Russerne jublede over vigtig sejr mod ukrainerne – men de var blevet snydt, så vandet drev

De russiske styrker på Krim jublede for nylig over en stor sejr mod Ukraine – men så fandt de ud af, at de var blevet snydt, så vandet drev.

 

Under den seneste tids hårde kampe i det østlige Ukraine bekendtgjorde de russiske styrker, at de havde vundet en stor sejr på Krim-halvøen: De havde fået ram på et vigtigt ukrainsk radaranlæg, kaldet en P-18 Malachit-radar.

 

Det udløste jubel på den russiske side … lige indtil, det stod klart, at den frygtindgydende fjendtlige radar, man mente at have ødelagt, var en attrap!

 

Nu viser det sig, at ukrainerne også i flere andre tilfælde har trukket russerne rundt i manegen. De har ligefrem oprettet et firma, der har sat produktion af snydevåben i system.

 

Det har kostet russerne dyrt i ammunition og mandskab.

 

Kampen om radaranlægget

Dette ukrainske firma, der har det fine navn Metinvest, har angiveligt også stået bag investeringen i den såkaldte P-18 Malachit-radar.

 

Ukrainerne foregav, at dette radaranlæg var hemmeligt. Det gav ruserne blod på tanden, så det ikke kunne gå hurtigt nok med at få smadret anlægget og dermed lette den russiske adgang til Krim.

 

Man kunne tage hen og se radaren rotere oven på sin sokkel, der var pakket ind. Et oplagt mål for et russisk angreb.

 

Så russerne gik i gang med at planlægge, hvordan de skulle sætte denne radar ud af kraft.

 

Det troede de i hvert fald. Indtil de fandt ud af, at den store radar, der angiveligt var helt afgørende for det russiske forsvar af Krim, slet ikke fandtes!

 

Russerne havde spildt deres krudt på en værdiløs attrap med forfalskede stålkonstruktioner. (BILD)

 

Opfindsomme og frække ukrainere

Bag dette fupnummer står det statslige ukrainske firma Metinvest. Man lader, som om denne vældige radar eksisterer. Men man siger ikke, hvor den befinder sig. Så kan russerne få lov til at bryde deres hoveder med, hvor den mon kan være.

 

Denne taktik er i den grad lykkedes. Der har været mange spekulationer om den store og afgørende radar, men gradvis begynder sandheden at dæmre: Denne radar eksisterer sandsynligvis ikke!

 

Metinvest siger ikke noget – dermed holder man gryden med spekulationer i kog til forvirring for russerne.

 

Russerne spilder kræfter på at gardere sig mod trusler, som måske eksisterer, måske ikke.

 

Ukraine har virkelig sat denne frække og opfindsomme falske krigsførelse i system. Statsvirksomheden Metinvest producerer således falske våben på stribe. De er i vidt omfang så naturtro, at Putins soldater tager dem for ægte.

 

Det kan altså for eksempel være et falsk radaranlæg med imiterede stålkonstruktioner, der gør dem elendige til krig, men gode til at snyde (skræmme) fjenden.

 

Raketramper af krydsfiner!

Således lokker man russerne til at gennemføre angreb på raketbatterier, der slet ikke er rigtige raketbatterier – de ligner bare, og det virker. Russerne må bruge kræfter på at lokalisere og bekæmpe en radar, som er fup og fidus.

 

Ukrainerne har en hel perlerække af opfindsomme indfald, der kan lokke fjenden på afveje og dermed have en væsentlig effekt uden at koste mange penge.

 

Udover falske radaranlæg har man for eksempel brugt affyringsramper af krydsfiner. Det er ikke ligefrem højteknologi, men det kan være nok til at snyde fjenden – ligesom den falske radar.

 

Simple trækopier af de såkaldte HIMARS raketsystemer kan også gøre deres virkning.

 

Det samme gælder haubitser, der produceres i en temmelig naturtro form ved hjælp af kloakrør. De duer ikke til at skyde med, men de kan snyde fjenden til at fyre løs og afsløre sig selv. Et billigt våben.

 

Diverse former for ’lokkeduer’ indgår ligeledes i det arsenal, som ukrainerne benytter til at føre krig med små midler.

 

Regulær krig og psykologisk krigsførelse

Til dette hører i høj grad den psykologiske krigsførelse, der skal give fjenden indtryk af, at man har et massivt militært opbud. Undertiden kan det være nok at bruge vellignende attrap-våben til at skræmme fjenden væk. (CNN)

 

Der er flydende overgange mellem regulær krig og psykologisk krigsførelse. Ukrainerne har vist sig som sande mestre i at udnytte disse flydende overgange til deres fordel. Med aktiv støtte fra firmaet Metinvest.

 

Hvad man til tider kan mangle i tunge og avancerede våben, det kompenserer man for med stor opfindsomhed og kreativitet.

 

Ukrainernes mod og kampånd på slagmarken er velkendt. De slås det hvide ud af øjnene for deres sag under hårde betingelser.

 

Men de aktiviteter, som er forbundet med Metinvest, viser også en anden ukrainsk styrke: deres snilde. De er særdeles dygtige til at udmanøvrere fjenden med opfindsomhed og psykologisk krigsførelse.

 

For eksempel ved at sælge et rygte om, at et stort radaranlæg er under opførelse på Krim. Eller ved at skabe et falsk indtryk af, at nogle kloakrør i virkeligheden er haubitser, der kan fyre løs på fjenden.

https://www.bild.de/bild-plus/politik/ausland/politik-ausland/putins-krieger-feierten-zu-frueh-dieser-trick-kostet-die-russen-ein-vermoegen-85427046.bild.html

https://edition.cnn.com/2023/09/11/world/ukraine-russia-decoy-weapons-intl/index.html

https://edition.cnn.com/2023/09/11/world/ukraine-russia-decoy-weapons-intl/index.html

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…