Salget af hveder vil eksplodere på torsdag, men husk: De må først spises efter sidste kirkegang fredag

Foto: Folkekirken.dk
Getting your Trinity Audio player ready...

Medmindre en ny regering indfører den, vil store bededag i år blive den sidste i en over tre hundrede år gammel danmarkshistorie.

 

Fra næste år er det slut, har regeringen Mette Frederiksen til befolkningens og ikke mindst fagbevægelsens raseri besluttet sammen med regeringspartnerne Venstre og Moderaterne.

 

Om traditionen med de varme hveder herefter langsomt vil uddø, er uvist, men under alle omstændigheder kan der vist ikke herske megen tvivl om, at salget af hveder i år vil eksplodere i form af protest-hveder.

 

Og der spises normalt mange hveder hver år.

 

Sidste år blev der ifølge brancheforeningen Bager- og Konditormestre i Danmark solgt omkring fem millioner hveder i forbindelse med Store Bededag.

 

Men de må først spises om fredagen

Da biskop over Sjælland, Hans Bagger, i 1686 indførte store bededag som fjerde fredag efter påske og fik den lovfæstet gennem kongelig forordning, var både dagen og aftenen forinden belagt med strenge foranstaltninger.

 

Når Ekstraordinær Almindelig Bededag, som dagen oprindeligt hed, blev indvarslet med klokkeringning klokken 18 aftenen før, skulle al handel og beværtning lukke ned.

 

Dermed satsede man på, at folk kunne møde både ædru og til tiden til kirkegangen næste dag, hvor der var arbejdsforbud indtil den tredje og sidste gudstjeneste var afsluttet.

 

Og da dagen var tiltænkt bøn, bod og faste var der ikke mulighed for at spise, førend efter sidste gudstjeneste, hvor arbejdet også kunne genoptages.

 

Forbuddet mod arbejde betød imidlertid, at bagerne ikke som sædvanlig kunne stå tidligt op og bage store bededag, så aftenen forinden bagte de hvedeknopper, som kunderne derefter kunne gemme til næste dag og opvarme, når fasten var overstået.

 

Selvom det i dag formentlig er så som så med kirkegang Store Bededag, så har den med hvederne til gengæld hængt ved og er i stigende grad blevet en velkommen tradition.

 

Men husk: Hvederne må først spises på selve store bededag efter sidste gudstjeneste.

 

Ikke noget med at sidde torsdag aften og smovse i lækre lune hveder med ægte tandsmør!

 

Samlede en masse bededage

I og med, at store bededag ikke på nogen måde har oprindelse i bibelske fortællinger, er der tale om en hel speciel dansk helligdag, som ikke findes andre steder end i Danmark.

 

Da biskop Hans Bagger sin tid indførte Store Bededag og fik den blåstemplet og ophøjet til lov af Kong Christian den Femte, var formålet at samle og afløse en række forskellige bededage.

 

De var opstået i løbet af 1600-tallet, hvor tiderne var hårde og den forarmede befolkning led.

 

Danmark var dengang involveret i både trediveårskrigen, der var en religionskrig mellem katolikker og protestanter, samt i ikke færre end tre forskellige svenskekrige.

 

Dertil kom pest og hungersnød og ikke mindst plyndringer begået af både egne og fremmede tropper, så kirkerne havde stor søgning af folk, der ikke så anden udvej end at bede til Gud, og det blev systematiseret af kirken i form af en mængde forskellige faste bededage.

 

Og som den sjællandske biskop med kongelig velsignelse altså afskaffede og samlede i en enkelt.

 

Var ikke Struensee’s idé

Det har tidligere været en meget populær opfattelse, at det var Christian den Syvendes berømte livlæge og rådgiver, Johan Friedrich Struensee, der indførte store bededag.

 

Men som nævnt havde dagen eksisteret i næsten hundrede år, da Struense gennemførte den store helligdagsreform af 20. oktober 1770.

 

Tværtimod var store bededag en af de helligdage, der overlevede Struensee’s helligdags-massakre, hvor ikke færre end 22 af årets helligdage og dermed også fridage blev afskaffet.

 

Blandt andre blev Helligtre­kongersdag, 3.Juledag, Kyndelmissedag, Sankt Hans dag, Mortensdag og Mikkelsdag afskaffet som officielle helligdage.

 

De skulle herefter ikke længere være fridage, men bruges til “arbejde og nyttig gerning,” som Struensee dengang udtrykte det.

 

Her lyder regeringens argument for afskaffelse af store bededag som et ekko af Struensee, der som bekendt endte sine dage med at blive halshugget og derpå parteret og lagt på hjul og stejle.

 

Kilder til denne artikel:

https://www.folkekirken.dk/aarets-hoejtider/store-bededag

 

https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/fester-og-traditioner/store-bededag/

 

https://www.historie-online.dk/temaer-9/arstidens-skikke-14-14-14/bededag-23-23-23/er-dagen-struensees-id

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…