Politiets udlændingekontrolafdeling tjekkede torsdag eftermiddag de rejsende, der netop var kommet i land med en bus fra færgen i Gedser.
Den sejler på ruten Gedser – Rostock i det tidligere DDR.
En narkohund viste stor interesse for en 21-årig udenlandsk mand, og ved nærmere eftersyn viste det sig, han skjulte 6 ½ joints i underbukserne.
Anholdt og varetægtsfængslet
De ulovlige stoffer blev konfiskeret, og den 21-årige blev anholdt klokken 16.12 og sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Han betalte en bøde på 2.000 kroner for overtrædelsen.
Han er dog fortsat anholdt og varetægtsfængslet, da sagen er forelagt Udlændingestyrelsen for at få afgjort, om den 21-årige skal udvises.