Nu er vi nået til sidste – eller måske kun næstsidste – akt i den lange 7-8 akts saga om de muslimske kvinder, der rejste til Islamisk Stats terrorregime.
Det gik gruelig galt.
De blev taget til fange og kom til at sidde i Al-Roj eller Al-Hol lejren i det kurdiskkontrollerede område i Syrien.
Og nu kræver de, at danskerne skal betale for at de kommer tilbage til det Danmark, de foragtede.
Den socialdemokratiske mindretalsregering afviste håndfast at tage en eneste af af disse IS-støtter tilbage til Danmark.
Men der kom andre boller på suppen med den nye SVM-regering. Så nu er de alle enten ankommet eller på vej.
Tilbage i Al-Roj/Al-Hol lejren sidder dog stadig to somaliske kvinder. Den ene er barnløs, den anden har en 6-årig dreng, der skulle være meget syg, og som hævdes at være dansk.
Danske statsborgere?
Gennem forældrene fik tvillingerne som 4-årige dansk statsborgerskab, og så flyttede hele familien til England, da faderen havde fået sig et godt job som imam.
Hele familien fik opholdstilladelse i England, hvorfra tvillingerne som 16-årige stak af fra England for at bosætte sig i kalifatet.
De to tvillinger taler ikke dansk. Og Danmark fratog dem deres danske statsborgerskab i 2020.
Men det statsborgerskab vil de gennem retssystemet kæmpe for at få tilbage.
”Danskerne må forstå, at alle bør respektere menneskets rettigheder. Lige nu er min ret, at jeg bør komme hjem til mit land,” siger ‘Aziza’til Berlingske (Aziza er avisens dæknavn). Og hun vil have sin søn med sig. For han er dansk, hævder hun. Faderen til barnet er dog engelsk statsborger, så mon ikke såvel barn som mor er englændernes ansvar?
Men England skulle ikke nyde noget af at tage en kvinde, der har støttet terrorregimet Islamisk Stat, tilbage. Så uden videre palaver og føleri, fik begge IS-søstrene frataget deres opholdstilladelse i Storbritannien.
Læs DR’s detaljerede gennemgang af sagen om “terror-tvillingerne”.
IS-tvillingerne er ikke de stakkels uskyldigheder, de giver indtryk af. Ifølge Dailymail er de ved deres udtalelser, pres for at rekruttere deres brødre og had til englænderne (de vantro) fanatiske og tro IS-tilhængere.
Mig – Mig – Mig
‘Aziza’ går meget op i sine rettigheder. Dem er hun ikke i tvivl om, og hun har ret mange af dem.
“Jeg vil – jeg vil – jeg vil have” (lyt til videoen). Hun er bestemt ikke i tvivl om, hvad hun vil have, og hvad danskerne skal give hende. Det er hendes ret.
Men hvorfor hun rejste til kalifatet, vil hun ikke tale om, for det har hendes advokat frarådet hende. Det er nok et fornuftigt råd.
Mon ikke ‘Aziza’ skulle stikke piben ind og ikke pukke på en ret, hun ikke har. I stedet bør disse IS-kvinder forstå, at de må respektere danskernes menneskerettigheder (som vi efterhånden ikke har for mange af), og at Danmark hverken er hendes eller søsterens land. Ingen af dem er opvokset her, de taler ikke dansk, og de har haft et stærkt ønske om at leve i det etablerede kalifat med alle dets bestialiteter.
Danskerne har absolut ingen forpligtelser over for IS-kvinderne, heller ikke de to, der er etnisk danske. Dem er vi dog pisket til at tage imod, hvis de kommer rendende hjem.
De ”danske” børn
Tidligere udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye erklærede på et meget tidligt tidspunkt, at han ”ikke ville være med til at gøre børnene statsløse”.
Tesfaye støtter formentlig sin erklæring på – udover Statsløsekonventionen – Indfødsretslovens § 8. Den lyder:
- 8. Den, som er født i udlandet og aldrig har boet her i riget og ej heller har opholdt sig her under forhold, som tyder på samhørighed med Danmark, taber sin danske indfødsret ved det fyldte 22. år, medmindre den pågældende derved bliver statsløs. Udlændinge- og integrationsministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan dog efter ansøgning indgivet inden dette tidspunkt tillade, at indfødsretten bevares. (min fremhævelse).
Stk. 2. Taber nogen sin indfødsret efter denne bestemmelse, kan også vedkommendes barn tabe indfødsretten, hvis barnet har erhvervet indfødsretten gennem vedkommende, medmindre barnet derved bliver statsløst.
Men der er ingen af børnene, der bliver statsløse. IS-kvinderne har været gift med så mange nationaliteter, at de selv næppe ved, om faderen er australier, tyrker, afghaner, syrer eller noget helt andet. Men under alle omstændigheder tilhører som bekendt børn muslimske mænd og deres familier.
Der er dog ingen af landene, der har lyst til at ”åbne deres hjerter” ved at påtvinge deres befolkning kvinder, der har støttet Islamisk Stats terrorregime. Som sådan er der kun Danmark tilbage. Landet med så stor hjertevarme, at befolkningens sikkerhed kommer i anden række.
De syge børn
Ikke ret mange er formentlig uberørt af IS-børnenes hårde liv i lejrene. En tilværelse, som mødrene har skabt for deres børn for at kunne komme væk fra de ækle vantro og uanset konsekvenserne for deres børn.
At børnene er syge, er der næppe tvivl om, hvilket danske læger da også har kunnet bekræfte. Af bekymring og omsorg for børnene, har kvinderne derfor fået tilbud om, at børnene kan komme til Danmark og få den nødvendige behandling.
Desværre deler mødrene ikke den danske befolknings bekymring, men har i sinde at bruge børnene som rambuk til at komme over den danske grænse. Mere kynisk kan IS-kvinderne næsten ikke handle, men det er vel helt i kalifatets ånd.
Så disse forfærdelige kvinder insisterer på selv at komme med – efter sigende efter råd fra deres advokater. For børnene har brug for dem for at kunne blive raske, hævdes det. Men mødrene skal jo fængsles, når de kommer, så de bliver adskilt fra børnene.
Det er en meget generøs håndsrækning til IS-kvinderne. Det vil blive vanvittigt dyrt for danskerne, måske hele børnenes livstid. Ikke alene har de formentlig fysiske skader, men derudover er der de psykiske, som de næppe kan forvinde. Der er ingen i Danmark, der er uddannet til at helbrede så skadede børn, der har gennemlevet sult, sygdom, råb og skrig døgnet rundt, skyderier, ligesom de næppe heller har undgået at se henrettelser. Der har været vist billeder af selv små børn, som har stået med afhuggede hoveder i hænderne.
Så finder vi lige på nogen at give skylden
I Ekstrabladet kunne man læse, at Mai Villadsen (Enh.) beskyldte statsministeren for at være hjerteløs og uansvarlig ved at lade den 6-årige ”rådne op” i lejren.
En fuldstændig vanvittig typisk venstrefløjsbeskyldning. Det er ikke statsministeren, der nægter barnet behandling og sikkerhed. Det er moderen og hendes advokat. Det er dem og kun dem, der har det fulde ansvar for barnets overlevelse.
Så placér ansvaret, hvor det hører hjemme.
Samtlige de advokater, der har været involveret i IS-kvindernes sager, har efter sigende rådet dem til at nægte at udlevere deres børn til behandling, medmindre de selv kom med. Da presset – som ingen ende vil tage – er gået fint hidtil, er der jo intet i vejen for at gentage succes’en.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har tidligere støttet, at moderen kommer med den syge dreng til Danmark. Men det har Socialdemokratiet og Venstre afvist.
Løkke fortsætter alligevel med at være hjælpsom over for kvinden.
Den 22. maj sagde Løkke således, at moderen måske kan blive familiesammenført med barnet senere.
”Det håber jeg, at moren vil reflektere over. Og at hendes advokat, som mener, at hun har et retskrav på at komme hjem, så vil stille sig bag, at vi får drengen hjem, sagde Løkke.”
Det skal Løkke dog nok ikke regne med, at kvinden vil vente på.
Nu er et gået så godt med at få de andre mødre til Danmark sammen med deres børn, så det skal nok også lykkes denne gang. Ellers venter flere retssager forude.
Og derefter venter helt sikkert sidste akt i sagaen. Det kommer, når den barnløse somaliske IS-tvilling også vil ”hjem” til Danmark.
