I modsætning til andre lande i EU mener man i Finland, at en grænse er meget mere end blot en symbolsk rød streg på et landkort.
En grænse skal tværtimod markeres og markeres effektivt, lyder budskabet fra Helsinki.
Af sammen grund har man nu i Finland taget de første spadestik til etablering af et to hundrede kilometer langt grænsehegn mod Rusland.
Beslutningen blev truffet i november sidste år, og udgifterne skønnes at løbe op i 380 millioner euro svarende til 2,8 milliarder danske kroner.
Startede skovrydning i tirsdags
Arbejdet startede tirsdag med skovrydning, hvor de første tre kilometer vil blive et pilotprojekt, der skal danne grundlag for udbygningen af det to hundrede kilometer lange hegn.
Grænsehegnet bliver over tre meter højt og med pigtråd i toppen og hvor særligt følsomme områder udstyret med nattesynskameraer, lys og højtalere.
Den Finske Grænsevagt oplyser på sin hjemmeside, at der sideløbende med hegnet vil blive bygget en vej til brug for grænsepatruljerne og køretøjer til løbende vedligeholdelse af hegnet.
Der vil desuden blive installeret teknisk overvågning samt belysning og højtalere i de vigtigste målområder.
Ligeledes vil der ved de vigtigste grænseovergangssteder blive installeret døgnbemandede porte.
Når skovrydningen er slut, regner Den Finske Grænsevagt med, at selve installationen af hegnet og vejbyggeriet kan starte her i begyndelsen af marts måned.
Herefter kalkulerer man med, at det tre kilometer lange pilotprojekt vil stå færdigt i slutningen af juni.
Den næste etape på 70 kilometer af de to hundrede kilometer lange grænsehegn forventes påbegyndt enten i år eller næste år alt afhængig af de erfaringer, man har gjort under opførelsen af pilotprojektet.
Den finske grænse mod Rusland er 1.340 kilometer lang, men terrænet er de fleste steder så ufremkommeligt, at kun de færreste kan klare at forcere det.
Frygt for russiske migranter
Hidtil har grænset mellem Finland og Rusland bestået af lette træhegn, der primært havde til formål at sikre, at husdyr blev på den side af grænsen, hvor de hørte til.
Selvom grænsen mellem de to lande har “fungeret godt,” som den finske brigadegeneral Jari Tolppanen har udtrykt det, så sagde han i november til AFP, at krigen i Ukraine havde ændret sikkerhedssituationen “fundamentalt”.
Han understregede, at grænsehegnet var “uundværligt” for at stoppe ulovlige indrejser i stor skala fra russisk territorium.
Da Putin i september sidste år mobiliserede den russiske hærs reservister til krigen i Irak, oplevede Finland alene i weekenden den 25. – 26. september en tilstrømning på omkring 17.000 russiske migranter, der kom ind i landet på turistvisum.
Brigadegeneralens bekymring var den gang alt andet end ubegrundet.
Tilstrømningen af russere den sidste weekend i september sidste år var således ikke første gang.
Tværtimod har finnerne på grund af tidligere tids erfaring har al mulig grund til at være på vagt.
Pludselig dukkede 1.000 russere op i busser og søgte asyl
I januar og februar 2016 ankom således næsten 1.000 russiske migranter til en arktisk grænsepost mellem Finland og Rusland.
Finske embedsmænd mener, at de russiske myndigheder dengang havde sørget for bustransport og hotelophold på deres rejse nordpå og ligeledes givet dem instruktioner om at søge asyl, når de kom over grænsen.
Aktionen anses i vid udstrækning for til dato at være Ruslands første og mest succesrige hybride angreb af denne type på en EU-medlemsstat til dato, selvom finske embedsmænd og politikere på det tidspunkt undlod at kalde tingene ved deres rette navn, skriver mediet Euronews.
Charly Salonius-Pasternak fra det finske institut for internationale anliggender kaldte det en “proof of concept”-operation.
“Rusland var nødt til at vise offentligheden uden superklare fingeraftryk, at de kunne starte denne strøm af migranter og lukke den igen,” sagde han dengang til Euronews.
Til gengæld sætter russerne nu deres superklare og blodige fingeraftryk – den tid, hvor deres agenter i det skjulte praktiserede snigmord i udlandet, er nu blevet afløst af massedrab på civile.
Kilder til denne artikel: