Somalier slap med nød og næppe fra udvisning – men det gjorde hans libanesiske makker til gengæld ikke

Modelfoto

En februar aften sidste år kørte en libanesisk og en somalisk mand med hver sin skarpladte pistol rundt i en stjålen Audi.

 

Den skulle senere brændes af, viser det sig.

 

En politipatrulje fattede mistanke til bilen og fik den efter en kort biljagt stoppet med det resultat, at pistolerne blev udskiftet med håndjern

 

Nu er de to mænd, der begge er medlemmer af bandegrupperingen NNV, ved Retten i Glostrup, dømt for at være i besiddelse af to skarpladte pistoler, da de blev anholdt i Bagsværd.

 

Fængsel og udvisning til den ene

Ifølge dommen skulle skydevåbnene bruges i konfrontation med en eller flere personer.

 

De blev hver idømt tre år og tre måneders fængsel og libaneseren blev udvist.

 

De to mænd på hhv. 24 og 29 år var som nævnt i besiddelse af to skarpladte pistoler, da de blev stoppet af en hundepatrulje fra Københavns Vestegns Politi om aftenen den 5. februar sidste år.

 

Begge mænd var begge iført fabriksnyt sort joggingtøj trukket ud over deres almindelige tøj, handsker og ansigtsmaskering.

 

I bilen var der desuden en dunk med brandbar væske.

 

Forsøgte at køre fra politiet

Hundepatruljen fik mistanke til bilen, blandt andet fordi den kørte uden lys og forsøgte derefter at bringe den til standsning.

 

Føreren prøvede herefter at køre fra politiet og retten fandt det bevist, at bilen på et tidspunkt kørte over 150 km/t på motorring 3 i retning mod Bagsværd, hvor man max. må køre 70 km/t.

 

På tilkørselsrampen til Hillerødmotorvejen i Bagsværd mistede føreren imidlertid herredømmet over bilen og påkørte et autoværn, hvorefter biljagten sluttede, og politiet anholdt de to mænd i bilen.

 

Anklager Robert Rafn: ”To hårdkogte bandemedlemmer”

De ting der blev fundet i bilen gjorde, at retten vurderede, at de to banderelaterede mænd havde til hensigt at anvende pistolerne til en ikke nærmere konkretiseret konfrontation med en eller flere personer.

 

”Reelt er det noget så banalt som et par slukkede forlygter, der gør at politiet får øje på bilen og dermed får stoppet to hårdkogte bandemedlemmer, der er på vej med skarpladte pistoler til en konfrontation. Ud over at det er rigtig godt politiarbejde, så er det på alle måder tankevækkende”, siger anklager Robert Rafn.

 

Anklagemyndigheden havde i sagen rejst tiltale for, at de to mænd handlede som led i en bandekonflikt.

 

Det fandt retten imidlertid ikke tilstrækkeligt bevist, og derfor blev de to mænd frifundet for den særlige bandeparagraf 81a, som kan udløse dobbelt straf.

 

Og dermed reddede somalien sit danske statsborgerskab

Den 29-årige libaneser var ikke dansk statsborger, og han blev derfor udvist af Danmark med et indrejseforbud i 12 år.

 

Den 24-årige somalier har efter anklagemyndighedens opfattelse et somalisk statsborgerskab foruden sit danske.

 

Af samme grund nedlagde anklagemyndigheden påstand om, at somalieren med henvisning til bandeparagraffen skulle fratages sit danske statsborgerskab og udvises.

 

Men da der netop ikke faldt dom efter bandeparagraffens 81a, bortfaldt denne mulighed.

 

De to mænd ankede dommen på stedet og er fortsat varetægtsfængslet.

 

Læs mere her:

https://www.domstol.dk/glostrup/aktuelt/2023/1/to-maend-er-hver-idoemt-faengsel-i-3-aar-og-3-maaneder-for-besiddelse-af-to-pistoler-isat-magasiner-med-skarpe-patroner-og-den-ene-mand-er-udvist/

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…