Byen Bachmut i Østukraine er i øjeblikket centrum for krigen mellem Ukraine og Rusland.
I kampen om Bachmut er det ikke den russiske hær, der er ukrainernes primære modstander. Det er derimod en lejehær, som er købt og betalt af Jevgenij Prigozhin – rigmanden, som er kendt for sine hæmningsløst brutale metoder.
Den Korte Avis har ved flere lejligheder omtalt Prigozhin, der går under øgenavnet ”Putins kok” (fordi han har drevet en restaurant, som Putin frekventerede).
Igennem seks måneder har Prigozhins russiske lejesoldater forsøgt at indtage Bachmut, der har en central beliggenhed i Donetsk-regionen.
Krigens hærgen har reduceret byens indbyggertal til det rene ingenting – fra 73.000 til nu kun 5.000.
Prighozin og hans allierede Putin har sendt tusindvis af russere i døden i forsøget på at indtage byen.
Det siger noget om Ruslands og det russiske militærs elendige forfatning, at man igennem seks måneder har været ude af stand til at indtage en mindre ukrainsk by.
I takt med, at de russiske styrker klarede sig stadig dårligere, har Prigozhins brutale lejetropper mere og mere overtaget krigsførelsen ved Bachmut. Konkret forsøger man i øjeblikket at få kontrol med den mindre by Soledar ved Bachmut.
Det bliver ledsaget af skænderier mellem den russiske hær og lejesoldaterne. Prigozhins tropper klager således for åbent tæppe over, at de ikke får leveret den nødvendige ammunition fra de russiske tropper.
Men noget kunne tyde på, at Prigozhins lejehær har givet de russiske styrker i Bachmut-området ny styrke. Netop nu er de i offensiven.
Russiske styrker i offensiven
Prigozhin er ikke kræsen med, hvordan han rekrutterer soldater. I september rejste han således rundt til russiske fængsler og straffekolonier med et barokt tilbud: ”Hvis du overlever seks måneder ved Bachmut-fronten, så bliver du løsladt.”
Mange af de fanger der tog imod tilbuddet, betalte med deres liv.
Den almindelige russiske hær ser med stor mistro på, at Prigozhins lejehær maser sig ind i en stadig stærkere rolle. Men kendsgerningen er, at tilførslen af Prigozhins styrker har sat den ukrainske hær under forstærket pres i Bachmut-området.
Prigozhin taler om at angribe ukrainerne med ”menneskelige bølger” – man sender masser af soldater med ringe støtte fra artilleri og raketter mod de ukrainske forsvarsstillinger i Bachmut.
Disse soldater dør som fluer. Drone-optagelser viser et hav af døde Wagner-soldater, der rådner op på markerne omkring Bachmut.
Men også ukrainerne lider alvorlige tab. Bachmut er med sin centrale placering for vigtig til, at Ukraine vil lade den falde. Men Rusland har satset hårdt på fremgang her, og derfor er ukrainerne i øjeblikket under kraftigt pres.
Senest ser det ud til at de ukrainske styrker er blevet fanget i en knibtangsmanøvre, der er gennemført af Prigozhins styrker og den russiske hær i forening.
Appel til Danmark fra den ukrainske regering
Så netop nu er presset på Ukraine – og på Vesten – stort i dette område. Derfor har den ukrainske regering udsendt en appel til blandt andet Danmark om hurtigt at sende en større mængde haubits-artilleri til de ukrainske styrker.
Der er tale om Caesar-haubitser af fransk produktion. Disse våben har Danmark regnet med at skulle disponere over. Men nu opfordrer Ukraine Danmark til at give førsteprioritet til at sende dem til Ukraine hurtigst muligt.
Meningen er så, at Danmark siden skal fylde sit hul ud med nye franske haubitser.
Men tanken er altså, at Danmark her og nu skal give afkald på nogle haubitser, som i stedet går til Ukraine.
