Chokerende børneunderholdning
De bedsteforældre, som tager sig tid til – sammen med børnebørnene – at se og høre børneudsendelser i Tv og på de utallige tilbud på sociale medier, vil få sig noget af et chok.
Mediekonkurrence
Der er i tiden en enorm indbyrdes konkurrence om at vinde børnenes tillid, tid og interesse. Det giver inflation i kvalitet, der år for år forringes til det græsselige. Tendensen begyndte for et par årtier siden, hvor der forud for kommende børneudsendelser blev reklameret for ting, tøj og dukker, der bandt dem til skærmen, gav dem noget at tale om i skolen og fritiden. Tv gik foran, bl.a. til Børnenes Julekalender. Bladdøden bredte sig, og reklamer for egne udsendelser skulle tiltrække seere.
Virkelighedsafskrivning
De elektroniske medier er godt tilfredse med, at mange lever, ånder og får al viden fra den firkantede kasse. Før i tiden var journalister ude i det virkelige liv for at interviewe levende mennesker. Nu til dags er det kun under storme, vinter- og vejproblemer, man sender folk ud i strid blæst, der kan fortælle os hvad vi ved, – nemlig at det har stormet udenfor. Hvis man ellers kan høre det for sus i mikrofonen.
Redigeret virkelighed
Alle øvrige nyheder om virkelige hændelser fabrikeres inden døre. Man bringer samme nyheder, som andre Tv-kanaler, og tyvstjæler fra andre regioners eller landes Tv. Også det politiske etablissement kan bruge skærme. Statsministeriet gik forrest og satte antalsrekord i pressemøder under Coronaepidemien.
Hvad ses?
Tv-avisen og Nyhedsudsendelserne bringer kun tygget mad, man har kunnet læses hele dagen. Og et større antal opsiger Tv-abonnementet. Hvorfor betale licens for gamle nyheder? Streamingtjenesterne kan fremkaldes når man har tid. Og gider. Men hvad med børnenes mange tilbud. Onkel Rejes seertal er vist dalet, så nu helgenkårer man ham. Og selvfølgelig bør man undersøge, om det nu også står så galt til med hans galimatias, banden og sære aktiviteter. Ellers kan man jo ikke være med i debatten!
Han optræder frejdigt med en såkaldt ”røvkanon”, hvor han opfordrede børn til at putte ting op i numsen på ham. Og i en reklame for musikfestivalen Copenhell lod han sig fotografere i sin have med spredte ben, iført styrthjelm, brystholder og små latextrusser, så man kunne se hans ene testikel.
Rene tåbeligheder
Man bør ved selvsyn konstatere, hvor tåbelige mange børneudsendelser er. Også i Danmark er det høj mode at mindst to personer taler sammen, mens de ser på særheder. I en stakåndet hastighed og med en latter, der kunne udlægges som en hashrus. Imens diskuteres betydningsløse forhold og sammenhænge, der er uden værdi for børns intellektuelle udvikling. Det er tungen ud ad vinduet.
Ansvar
Dybest set er det forældrenes. Men de er hårdt spændt for, og har rigeligt at se til. Børn er altid loyale, godtroende og overbærende. Og hvis Tv-værter fremstiller ligegyldige ting som væsentlige, er det kun få, der ikke æder alt råt. Forældres bedste chance for at hvile ørene, er at besøge toilettet, mens børnene er parkeret foran Tv. Intet under, at børn er forvirrede i dag. De lærer ikke at skelne mellem det sjove og det syge, det fornuftige og det afsporede. Forældre har ikke tid, evne eller vilje til at vejlede dem, da de selv skal følge med tiden. Flere gamle dyder er gået fløjten. Ting, der før var opbyggende, lærerige, ros værd og værd at samle på, er smidt ud med Den sunde, kristelige Børnelærdoms badevand.
