Politikeres opfindsomhed på nye ord og begreber fortsætter. At ’gøre en forskel’ har for længst bidt sig fast i alskens sammenhænge, selvom det intet siger i sig selv, medmindre det oplyses, hvad der skal sammenlignes med. Stående alene lyder det som selvhævdelse.
Nyeste ord er ’frisættelse’. Det bruges om Plejehjems øgede selvbestemmelse, bortskæring af unødigt papirnusseri og frigivelse af tid til kerneopgaver. Også omkring ændringer i uddannelsessystemerne, er det brugt. Og det lyder forjættende, at politikerne nu har tillid til, at personalet bedst ved, hvor skoene trykker. Men ved nærmere eftersyn ligner det ansvarsfralæggelse af manglende indgreb tidligere.
Varme hænder
I årevis har man talt om for få ’varme hænder’ på sygehuse og plejehjem. Men foreløbig er ikke skåret ned på administrationsstillinger. Kun på antallet af sygeplejersker. Og på Plejehjemmene fortsætter det vanvittigt bureaukrati, hvor kommunalbestyrelserne skulle vedtage såkaldte ’Virksomhedsplaner’, der spøgefuldt blev udlagt derhen, at der kun måtte være et bestemt antal nullermænd under sengene, før en rengøring skulle finde sted. For vi skulle jo beskrive mål og grænseværdier for, hvad den ’velsignede’ udlicitering af kommunale kerneopgaver til private firmaer, kunne nøjes med. For at spare skattekroner.
Mettes helgardering
Frisættelse lyder positivt. Og Regeringen agter nu at gøre syv frikommuners erfaringer landsdækkende. Men lokal velfærd, der gøres fri af snærende regler og bureaukrati, kan bevirke forskellighed mellem kommuner. ”Det kan betyde, at borgerne får færre rettigheder”, udtalte Statsminister Mette Frederiksen på KL’s årsmøde i Ålborg for nylig. Og så er man jo helgarderet, hvis nogen skulle komme og bebrejde Regeringen noget. ”Danskerne må indstille sig på, fremover ikke nødvendigvis at kunne have samme retskrav på velfærdsydelser, som de har i dag!” forkyndte hun.
Solidaritet
”Velfærd er noget, vi skaber sammen,” fortsatte Mette Frederiksen, ”men forskelle er jo i virkeligheden en konsekvens af, at vi har et lokalt demokrati. Derfor vil regeringen give større plads til, at forældre, lærere, børn og skoleledere kan forme den enkelte skole, og at de pårørende, ældre og medarbejdere i fællesskab kan skabe de bedste plejehjem. Vi skal tro på, at mennesker kan skabe velfærd sammen lokalt,” lød det optimistisk fra Statsministeren, der sluttede: ”Friheden og frisættelsen kan komme til at betyde færre rettigheder til borgerne.” Og så er Regeringens uangribelighed igen på plads.
