Tyskland i chok: 12-årige Louise blev fundet dolket ihjel i skov – to skolepiger på 12 og 13 tilstået

Louise på bare 12 år blev fundet død i en skov tæt på en cykelsti.

 

Hun var dolket og død af blodtab efter flere knivstik.

 

Det skete for en uge side i den tyske by Freudenberg, øst for Køln.

 

Nu er to piger på 12 og 13 år tilbageholdt og mistænkt for mordet, skriver mange medier.

 

De to piger har tilstået det grusomme drab.

 

“Barnet døde som følge af adskillige knivsår og den medfølgende blodmangel”, sagde anklager Mario Mannweiler på et pressemøde.

 

Han sagde også, at politiet antager, at forbrydelsen er begået af to børn fra Louises omgangskreds.

 

De gik i klasse med den dræbte pige. Og det forlyder, at de dræbte Louise som hævn for, at hun havde fortalt læreren, at de mobbede hende.

 

Politiet vil ikke sige noget om de to pigers identitet eller motiv til drabet.

 

Mange i den lille by kendte de to piger, og de gjorde ikke meget væsen af sig, ifølge BILD.

 

En arbejdskollega til den 13-årige pige siger til BILD: “Barnet var altid høfligt og venligt, mere reserveret end fræk.”

 

Handlingen er uforståelig, fordi han opfattede pigens hjem som stabilt, kærligt og godt. Han arbejdede sammen med pigens mor og kom rigtig godt ud af det med hende. Kvinden har mange venner i området, er åben og har “indgydt børnene de rigtige værdier”, siger han ifølge BILD.

 

Louises forældre havde slået alarm, efter hun havde besøgt en ven og ikke vendt hjem.

 

Der er endnu ikke fundet noget våben, og offeret viste ingen tegn på seksuelle overgreb.

 

De to tiltalte piger er tilbageholdt på et ungdomshjem.

 

Den kriminelle lavalder i Tyskland er 14 år. Det betyder, at de to sigtede piger, er under denne aldersgrænsen for straf.

 

Drabet har rystet Tyskland og der er nu en heftig debat om straf af børn.

https://www.bild.de/regional/ruhrgebiet/ruhrgebiet-aktuell/luise-12-von-freundinnen-ermordet-wie-soll-man-hier-jemals-wieder-lachen-koennen-83233594.bild.html

https://www.standard.co.uk/news/world/girl-killed-freudenberg-germany-louise-children-suspects-b1067361.html

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…