Selv om vi bryster os af at leve i et land med folkestyre og åbenhed, så er det ikke altid, det viser sig i praksis – især ikke i tiden med Mette Frederiksen som landets statsminister (!). Da den ufolkelige og upopulære regering hen over midten, SVM-regeringen, blev dannet, var der således ikke meget, der slap uden for døren til forhandlingslokalet. Det var som om, at det, der foregik her, ikke vedkom politikernes arbejdsgivere, nemlig vælgerne. Således havde mange stemt på Venstre eller Moderaterne, fordi de to partiers ledere begge slog fast med syvtommersøm, at de ville følge minksagen til dørs og kræve en uvildig advokatundersøgelse af statsministerens rolle og ansvar i den forbindelse. Begge partiledere svigtede imidlertid deres løfte til vælgerne, selv om der i Folketinget efter valget kunne samles et flertal for en sådan undersøgelse. De mange vælgere, der blev bedraget af de to partiers folketingsgrupper, har på intet tidspunkt fået at vide, hvorfor de to partiledere pludselig vendte på en tallerken og satte deltagelse i en teknokratisk midterregering højere end retsstatens principper. – Jeg mindes heller ikke at have hørt en eneste journalist stille det meget afgørende spørgsmål om baggrunden for den bratte politiske kovending, så nu stiller jeg det og forventer et svar på det: Var det et ufravigeligt krav fra Mette Frederiksen, at V og M skulle opgive kravet om en uvildig advokatundersøgelse for at komme med i en bred regering? – Hvis ikke, hvorfor løb man så fra sit løfte til vælgerne?
Politikerleden vokser sig – desværre med god grund – faretruende stor…
Det andet afgørende og ubesvarede spørgsmål lyder i al sin enkelhed: Hvem fik idéen til at afskaffe store bededag, som har været en dansk helligdag i mere end 300 år? Den må jo være opstået efter valget, eftersom emnet overhovedet ikke blev berørt i valgkampen. At ingen af de involverede politikere har villet give noget svar tyder på, at det faktisk ikke står særlig godt til med den åbenhed og den respekt for folkestyret, som man bør kunne forvente af seriøse og demokratiske politikere. Folkestyret i Danmark lider i øjeblikket af demokratisk åndenød, og poltikerleden vokser sig– desværre med god grund – faretruende stor….!
