Efter at det gennem flere års kamp lykkedes for Dansk Folkeparti at få grænsekontrollen udvidet til også at omfatte udrejsekontrol, er et hav af udlændinge blevet stoppet på vej ud af Danmark med tyvekoster.
Således også i går hvor grænsekontrollen mandag eftermiddag tjekkede de rejsende, der var på vej ombord på færgen afsejling fra Gedser til Rostock i det tidligere DDR.
Og det gav pote.
Stjålne B&O anlæg og designerstole
I en udenlandsk bil med en 64-årig udenlandsk mand ved rattet blev der fundet flere designerstole, et B&O tv og to B&O højttalere.
Der var to andre mænd med i bilen, men de kunne ikke komme med en plausibel forklaring på, hvor effekterne stammede fra.
Derfor blev de alle tre anholdt og sigtet for tyveri, og vil i dag, tirsdag, blive fremstilles i grundlovsforhør ved retten i Nykøbing F.