De ukrainske styrker har vundet opsigtsvækkende sejr, der kan få afgørende betydning for krigens videre forløb

Ukrainske tropper nær fronten ve d Zaporizjjzja i august (REUTERS/Viacheslav Ratynskyi/Ritzau Scanpix)
Getting your Trinity Audio player ready...

De ukrainske styrker har i et stykke tid haft problemer på slagmarken. Fronten har stået næsten stille, mens ukrainerne har haft store vanskeligheder med at trænge igennem de massive og stærkt minerede russiske forsvarsværker.

 

Fremskridtene på slagmarken var små og tabstallene store, når de ukrainske styrker forsøgte at bryde igennem de russiske linjer.

 

Det har fået kritikken af den ukrainske krigsførelse til at vokse i en række lande, der har leveret våben og træning til ukrainernes kamp.

 

I Danmark har der været ret stor forståelse for ukrainernes vanskelige betingelser på slagmarken. Men i andre lande har man været hurtige til at kritisere den ukrainske krigsførelse. Det gælder også politiske kredse i USA.

 

Kombinationen af manglende ukrainsk fremdrift og betydelige tab på slagmarken skabte en stemning, der satte Ukraines militære ledelse under stort pres.

 

I nogle vestlige kredse stod man i kø for at lufte sin kritik og sin utålmodighed over den manglende fremgang på slagmarken.

 

En del af denne kritik var temmelig billig og ukvalificeret – præget af mangelfuld indsigt i de faktiske betingelser på slagmarken.

 

Men netop som det utålmodige kor af kritikere i vestlige hovedstæder havde fået skruet sig højest op, begyndte ukrainerne at slå kontra.

 

Det skete under ledelse af brigadegeneral Oleksandr Tarnavskiy i området omkring Zaporizjzja. Den britiske avis The Guardian bringer beretningen om denne imponerende ukrainske modoffensiv.

 

Ukrainerne er brudt igennem den første forsvarslinje

Tarnavskiy havde gennemskuet, at russerne havde investeret langt størsteparten af deres ressourcer i at skabe en meget stærk første forsvarslinje. Russerne regnede så ikke med, at de ukrainske styrker kunne bryde igennem denne første forsvarslinje.

 

Men Tarnavskiy satsede netop på et sådant gennembrud. Han vurderede, at russerne havde investeret 60 procent af deres tid og ressourcer i at bygge den stærke forsvarslinje. Kun 20 procent af kræfterne blev brugt på anden og tredje forsvarslinje.

 

Det var grunden til, at den ukrainske fremgang i begyndelsen var langsom. Men det var også baggrunden for, at det begyndte at gå stærkt fremad for ukrainerne, da det først var lykkedes dem at gennembryde første forsvarslinje.

 

Og så gik en ukrainsk modoffensiv ellers for alvor i gang. Det sidste kom bag på mange – også i den vestlige lejr.

 

Mineryddere arbejde om natten

Mens kritikken af ukrainerne væltede ned væltede ned i forskellige medier, var ukrainske mineryddere gået i gang med et fantastisk arbejde med at bane vejen for et ukrainsk angreb.

 

De russiske soldater havde hidtil bare stået og ventet på et ukrainsk angreb, som de kunne besvare med granater, droner og andre våben. Men nu rykkede ukrainerne.

 

Det foregik langsomt og til fods. På den anden side af minefelterne stod russiske soldater i deres skyttegrave og bag deres miner og ventede på, at ukrainerne skulle komme.

 

Ukrainerne vidste, at de risikerede at blive bombarderet sønder og sammen af de russiske styrker, hvis de rykkede frem i åbent terræn i dagslys.

 

I stedet listede ukrainske fodsoldater sig ud om natten, og i ly af mørket sikrede de korridorer gennem de russiske minefelter – meter for meter. Det undergravede russernes mulighed for at reagere.

 

Ukrainerne kunne dernæst bevæge sig frem mod den anden – og langt svagere – russiske forsvarslinje.

 

Og nu står de ukrainske tropper mellem den første og anden forsvarslinje, siger  Tarnavskiy til The Guardian.

 

Anders Puck Nielsen: Det er et reelt gennembrud

“Det er et reelt gennembrud for Ukraine, at de nu er brudt igennem linjen ved Zaporizjzja, siger militæranalytiker Ander Puck Nielsen til DR.

 

Ukrainernes store mål er at nå frem til den strategisk vigtige by Tokmak inden regnsæsonen for alvor sætter ind i slutningen af oktober.

 

Tokmak er et knudepunkt for russerne og deres forsyningslinjer. Derfor vil det være et markant resultat, hvis ukrainerne kommer ned til Tokmak i løbet af september, siger han.

 

Og betingelserne tegner lovende ifølge general Tarnavskiyj.

 

Russerne er ved at løbe tør for deres bedste soldater. Det giver os fremdrift til at angribe mere og hurtigere, siger han til The Guardian.

 

Anders Puck Nielsen ser også positiv på udviklingen.

 

“Hvis russerne har gjort alt, hvad de kunne, for at stå stærkt i den første forsvarslinje, men så til gengæld står svagt i de næste linjer, som meget kan tyde på, så vil det måske være muligt for ukrainerne at trænge hurtigt igennem”, siger han til DR.

 

Gennembruddet af forsvarslinjen kan skabe en ketchupeffekt, siger han.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…