Getting your Trinity Audio player ready...
|
Skal man tro regeringen er energikrisen nu afblæst, og der er intet at bekymre sig om med hensyn til at få varme i radiatorerne til vinter.
Der er således givet grønt lys for, at myndigheder og ansatte i regeringens styrelser og ministerier igen må skrue op for varmen, lyder det i en pressemeddelelse klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).
Gaslagrene er nu godt fyldt op, og vi står lige nu et bedre sted end på samme tid sidste år, hedder det blandt andet i pressemeddelelsen, som fortsætter:
Forsyningssituationen er p.t. så stabil, at danske ministerier nu ophæver den instruks, der sidste år pålagde statslige myndigheder og institutioner at efterleve en række energibesparende tiltag.
Og nu må der gerne være over 19 graders varme
Instruksen handlede blandt andet om, at der i statens bygninger højest måtte være nitten graders varme.
”Efter en solbeskinnet sensommer er kulden på vej, og det er den tid på året, hvor vi tænder for varmen,” konstaterer Lars Aagård og fortsætter:
”Heldigvis står både Danmark og Europa et bedre sted end sidste år. Energipriserne er lavere, og Europas energilagre er godt fyldte. Regeringen ophæver derfor instruksen om 19 grader i statens bygninger.”
Endnu en løftet pegefinger
Det særegne ved regeringer under Mette Frederiksens ledelse er blandt andet evindeligt løftede pegefingre over for befolkning og erhvervsliv, og selvom Lars Aagård er ny mand på Borgen, har han allerede lært det:
”Energiudfordringen er imidlertid ikke gået væk. Det er derfor fortsat vigtigt, at danskerne og dansk erhvervsliv holder øje med energiforbruget og husker gode energivaner,” understreger Aagård i pressemeddelelsen.
Egentlig var det vel meningen, at Danmark helt skulle droppe naturgas og basere sig på en usikker energiforsyning via sol og vind samt giftige Tesla-batterier produceret af børnearbejdere, må man forstå.
Den mest oplagte og stabile og forureningsfri løsning lukker man imidlertid øjnene for, og det har nu medført en helt grotesk situation.
Dansk firma leverer små kernekraftværker til Norge
Ingen ved deres fulde fem kan benægte, at kernekraft er en forureningsfri og i det hele taget miljøvenlig energiform, der ikke udleder så meget som et gram CO2, og her er det danske firma Seaborg Technologies på forkant med udviklingen.
Virksomheden har således indgået en aftale med Norsk Kjernekraft om at etablere flydende kernekraftsreaktorer i Norge, skriver Jonna Vejrup Carlsen fra global-alarm.dk, earthissue.com i en artikel her i avisen.
Der er tale om de såkaldte MSR (molton salt reactor) minireaktorer, og man regner med, at de første vil være i produktion fra 2018, hvor de vil forsyne nordmændene med ren og stabil energi.
”Seaborg Technologies har også kontrakter med firmaer i Sydkorea og Indonesien – men ikke i Danmark, hvilket kan undre! Sammen med Copenhagen Atomics kunne vi få ren, billig og stabil energi i Danmark fra produktion i 2028,” skriver Jonna Vejrup Carlsen.
Absurd at bruge milliarder på at lagre CO2
I den forbindelse kalder hun det ”absurd” at bruge milliarder af kroner på at lagre CO2 i Nordsøen, når man kunne reducere CO2 udledningen ved brug af kernekraft.
Men det har ingen interesse blandt landets såkaldte ledere, der ofte ynder at kalde sig ansvarlige.
De vil hellere soppe rund i naturgas og håbe på blæsevejr og solskin -længere rækker deres perspektiv ikke.
Du finder Jonna Vejrup Carlsens artikel her: