøvrigt nævnede han ikke islam med ét ord, men talte kun om socialkontrol og æreskultur i familier der havde rødder i Mellemøsten og Afrika.
Ingen reel begrundelse
Det er ikke en engageret politiker, der brænder for sin sag, som taler sådan. Det er snarere en anonym embedsmand, der har fået den bundne opgave, at han skal snakke ministeren og hans regering ud af et besværligt problem.
Kendsgerningen er i hvert fald, at udlændingeministeren ikke giver nogen reel juridisk begrundelse for, at man ikke kan gennemføre et tørklædeforbud i danske skoler, mens man kan det i et land som Frankrig.
Udlændingeministeren er måske presset af holdningen hos andre regeringspartier, der ikke bryder sig om forbud mod islamiske tørklæder i skolen – det kunne for eksempel være Moderaterne.
Samtidig har de mange venstreorienterede og politisk korrekte journalister (”Journalistisk Venstreparti”) skabt et betragteligt pres for at forhindre et tørklædeforbud i danske skoler.
TV2’s fordrejninger
Blandt andet TV2’s hjemmeside fik mobiliseret de sædvanlige røster i den offentlige debat, der siger alt det, som man nu siger i Journalistisk Venstreparti.
Disse røster har dynget op med alt det, der er forkert ved et tørklædeforbud i skolen.
TV2 kan på den baggrund konkludere på sin hjemmeside: ”Eksperter kalder et tørklædeforbud ide danske skoler for både ’drastisk’ og ’uigennemtænkt’.
Og så sætter TV2 ekstra trumf på med denne overskrift:
”I Frankrig droppede piger skolen efter tørklædeforbud – kan det samme ske i Danmark?”
Her taler man ikke kun om ”nogle piger” eller om ”et mindretal blandt muslimske piger”. Man taler generelt om ”piger” (underforstået: med muslimsk baggrund).
I en mellemrubrik hed det: ”Skolepiger i Frankrig droppede ud af skolen.” ”Skolepiger” sådan i bred almindelighed.
Det lyder jo som et stort og generelt problem – som om muslimske piger i flygtede fra deres franske skole i en masseprotest mod tørklædeforbuddet.
På den baggrund har TV2 boltret sig med overskrifter som: ”I Frankrig droppede piger skolen efter tørklædeforbud – kan det samme ske i Danmark?”
Underforstået: Så galt kan det gå, hvis vi gennemfører et forbud mod islamiske tørklæder i skolen. Pigerne flygter massivt fra deres skole.
Sandheden er en ganske anden.
Sandheden om Frankrig
En uafhængig komité i Frankrig undersøgte 800 piger, der havde fået kravet om at droppe det muslimske tørklæde i skolen. Langt størstedelen – knap 550 piger – fandt via dialog frem til en løsning. De tog tørklædet af og fulgte undervisningen.
Pigerne fortsatte altså på stribe i deres skole uden tørklæde. Cirka 10 procent flyttede til udlandet og væk fra de franske regler. 5 procent gik ud af skolen. 5 procent skiftede til en privat skole uden tørklædeforbud.
De franske erfaringer tyder absolut ikke på, at et tørklædeforbud vil skabe kaos i skolen.
Tværtimod er der al mulig grund til at tro, at et tørklædeforbud vil bringe flere elever ind i en hverdag, der ikke er domineret af islamisering.
Det er nedslående, at et politisk flertal i Danmark ikke har modet og viljen til at sætte denne udvikling i gang.
Socialdemokratisk konfliktskyhed
Vi skal have frihed, fremskridt og fornuft i de danske skoler. Vi skal ikke have muslimske dogmer, koranunderdanighed og religiøs uniformering af piger.
Det er beskæmmende, at Socialdemokratiet ikke har kunnet holde fast i et forbud mod tildækning af danske skolepiger med islamisk tørklæde.
Den socialdemokratiske konfliktskyhed har været så stor, at man end ikke har turdet at tage en åben debat om tanken.
I stedet lader man udlændingeministeren dække sig ind under brede og vage formuleringer såsom:
”Det er den juridiske vurdering, at forslaget om at forbyde muslimske hovedtørklæde i grundskolen ikke kan gennemføres inden for rammerne af grundloven og Danmarks internationale forpligtelser.”
Man kunne da i det mindste have udvist den respekt for den offentlige debat, at man havde forklaret, hvorfor det er muligt for andre lande at have et forbud mod islamiske tørklæder i skoler, men ikke for Danmark.
Som bekendt er Mette Frederiksen for øjeblikket i vanskeligheder. Det er ikke ligefrem en sag som denne, der kan hjælpe hende ud af dem.
