Getting your Trinity Audio player ready...
|
Fredag i sidste uge, klokken seks om morgenen, stormede svært bevæbnede politifolk et større hus i den tyske by Bochum, der ligger i delstaten Nordrhein-Westphalen.
Huset ligger i et mondænt kvarter og er afskærmet af en høj hæk og et tæt stakit.
Man kunne forledes til at tro, at dette var en velhavende bedsteborgers bolig.
Men det er ikke tilfældet. Ifølge det tyske ”Verfassungsschutz”, der efterforsker og griber ind over for forbrydelser mod staten, tilhører huset en af de tyske bagmænd for terroristerne i Hamas.
Dobbeltliv som overlæge og Hamas-tilhænger
Manden omtales som Ramy G. Han er en anerkendt hjerte-karkirurg på Universitetshospitalet. Men han har åbenbart ført et ganske andet liv ved siden af. (BILD)
Ramy G. er en kendt skikkelse i den palæstinensiske terrororganisation Hamas. Han omtales som medansvarlig for de terrordrab på en stribe mennesker, som Hamas har på samvittigheden.
Ifølge efterforskerne fra Verfassungsschutz er overlæge Ramy G. aktiv i foreningen ”Palæstinensisk Sammenslutning Tyskland (PGD)”. De tyske efterforskere betegner denne sammenslutning som en organisation for Hamas-islamister.
En helt central figur i dette netværk er Ahmad Yasin, der var med til at stifte Hamas. Han blev ved sin død udråbt til ”martyr”.
Til de islamistiske ”martyrer” hører også Izz al-Qassam – islamisten, som de såkaldte Qassam-brigader er opkaldt efter. Disse brigader udgør den væbnede fløj i Hamas.
Fra overlæge Ramy G. går der samtidig tråde til Det Muslimske Broderskab, der fungerer som ideologisk forankringspunkt for det rabiate islamistiske miljø.
Den velstående overlæge er således forbundet med helt centrale kræfter i de væbnede islamistiske miljøer. Samtidig er han ekstremt aktiv som propagandist for Hamas – og mod Israel.
Han har levet et dobbeltliv: På den ene side anerkendt kirurg, der vil redde menneskeliv – på den anden side rabiat islamist, der boltrer sig i forestillinger om vold mod de vantro.
Nu advarer myndighederne
Manuel Ostermann fra det tyske politiforbund (DPoIG) råber vagt i gevær:
”I kampen mod islamisterne må vi i ordets egentlige forstand tænde lyset. Disse forfatningsfjender og terrorister har nærmest uforstyrret kunnet brede sig i Tyskland.” (Vi fremhæver)
Det er stærke ord, der understreger, hvor alarmerende situationen er i blandt andet Tyskland.
Indenrigsministeren i delstaten Nordrhein-Westphalen, Herbert Reul, proklamerer, at terroristerne nu er ved at mærke ”retsstatens stærke arm”.
Man har dog stadig til gode at se, hvor meget de drabelige ord bliver til.
De tyske myndigheders fordømmelser mod Hamas og dermed mod typer som overlæge Rami G. har det med at overse et par vigtige kendsgerninger.
Typer som Remy G. er ligeglade med retsstaten – de vil have magt
De stærke islamistiske miljøer giver groft sagt halte fanden i, hvad pæne repræsentanter for retsstaten siger.
De har deres egen dagsorden. Den handler om at få magt og ikke om at leve op til retsstatens fine principper. Hvis man kan få magten til at gennemtrumfe sin vilje, uanset hvad retsstaten siger, ja, så gør man det.
Remy G. er ligeglad med, om det, han laver, langt fra er fint i kanten efter traditionelle vestlige retsprincipper. Hvis det kan give ham – og islam – magt og indflydelse, ja, så lever han fint med det. Han kan sågar blive en islamisk folkehelt på den konto.
Så Remy G.’s problem er ikke, at han lever dårligt op til retsprincipperne i vores verden. Hans problem er frem for alt, at han har svært ved at få den magt, der gør det muligt at sætte sine islamiske interesser igennem over for Vesten.
Han arbejder side og side med Hamas og andre på, at muslimer får denne magt, så de kan lave samfundet om i deres billede.
Men foreløbig må de konstatere, at de ikke har udsigt til at overgå Vesten, når det gælder militær og økonomisk magt.
Hamas’ modbydelige nedslagtning af ubeskyttede civile israelere den 7. oktober var et desperat forsøg på at demonstrere magt over for Israel og for så vidt også Vesten.
Men det er absolut ikke holdbart i længden. Det stærke Vesten vil aldrig tolerere, at palæstinenserne forsøger at vinde magt ved den slags afskyelige slagtermetoder.
To andre vej til islamisk magt
Til gengæld vil palæstinenserne og Hamas forsøge at vinde magt på to andre måder:
Den ene er at alliere sig med stærke antivestlige og antiisraelske kræfter ude i verden.
Den anden er at ramme Vesten med dets egne våben. Det kan man ved at slå på offerrollen.
De forsøger at give Vesten slyldfølelse
Vesten har en blød bug. Man er følsom over for alt, hvad der smager af, at det er synd for palæstinenserne, og at Vestens magt er moralsk forkastelig.
Dybest set er det jo forrykt, hvis Vesten ikke forsvarer sin verden og sine værdier ved at bruge de magtmidler, som de nu engang har. Og det er da også det, man gør i den sidste ende.
Men Hamas og dets allierede og udspekulerede folk som Ramy G. kan komme langt ved at appellere til skyldfølelsen hos de store politisk korrekte grupper af europæere g andre vesterlændinge.
Vi i Danmark og det øvrige Vesten nyder i øjeblikket godt af, at israelerne kæmper så stålsat og så dygtigt.
Men der er en reel fare for, at Vesten – i hvert fald den europæiske del – svækkes af skyldfølelse. Og det er folk som Ramy G. og hans ligesindede selvfølgelig klar over.
Han lever et yderst privilegeret liv. Men han forsøger stadig at foregøgle, at han står på de svages side – trods kæmpevilla og alt det dér.
Han er helt klar over, hvordan han og hans venner skal forsøge at få enderne til at mødes: Man skal appellere til europæernes skyldfølelse. Hvis det lykkes at ramme dem med skyldfølelse, så har en mand som Ramy G. muligheder for både at tjene penge og opnå folkegunst.
Så det forsøger han. Han satser på den bløde bug og naiviteten blandt europæerne.
Vi får se, hvor langt han og Hamas kan nå med det.