DR og TV2 er i krise. Seertallene er ikke, hvad de har været, og kommentatorerne er delt i to lige store grupper. Halvdelen finder det katastrofalt, at befolkningen går glip af nyhedsopdateringerne, mens den anden halvdel finder det forståeligt, da de er irrelevante.
Nyhedsstrømme
Alle medier kappes om kunder. Det ses af, at flere og flere er fulgt i Jyllands-Postens spor, og kræver betaling for at se artiklerne. Hvis ikke man er fast abonnement på den trykte avisudgave. Jeg sagde et fast abonnement på Kristeligt Dagblad op for knapt to år siden, og er efterfølgende blevet bombarderet med mange tilbudsbreve siden, og med telefonopringninger atten gange, og hver gang har jeg tålmodigt forklaret mine fem grunde til afmeldelsen. Alle trykte aviser kører på pumperne. BT er det seneste, der har strakt våben. Og de elektroniske medier er for en stor del overflødiggjort af streaming og podcasts.
Kanaler opstår og forgår. Sidst har Zulu meddelt stop, men at de genopstår med ny trend og målgruppe.
Nyhedsudsendelser
De faste nyhedsudsendelser er bagud. De bringer stort set kun daggamle nyheder, der har været synlige på nettet dagen igennem. Det forsøger man at råde bod på ved at indskrænke antallet af de emner, der ’tages op’. Men selv det, lokker ikke husarer til, hvis man skal tro den nyeste medieforskningsrapport.
Heller ikke TV-redaktionernes egne opfundne emner, der gentages og udvides i dagene efter, virker for kunstigt. Seneste eksempel er omtale af manglende personale i forsvaret, der ligner bestilt arbejde, som kan være tilløb til de kommende forhandlinger om et – helst bredt – forsvarsforlig.
Værter og vittigheder
Ingen tvivl om, at nyhedsværter gør deres bedste for at være flinke og gøre udsendelser så interessante og spiselige som muligt. Det sker ved fornavns-kammeratlige ordvekslinger mellem fagkolleger fra Tv-stationernes mange områder, med brede indfaldsvinkler til hidkaldte eksperter, der efterfølgende takkes tusindfold og hjerteligt for at være ’kommet ind’ for at gøre os klogere på emnet, og endelig er der de selvopfundne ordspil og dumsmarte bemærkninger, når ordet gives videre til de utallige vejrprofeter. Et område, som Kåre Quist behersker til fuldkommenhed.
Snakker hinanden efter munden
Om det nu er en del af oplæringen, eller det blot er for at få indslagene til at lyde så interessante som muligt, er svært at sige. I hvert fald er det kutyme, at spinkle, kunstigt melodiske pigestemmer kommer med korte, indledende bemærkninger til emner, de på forhånd kender. Men straks efter toner en ekspert selv frem og siger nøjagtig det samme. En overflødig og dobbelt tidsforlængelse, der ellers ikke er på mode for tiden. Bortset fra, at nogle af de adspurgte ’eksperter’ bruger utallige fraser, før de kommer til emnets pointe. Men heldigvis er der jo en knap, hvormed man kan stoppe ordudgydelser og ’nyheder’.
