I dag har langt de fleste danskere en smartphone. En smartphone kan kort beskrives som en avanceret udgave af en mobiltelefon, der minder en smartphone om en computer i lommeformat. Med en smartphone får du derfor alle de velkendte fordele fra mobiltelefonen. Du kan sende sms-beskeder og foretage samt modtage telefonopkald. Men du får også en række velkendte fordele fra computeren. Blandt andet kan du gå på internettet, streame musik og film samt meget andet.
Hvis du ikke endnu har en smartphone, eller hvis du gerne vil have en ny, kan du læse miniguiden i det følgende. Herefter vil du være godt klædt på til at finde den bedste mobiltelefon.
Vælg et styresystem
Når du gerne vil købe en smartphone, skal du vælge mellem to dominerende styresystemer:
- Android
- iOS
iOS er det styresystem, der bliver anvendt til iPhones. Android er derimod et styresystem, der bliver anvendt af en række smartphoneproducenter. Begge styresystemer har hver deres fordele og ulemper.
Generelt bliver Androidtelefonerne anset for at give dig flere valgmuligheder i forhold til både designet på telefon, prisen og størrelsen. Derimod er iPhones mere kendt for hurtigere softwareopdateringer, bedre spil, apps og bedre sikkerhed.
Der er god grund til at sætte dig ind i de forskellige styresystemer, inden du køber en smartphone. På den måde kan du bedst finde den telefon, der passer bedst til dig.
Beslut dig for en skærmstørrelse
I dag kommer smartphones i mange forskellige størrelser. Derfor har du også rig mulighed for at finde netop den størrelse telefon, der passer bedst til dine behov.
Det er vidt forskelligt, hvad folk foretrækker. Nogle mennesker vil gerne have en stor skærm, der giver dem et bedre og tydeligere billede. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis du ofte skal redigere billeder på din telefon. Det kan også være, at du rejser meget og gerne vil kunne se film på din smartphone. I så fald er en stor skærm også en fordel.
Hvis du i stedet gerne vil kunne betjene din smartphone med én hånd, kan en mindre skærm i stedet være et godt valg. Igen kommer det helt an på dine præferencer og behov.
Dit behov for et kamera
I dag har alle smartphones et kamera. Hvis du gerne vil have et godt kamera på din smartphone, bør du både kigge på megapixel-antallet, billedkvaliteten og de særlige fotograferingsfunktioner. På den måde kan du hurtigt danne dig et overblik over, hvor godt kameraet er.