Det er længe siden, at vi her i landet ikke mere skulle skrive navneord med stort. Men til ære for dem, der ikke kerer sig om det danske sprog, skal det nævnes, at navneord er dem, der har en eller et foran. Det skal også indrømmes, at det er længe siden, at man i skolen fik indprentet små sætninger, så man undgik de værste stavefejl. F.eks. denne: ”Den der staver ’d’ i gjort, han skal ha’ sin hale smurt”.
Glidebanen
Forskellen på dengang og nu kan sammenlignes med en velplejet, asfalteret landevej, der nu er blevet en hullet grusvej, fuld af ukrudtsblomster. Resultatet skyldes en devalueret respekt for vort sprog, som det tidligere var en æressag at fastholde. Faktisk kan man ind imellem få det indtryk, at mange bevidst sætter en ære i at kunne forandre, omforme og nyformulere sproget på en ’fed’ eller ’sej’ måde. ”Om hundrede år, er alting glemt!” siger ordsproget. Ikke uden sandhed. Men nogle ord er bevaret, men har skiftet betydning. Før talte man om ret og billighed. Det betød sandt, ret og rimeligt, men i dag betyder ’billig’ noget laset, underfundigt, falsk og umoralsk, og en ’bjørnetjeneste’ betød førhen det modsatte af en god hjælp, hvor det i dag blandt skoleelever menes at være en formidabel god vennetjeneste.
Gamle eksempler
Spektakler var, på salmedigteren Sthens tid, små belærende skuespil, som benyttedes i undervisningen. Nu betyder det øredøvende larm. Og var en mand før i tiden forloren, betød det fortabt. I dag er det noget med at udtale sig, falsk, uægte og kunstigt. Nogle har forlorne tænder. Ordet simpel betegnede tidligere en syg, der ikke var til noget. I dag betyder det noget plat, dumt, lavt eller uoplyst, mens ordet storartet betyder noget fremragende, der uden sidestykke er over middel. Men da man på Chr. 4’s tid ville lægge en vandledning ind i København, blev planen opgivet, fordi den var for storartet.
Nyere eksempler
I Folketællingslisterne læses, hvordan familieantal optaltes og opdeltes. Der var far, mor, børn, tyende og andre i hjemmet boende. De sidste opdeltes i værkbrudne, gebrækkelige og afsindige. I dag dækker det noget fysisk og psykisk forfærdeligt. Mærkelige sager betyder uforståelige ting. Før dækkede det bemærkelsesværdige, gode ting. Tarvelige ting betød før sparsommelige sager. Nu betyder det noget modbydelig nedrigt. Og troskyldig betød, at man skyldte folk at stole på dem, når de viste sig værdige dertil. Nu betyder det, at folk kun foregøgler at være ærlige. Og var folk før Ellevilde, var de forhekser af Elverfolk. Nu betyder det, at man er euforisk glad, ude af stand til at styre sig selv eller sin ekstase.
Nyeste eksempler
Nye ord opfindes og gamle bruges i nye sammenhænge. I sportsverdenen hedder det, at man smadrer eller udraderer en rekord, hvor man før satte en ny. Og på fodboldsprog hedder det, at Sønderjylland smadrede Horsens. Fra Christiansborg refererede DR og Tv2, at Inger Støjberg hhv. var smidt ud og røget ud af Folketinget. Skønt ingen havde set vold, krudt eller røg derfra. Jeg skal være fucking far! lød det fra en kendis. Og i Coronatiden hed det, at meget togpersonale blev ’lagt ned af Corona’. Og halvdelen af eksperter sagde, at de seneste tal ikke tydede på, at pandemien var ved at stikke af.
Forvirrende ordvalg
Ordet at udelades ofte i tiden, så det kan være svært at kende forskel på hoved- og bisætninger. Ordet vores bruges nu konsekvent. Vor og vore er sat i skammekrog. Måske skal det fremover i ’Fader Vor’ hedde: Vores far, du som er i himlen. Det lyder ikke særlig gøt eller fløt i unges mund. Men også hele ordsprog forvandles. På sine grædende knæ hedder nu på sine blødende knæ. Flagene vejrede 1. maj i Fælledparken, og før en naturkatastrofe, måtte folk evakuere sig. – Et gran salt er nu et gram salt. – På nærmeste hold er nu på nærmeste hånd. Rangorden er blevet en rangordning. Et regnskyl er blevet til et regnfald, og at rundspørge er nu en rundspørning. Der flagedes på halt efter prins Henriks død, skrev Ekstrabladet, og en trafikudsendelse oplyste, at nogle unge kørte alt hvad hammer og tøj kunne holde.
Journalistsprog
Selv garvede Tv-værter leverer fornyet sprogbrug. – Kim Bildsøe Lassen har afskaffet bogstav ’E’, så det hedder først og frammest og konggrassen i USA. Men ikke St. Badedag. Socialdemokratiet kaldes fortsat Sjosjaldemokratiet, mens andre ikke kan udtale ’rg’ og ’lv’. Og så siges bjæv fremfor bjerg, et jordskæld i stedet for jordskælv, modgå i stedet for imødegå. Det kan ske, at personer har måtte gå af (uden ’t’). Ny-udgivne Cd’er nyudgivede Cd’ere, og ordet nødvendigvis hedder nødvendighedsvis. En sag kan have strukket sig i langdrag, hvor den før trak ud. Benene slås ikke længere væk under én, de bliver savet væk under én. Konflikter kunne før være udskudt, men er nu kun skudt. Og personer, der var blevet skudt, kan nu være uden for livsfare. Og i de utallige vejrudsigter og Tv-aviser opfordres vi til at blive hængende, da der senere i udsendelsen er mere om emnet. Så jo, der kunne skrives mange bøger. Også om sproget. Men heldigvis ser man flere og flere forfattere få taletid i både Godmorgen og Godaften Danmark, fordi de har skræ’ed og udgi’ed en bog, hvor man førhen skrev og udgav en sådan.