To 16-årige kræves udvist for bestandig: En knælende dreng skulle halshugges med machete på legeplads i Valby

Colourbox

Står det til anklagemyndigheden skal der ikke vises nogen form for barmhjertighed mod to 16-årige drenge.

 

De skal begge udvises for bestandig.

 

Tilbage i december 2021 forsøgte de sammen med en 18-årig ung mand at dræbe en knælende 16-årig dreng med en machete, skriver Ekstra Bladet.

 

Drabsforsøget fandt sted den 13. december 2021 på legepladsen overfor Kirsebærhavens Skole på Kirsebærhaven i Valby, men først nu er sagen klar til retten.

 

Ordren til drabsforsøget blev givet per telefon

Ifølge anklageskriftet, som Ekstra Bladet refererer til, blev ordren til at dræbe ofret givet via telefon under en samtale mellem den 18-årige og den ene af de to 16-årige, som ikke var til stede.

 

Det var den 16-årige, som i telefonen gav ordren til at slå ofret, hvorefter den 18-årige gav orden videre den anden 16-årige.

 

Han nikkede sit 16-årige offer en skalle, så han faldt om på jorden, og gik derpå i gang med macheten.

 

Brækket nakkeben og en dyb læsion i kraniet

Huggene med macheten var så kraftige, at blandt andet nakkebenet på den knælende 16-årige brækkede og desuden efterlod en dyb læsion i kranieknoglen.

 

Et stiksår fra macheten på højre side af ryggen efterlod en fem centimeter lang og 3,5 centimeter dyb flænge.

 

Ofret var i dyb livsfare og overlevede kun takket være en hurtig behandling fra tililende, som gav førstehjælp og tilkaldte ambulance og politi.

 

Drabsforsøg og vold af særlig rå eller brutal karakter

Det fremgår af anklageskriftet, at den 16-årige, der førte macheten, er tiltalt for drabsforsøg.

 

Den anden 16-årige, der gav ordren per telefon, samt den 18-årige er begge tiltalt for vold af særlig rå eller brutal karakter.

 

 

Alle tre nægter sig skyldige.

 

Som nævnt vil anklagemyndigheden kræve de to 16-årige udvist af Danmark for bestandig

 

Sagen er berammet til start den 22. marts ved et nævningeting ved Retten på Frederiksberg, hvor der vil blive afsagt dom i sagen den 8. maj.

 

Motivet til drabsforsøget er indtil videre ifølge Ekstra Bladet ukendt, men vil formentlig blive afsløret under retssagen.

 

Her kan du læse mere om sagen:

https://ekstrabladet.dk/krimi/16-aarig-naer-halshugget-med-machete-paa-legeplads/9676217?ilc=c

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…