Lars Løkke lægger sig på samme linje som Jens Stoltenberg
Det har fået nogle politiske og militære kredse i Danmark til at slå sig i tøjret. Man udtrykker frygt for, at denne nye støtte til Ukraine kan skabe en problematisk belastning af det danske forsvars ressourcer.
Denne problemstilling er tidligere blevet rejst i andre lande.
Således mente den tidligere tyske forsvarsminister for nogen tid siden, at det var problematisk at sende flere våben til Ukraine fra det tyske forsvars lagre, fordi det kunne svække Tysklands almindelige forsvarsindsats.
Denne tankegang blev dog hurtigt skudt ned af NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg. Han afviste pure, at hjælpen til Ukraine skabte nogen problematisk svækkelse af NATO-landenes forsvarsevne.
Tværtimod var støtten til Ukraine ifølge Stoltenberg afgørende for at forsvare NATO’s territorium.
Nu lægger Danmarks nye udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen sig på den samme linje, som Stoltenberg formulerede.
Tirsdag gjorde Løkke det klart, at Danmark naturligvis fortsat skal give Ukraine den nødvendige støtte. Der skal ikke skæres ned på denne støtte med den begrundelse, at det er nødvendigt for at skaffe midler til det danske forsvar.
Ellemann med uld-i-mund
Løkke fortjener ros for sin klare tale i den forbindelse. Til gengæld havde landets nye forsvarsminister, Jakob Ellemann-Jensen, bekymrende meget uld-i-mund, da han udtalte sig om problemstillingen.
Man må håbe, at det kun drejede sig om lidt uheldige formuleringer og ikke om, at forsvarsministeren lader budgetpolitiske slagsmål i det danske forsvar påvirke strategien i forhold til Ukraine.
Mere end nogen sinde skal Danmark holde fuldt fokus på Ukraine. Europas fremtid er dybt afhængig af, at Ukraine sætter sig igennem på slagmarken over for Rusland.
Danmark har en vigtig rolle i den forbindelse. Vi skal yde, hvad vi kan, for at sætte både Putin og Prigozhin stolen for døren.
”Putins kok” sætter sine brutale lejesoldater ind for at erobre nøgleby i Ukraine – Danmark må trappe sin støtte op, men hvor står Ellemann egentlig?
Byen Bachmut i Østukraine er i øjeblikket centrum for krigen mellem Ukraine og Rusland.
I kampen om Bachmut er det ikke den russiske hær, der er ukrainernes modstander. Det er derimod en lejehær, som er købt og betalt af Jevgenij Prigozhin – rigmanden, som er kendt for sine hæmningsløst brutale metoder.
Den Korte Avis har ved flere lejligheder omtalt Prigozhin, der går under øgenavnet ”Putins kok” (fordi han har drevet en restaurant, som Putin frekventerede).
Igennem seks måneder har Prigozhins russiske lejesoldater forsøgt at indtage Bachmut, der har en central beliggenhed i Donetsk-regionen.
Krigens hærgen har reduceret byens indbyggertal til det rene ingenting – fra 73.000 til nu kun 5.000.
Prighozin og hans allierede Putin har sendt tusindvis af russere i døden i forsøget på at indtage byen.
Det siger noget om Ruslands og det russiske militærs elendige forfatning, at man igennem seks måneder har været ude af stand til at indtage en mindre ukrainsk by.
I takt med, at de russiske styrker klarede sig stadig dårligere, har Prigozhins brutale lejetropper mere og mere overtaget krigsførelsen ved Bachmut.
Det bliver ledsaget af skænderier mellem den russiske hær og lejesoldaterne. Prigozhins tropper klager således for åbent tæppe over, at de ikke får leveret den nødvendige ammunition fra de russiske tropper.
Men noget kunne tyde på, at Prigozhins lejehær har givet de russiske styrker i Bachmut-området ny styrke.
Prigozhin er ikke kræsen med, hvordan han rekrutterer soldater. I september rejste han således rundt til russiske fængsler og straffekolonier med et barokt tilbud: ”Hvis du overlever seks måneder ved Bachmut-fronten, så bliver du løsladt.”
