Udenlandsk kvinde ville holde ferie i Danmark, sagde hun – men da hun blev scannet, gjorde grænsekontrollen store øjne

Sikkerhedsfolk i lufthavn / Arkivfoto/YouTube
Getting your Trinity Audio player ready...

Hun ville holde ferie, forklarede en udenlandsk kvinde, da hun ved kontrollen i Københavns Lufthavn blev spurgt om formålet med sin rejse til Danmark.

 

Men hendes ærinde var et helt andet, viste det sig.

 

På baggrund af en konkret såkaldt risikoprofil var hun blevet taget ud til kontrol ved gaten, da hun landede i Københavns Lufthavn lørdag den 18. august.

 

Og det viste sig at være klogt. 

 

Inde i kroppen på kvinden sporede tolderne ét kilo narkotika.

 

Kunne ikke redegøre for sine planer i Danmark

Kvinden havde som nævnt forklaret tolderne, at hun skulle på ferie i Danmark, men kunne ikke fortælle yderligere om sin tur. 

 

Tolderne blev mistænksomme, og hun blev derfor fulgt til kontrolområdet, hvor hendes bagage blev scannet og kontrolleret. 

 

Tolderne bad desuden om samtykke til at scanne kvinden indvortes, hvorefter de på scanningsbilledet kunne se, at kvinden havde slugt mere end 80-100 kugler, der sammenlagt indeholdt et kilo narkotika. 

 

Umiddelbart efter blev politiet tilkaldt og kvinden anholdt og hastekørt på hospitalet.

 

”Vi ser med jævne mellemrum sager med rejsende, der har slugt ulovlige stoffer. Her forhindrede vi en rejsende med forholdsvis store mængder narkotika i kroppen i at komme ind i Danmark.” 

 

Det fortæller Mette Helmundt, der funktionsleder i Toldstyrelsens kontrolenhed i Københavns Lufthavn, i en pressemeddelelse og fortsætter:

 

”Vi stopper ikke alle rejsende, men bruger blandt andet data til at finde de rigtige at kontrollere. Det lykkedes vi godt med her.”

 

Ser med stor alvor på disse sager

Mette Helmundt understreger, at man er meget opmærksom på den form for narkosmugling:

 

”Toldstyrelsen ser med stor alvor på disse sager, da det er en meget farlig måde at smugle narkotika på. Hvis der går hul på en af de slugte kugler, kan det være forbundet med akut livsfare.”

 

Beslaglagde sidste år over ét tons narko

Toldstyrelsen finder generelt narkotika i både flydende og i fast form i alle typer varer og transportmidler.

 

Det omfatter alt fra rejsende i lufthavne til containere på anløbne skibe i havne og i postpakker i landets postcentre. 

 

De seneste tal på narkotikaområdet viser, at Toldstyrelsen sidste år sporede og tilbageholdt i alt 1,5 millioner tons narkotika.

 

Toldstyrelsen har overdraget den aktuelle sag til Københavns Politi for videre efterforskning og afklaring af det specifikke narkotikum.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…