På det seneste har Kreml-diktator Vladimir Putin sendt en byge af bombardementer med droner og krydsermissiler mod Ukraines hovedstad Kiev.
Det var et forsøg på at presse den ukrainske befolkning så hårdt, at den var parat til t bøje sig for den russiske magt.
Nu står det klart, at Putin har opnået det stik modsatte. De russiske angreb har styrket ukrainernes modstandsvilje.
Tirsdag morgen kom det synlige bevis på den ukrainske kampvilje: Moskva-regionen blev udsat for en stribe ukrainske droneangreb. Tolv droner indgik i dette angreb.
De ukrainske myndigheder afviser, at de står bag angrebet. Men Ukraine har det mest oplagte motiv til at gennemføre et sådant angreb. Samtidig peger de anvendte dronetyper og angrebets retning mod, at det er en ukrainsk aktion.
Men Zelenskij-regeringen i Kiev ønsker ikke at vifte alt for kraftigt med, at man har ansvaret for aktionen. Det er nemlig stadig præsident Bidens erklærede politik, at USA og dets allierede ikke skal foretage angreb mod russisk territorium.
Amerikanerne er dog selvfølgelig på det rene med, at Ukraine står bag droneangrebet. Men de lader, som om de ikke ved det.
Biden ser gerne, at Putin får en velfortjent lektion. Men USA vil ikke lægge navn til den.
I Biden-lejren ser man helst, at Ukraine går diskret med den indlysende kendsgerning, at dette droneangreb er et led i den ukrainske krigsførelse mod Putins regime.
Kreml kan ikke et øjeblik være i tvivl om, at Ukraine står bag droneangrebet. Men USA viger uden om at vedkende sig det. Det vil nemlig rejse en besværlig debat om, at USA er involveret i et angreb mod russisk territorium.
Det står dog klart, at USA og Ukraine hermed sender en eftertrykkelig besked til Rusland. Og det skaber panik blandt russerne. Mange af dem var slet ikke forberedte på, at Rusland på den måde ville komme til at smage sin egen medicin.
Indbyggere i Moskva: “Vi troede ikke, vi kunne blive omfattet”
Nu melder panikken sig blandt moskovitter og andre russere, der ikke drømte om, at krigen i den grad ville blive ført ind på russisk område.
Den tyske TV-station ARD citerer en russisk kvinde, der måtte forlade sin bolig efter et nedslag fra en drone eller en forsvarsraket: ”Vi regnede med, at det foregik langt væk, men nu kommer det også her til os.”
Prigozhin i nyt raserianfald
Droneangrebene mod Moskva har sendt lederen af Wagner-lejehæren, Jevgenij Prigozhin, ud i et nyt raserianfald mod den russiske top:
”Hvorfor i hede hule helvede tillader de, at så mange droner rammer Moskva?”
Disse reaktioner vidner om, at ukrainerne opnåede det, som de primært gik efter med droneangrebene:
Deres ærinde var ikke i første række at ramme bestemte militære mål. Det var at føre psykologisk krig mod Putins regime.
Det ser ud til at lykkes. Putin og hans håndgangne mænd er blevet rystede.
Nu sværger Putin-lejren hævn.
Den barbariske tjetjener-leder Ramsan Kadyrov udsender voldsomme trusler mod ’Ruslands fjender’ og kræver indførelse af krigsret. Putin anklager Ukraine for ”terror” – og det skal man høre fra ham!
Zelenskij mangler fortsat brikker til et stort modangreb
Zelenskijs svar til det russiske regime var ikke til at tage fejl af: ”Vi slår igen, og dette er kun begyndelsen.”
Mandag, 2. Pinsedag, meddelte den ukrainske leder, at man nu havde besluttet sig for, hvor og hvornår den ukrainske offensiv skulle finde sted.
Det var ikke nødvendigvis helt korrekt. Der kan være vigtige brikker, som endnu ikke er på plads for den ukrainske ledelse. Men Zelenskij fik sendt et signal om kampvilje og handlekraft.
For Putin må de direkte ukrainske droneangreb på Moskva være ildevarslende.
De fortæller både om, hvad Ukraine formår, og om, hvilke problemer Putins regime har.
Men selv om droneangrebet mod Moskva var effektfuldt, så er der selvfølgelig grænser for, hvad ukrainerne kan udrette med droneangreb alene.
Nyt langtrækkende missilsystem fra være på vej fra USA til Ukraine
Det er baggrunden for, at der i den amerikanske ledelse føres intense debatter om et andet af Ukraines centrale ønsker: Levering af et langtrækkende missilsystem – kaldet ATACMS – til Ukraine. Den ukrainske ledelse har længe presset for dette.
Ifølge Biden er leveringen af et sådant missilsystem stadig inde i billedet (Newsweek). Det ukrainske parlamentsmedlem Kira Rudik har senest understreget, at det ikke kan gå hurtigt nok med at få leveret disse våben til Ukraine (Newsweek).
Meningen er, at ATACMS-raketterne skal affyres fra såkaldte HIMARS-batterier, der allerede har vist deres værd i Ukraine-krigen.
Disse missiler kan ramme russiske mål på flere hundrede kilometers afstand. Men Washington har holdt sig tilbage med at anskaffe dem af frygt for, at de kan få konflikten med Rusland til at eskalere ud af kontrol.
Den amerikanske viceforsvarsminister, Colin Kahl, har udtalt, at ukrainerne godt kan ”ændre dynamikken på slagmarken” uden de langtrækkende ATACMS.
Men andre centrale skikkelser presser på for, at man skal levere disse langtrækkende missiler til Ukraine. Det gælder ikke mindst den nu pensionerede generalløjtnant Ben Hodges, tidligere leder af de amerikanske styrker i Europa.
En voksende stemning går i retning af, at ukrainerne skal have de langtrækkende missiler, hvis de skønner, at disse kan få afgørende indflydelse på krigens udfald.
Fronterne trækkes stadigt hårdere op. Kravet om at sætte andre hensyn til side for at sikre den sejr, som kan beskytte Ukraines uafhængighed, bliver stadig stærkere blandt de centrale vestlige beslutningstagere.
Nu kommer det opgør, som vil få afgørende betydning for, hvordan fremtidens Europa vil se ud.