Mange af de fanger der tog imod tilbuddet, betalte med deres liv.
Den almindelige russiske hær ser med stor mistro på, at Prigozhins lejehær maser sig ind i en stadig stærkere rolle. Men kendsgerningen er, at tilførslen af Prigozhins styrker har sat den ukrainske hær under forstærket pres i Bachmut-området.
Prigozhin taler om at angribe ukrainerne med ”menneskelige bølger” – man sender masser af soldater med ringe støtte fra artilleri og raketter mod de ukrainske forsvarsstillinger i Bachmut.
Disse soldater dør som fluer. Drone-optagelser viser et hav af døde Wagner-soldater, der rådner op på markerne omkring Bachmut.
Men også ukrainerne lider alvorlige tab. Bachmut er med sin centrale placering for vigtig til, at Ukraine vil lade den falde. Men Rusland har satset hårdt på fremgang her, og derfor er ukrainerne i øjeblikket under kraftigt pres her.
Senest ser det ud til at de ukrainske styrker er blevet fanget i en knivtangsmanøvre, der er gennemført af Prigozhins styrker og den russiske hær i forening.
Så netop nu står meget på spil for Ukraine – og for Vesten – i dette område. Derfor har den ukrainske regering udsendt en appel til blandt andet Danmark om hurtigt at sende et større antal haubitser-artilleri til de ukrainske styrker.
Man opfordrer Danmark til at levere
Netop i denne alvorlige situation har militære kredse i Danmark rejst spørgsmålet, om det voksende danske militære engagement i Ukraine, kan skabe en problematisk belastning af det danske forsvars ressourcer.
Dette spørgsmål er tidligere blevet rejst i andre lande.
Således mente den tidligere tyske forsvarsminister for nogen tid siden, at det var problematisk at sende flere våben til Ukraine fra det tyske forsvars lagre, fordi det kunne svække den almindelige forsvarsindsats.
Denne tankegang blev dog hurtigt skudt ned af NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg. Han afviste pure, at hjælpen til Ukraine skabte nogen problematisk svækkelse af NATO-landenes forsvarsevne.
Nu lægger Danmarks nye udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen sig på den samme linje, som Stoltenberg formulerede.
Tirsdag gjorde Løkke det klart, at Danmark naturligvis fortsat skal give Ukraine den nødvendige støtte. Der skal ikke skæres ned på denne støtte med den begrundelse, at det er nødvendigt for at skaffe midler til det danske forsvar.
Løkke fortjener ros for sin klare tale i den forbindelse. Til gengæld havde landets nye forsvarsminister, Jakob Ellemann-Jensen, bekymrende meget uld-i-mund, da han udtalte sig om problemstillingen.
Man må håbe, at det kun drejede sig om lidt uheldige formuleringer og ikke om, at forsvarsministeren lader budgetpolitiske slagsmål i det danske forsvar påvirke strategien i forhold til Ukraine.
Mere end nogen sinde skal Danmark holde fuldt fokus på Ukraine. Til det hører, at vi bakker Ukraines seneste ønske op om flere midler til at styrke artilleri-forsvaret mod de russiske styrker.
Det indebærer Specielt håber ukrainerne på, at de hurtigt kan få leveret de såkaldte Caesar-haubitsere via Danmark.
Det skulle foregå på den måde, at Danmark straks leverer nogle af sine egne haubitsere for så at få hullet fyldt ud med nye haubitsere fra Frankrig.
Men denne ’hasteprocedure for levering af haubitsere til Ukraine har udløst nogen debat i det danske forsvar.Danmark har gjort en betydelig indsats til støtte for Ukraine. Men der er ingen basis for at hvile på laurbærrene.
Rusland har uformindsket aggressive planer i forhold til Ukraine. Disse planer må under ingen omstændigheder lykkes.
Danmark skal yde, hvad der er nødvendigt, for at vi som del af NATO kan sætte både Putin og Prigozhin stolen for døren.