Igennem flere døgn har Ukraines hovedstad Kiev været udsat for heftige bombardementer med russiske droner og krydsermissiler.
Disse bombardementer er et forsøg på at sætte den ukrainske civilbefolkning under voldsomt pres, så der opstår et folkeligt krav om at give efter for russerne.
Men Kievs indbyggere og ukrainerne i bredere almindelighed er absolut ikke indstillet på at give efter for Putins terror.
Tidligt tirsdag morgen svarede man igen med et ukrainsk droneangreb mod Moskva.
Selenskyj udfordrer Putin med dristig optræden
Samtidig melder præsident Volodymyr Selenskyj sig klar til det store opgør på slagmarken. Mandag (2. Pinsedag) meddelte han, at man nu havde besluttet sig for, hvor og hvornår den store ukrainske modoffensiv skulle finde sted.
Som et varsel om den ukrainske kampvilje gennemførte man et droneangreb mod Moskva. Budskabet var: ”Vi slår igen, og dette er kun begyndelsen.”
Allerede søndag aften havde Selenskyj varslet, at nu kom det store opgør med det tyranniske regime i Moskva.
Den ukrainske præsident trak de store historiske linjer op ved at tale om det endelige opgør med ”Moskvas despoti, der gennem årene har underkuet mange forskellige folkeslag”.
Stod på åben gade
Selenskyj demonstrerede på det helt personlige plan, at han ikke frygter det russiske regime.
Normalt holder han af indlysende sikkerhedsgrunde sine TV-taler til den ukrainske befolkning fra et afskærmet og anonymt lokale, som det er svært eller umuligt at opspore.
Men denne gang stod han i aftenlys og talte på gaden foran præsidentkontoret i Kiev.
Kampberedt
”Kiev og alle vores andre byer, ja, hele Ukraine vil sætte punktum for Moskvas historiske despotisme (undertrykkelse), der gennem meget lang tid har underkuet mange forskellige folkeslag.” Sådan lød det fra den ukrainske præsident midt på gaden.
Selenskyj fremhævede, at det næsten fuldstændig var lykkedes for det ukrainske luftforsvar at afværge et af de største russiske droneangreb siden krigens begyndelse.
Den ukrainske præsident erklærede, at Kiev gennem sin historie allerede havde overlevet forskellige grusomheder (herunder den tyske nazisme). Han forsikrede, at man også ville kæmpe sig igennem de aktuelle angreb.
Russerne vil ikke få lov til at erobre Kiev og Ukraine i øvrigt, slog han fast. Kiev har i sin historie oplevet mange grusomheder, lød det fra præsidenten – og vi vil også klare os igennem de aktuelle russiske angreb.
Ja, mere end det, lod Selenskyj forstå. Han taler om den forestående ukrainske offensiv mod russerne.
Putin troede, at han kunne behandle Selenskyj, som han behandlede Merkel og Obama
Men dette er ikke bare ukrainernes krig.
Det er en krig, hvor den frie verden demonstrerer, at man vil stå fast over for det russiske regime, som er styret af Putins ambitioner om at skabe et nyt storrussisk rige med ham selv i toppen som en moderne Katharina den Store.
Det står allerede nu klart, at Putin fuldstændig har forregnet sig.
Han troede, at Vesten endnu engang ville vise sig eftergivende og kompromissøgende, når Rusland spillede med musklerne. Sådan som det skete, da svage ledere som Angela Merkel og Barack Obama lod russerne tage Krim.
Tværtimod har Putins provokerende aggressive fremfærd udløst en modreaktion i Vesten, som han ikke havde forudset.
Biden-administrationen i en rosværdig rolle
Under amerikansk ledelse – med Biden-administrationen i en rosværdig rolle – har Vesten vist sig langt mere kampberedt, end Putin havde regnet med.
For slet ikke at tale om Selenskyj, der sprang ud som en beslutsom og handlekraftig leder – den mand, som Ukraine havde brug for i en truende situation.
Ubærligt for Putin
Nu venter alle på en ukrainsk offensiv.
Den kan i princippet antage forskellige former. Men der har været særlig opmærksomhed omkring et ukrainsk fremstød fra byen Zaporizjzja og frem mod Azov-havet (Det Azovske Hav) og byerne Melitopol eller Mariupol.
Hvis ukrainerne har held til at gennemføre en sådan operation, vil de kunne drive en kile ind gennem de russiske styrker, så Kherson-regionen og Krim-halvøen isoleres fra det øvrige Rusland.
Som Den Korte Avis ved flere lejligheder har omtalt, vil en sådan manøvre kunne ramme Rusland meget hårdt på et helt afgørende punkt:
Ruslands kontrol med Krim kan blive truet. Og hvis Putin mister Krim, risikerer han at blive tvunget fra magten. Tabet af Krim er ubærligt for det russiske system. Og sker det alligevel, kan det udløse voldsomme interne kampe i systemet.
Store russiske befæstninger
Rusland vil naturligvis forsøge at forhindre, at Ukraine kan få held til at ”skære de russiske styrker over” på denne måde.
Det gør man blandt andet ved at lave store befæstninger, der skal gøre det svært for de ukrainske styrker at erobre terræn. Specielt i det østlige og sydlige Ukraine.
Russerne udlægger miner. De graver skyttegrave. De installerer ’dragetænder’, som det er svært for modstanderen at forcere.
Hvor meget disse russiske forsvarsværker formår at standse de ukrainske fremstød, står imidlertid åbent.
De ukrainske tropper har forudsætningerne for at rydde miner, bygge broer over skyttegrave, fjerne ’dragetænder’ og andet.
De russiske soldater er dårligt uddannede
De russiske styrker risikerer, at de bliver låst fast i deres forsvarsstillinger uden den store evne til at manøvrere i forhold til de langt mere bevægelige ukrainske tropper – herunder hurtige moderne kampvogne. Det kan blive alvorligt for Rusland.
De russiske soldater er simpelt hen ikke i stand til at operere så selvstændigt og kreativt som for eksempel danske styrker. Soldaternes uddannelsesniveau er langt ringere. Derfor har man en forkærlighed for at grave sig ned.
Men det kan altså give store problemer med evnen til at manøvrere og overrumple.
Her vil de ukrainske styrker stå langt stærkere med deres brug af ”combined arms warfare”. Baseret på bevægelige styrker og evne til komplekse operationer, hvor forskellige våbentyper spiller sammen på slagmarken.
Højteknologiske, meget bevægelige kampvogne vil få en vigtig rolle i den forbindelse.
Ukraines store problem: luftrummet
Til gengæld har de ukrainske styrker et indlysende problem: luftrummet. Ganske vist har USA nu givet grønt lys til at sende moderne F16-kampfly til Ukraine. Men der vil gå op mod et halvt år, før de første af disse fly kan komme i aktion.
Luftherredømme er meget vigtig for, om en ukrainsk offensiv på landjorden kan lykkes. Her har Ukraine en stor opgave foran sig.
Som det ser ud nu, står Ukraine i et dilemma, når det gælder luftforsvar:
Hvis man skal kunne stille med et offensivt luftforsvar, så må man indtil videre trække på våben, som der også i hårdt brug for i beskyttelsen af de større ukrainske byer. Her kan der opstå betænkelige huller.
Begyndelsen til enden for Putin?
Vestens militære kamp mod den russiske aggression vil ikke blive nogen ”walk in the park”. Der kommer meget hårde kampe.
Men Putin er en presset mand. Han havde ikke regnet med det, der nu rammer ham. Det kan blive begyndelsen til enden for ham.
