Udlændingeminister Kaare Dybvad advarer om et nyt stort migrantkaos – men foreløbig leverer han mest varm luft

Colourbox
Getting your Trinity Audio player ready...

Tilstrømningen af illegale migranter til Europa fra Afrika og Mellemøsten vokser nu igen dramatisk.

 

Det får udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S) til at komme med en dyster advarsel: EU står åbenlyst på tærsklen til en ny flygtningekrise. Det siger han til Jyllands-Posten.

 

“Den nuværende tilstrømning til Europa er et kæmpestort problem, og ser man på de tyske asyltal for årets første to måneder, var de faktisk værre end sidste år. Intet tyder på, at det stopper”, siger han til avisen.

 

Sidste år var der over 330.000 illegale indtrængninger ved Europas ydre grænser. Det højeste tal siden 2016 og en stigning på 64 pct. sammenlignet med året inden, ifølge EU grænseagentur Frontex. Det skrev Den Korte Avis om i januar og igen i marts.

 

Ifølge Kaare Dybvad “tyder masser af ting på, at tilstrømningen bliver et større problem i år end sidste år”. (JP)

 

Det udfordrer vores sammenhængskraft, fordi det holder hårdt med at integrere migranterne, siger Kaare Dybvad:

 

“Der kan kun komme et vist antal flygtninge fra lande, hvorfra det tager lang tid at integrere folk. Ellers bryder sammenhængskraften i vores samfund sammen.”

 

Tilstrømningen til Danmark er fortsat relativ lav. Men det store antal migranter i Tyskland kan hurtig ændre det billede.

 

“Alene Slesvig-Holsten, der ligger lige på den anden side af grænsen til Sønderjylland, blev sidste år tildelt omkring 44.000 flygtninge. Altså i én tysk delstat. På den anden side ligger Aabenraa Kommune og har historisk lave asyltal. Det udjævner sig, hvis asyltilstrømningen til Europa bliver ved med at være stor”, siger ministeren til JP.

 

Men den danske regeringen mener ikke, at Danmark kan lave et effektivt værn af vores egne nationale grænser så længe vi er med i Schengen-samarbejdet.

 

Derfor skal Danmark satse på et samarbejde i EU om bevogtning af EU’s ydre grænser.

 

Regeringen er gået sammen med syv andre EU-land i et fælles forsøg på at få EU til at stramme asylpolitikken og bevogtningen af EU’s ydre grænser.

 

“Med Schengen-samarbejdet har Danmark udliciteret vores nationale statsgrænse til landene på kanten af EU. Derfor er det vores grænse, og den skal være bevogtet. Selvfølgelig skal der være hegn og pigtråd og andre foranstaltninger, så man kan sørge for, at de, der kommer ind, har et lovligt ærinde.”

 

Derfor har regeringen også indtil videre opgivet på egen hånd at oprette en asyllejr i Rwanda. Den socialdemokratiske regering havde ellers indgået en aftale med Rwanda inden valget. Men nu siger Kaare Dybvad til Jyllands-Posten:

 

“Med Rwanda-modellen ville vi løse en rent dansk situation. Med en europæisk model løser vi det overordnede problem. For os handler det om at lave en mekanisme på tværs af Europa, så der et sted uden for EU kommer en kø, man skal stille sig op i, hvis man gerne vil have beskyttelse. Så screener vi folk efter, om de har behov for beskyttelse. Alle, der kommer til Europa, bliver sendt ned i den kø. Det er det centrale.”

 

Men disse kraftfulde ord er indtil videre mest varm luft.

 

For det første har EU-landene store problemer med at finde fælles asylregler, der er stramme nok til at sikre større begrænsninger i tilstrømningen. I øjeblikket stritter signalerne i medlemslandene i forskellige retninger.

 

Danmark er således med i en gruppe af lande, hvortil også hører blandt andet Østrig, som ønsker en strammere kontrol ved EU’s ydre grænser for at begrænse asylstrømmen.

 

Men andre EU-lande er ikke særlig ivrige efter mærkbare stramninger ved de ydre grænser.  Samtidig viser der sig også store forskelle mellem landene, når det gælder spørgsmålet om at kontrollere, at fælles regler bliver overholdt.

 

Grækenland har eksempelvis tidligere oplevet megen kritik fra andre EU-lande, fordi man var meget konsekvent med at sende illegale migranter tilbage over (sø)grænsen. Det bliver kritiseret for at være ulovlig ‘push-back’. Og Kaare Dybvad kan ikke rumpe sig sammen til at give Grækenland en klar støtte.

 

Det har lange udsigter med en fælles EU-indsats

Der er således store problemer med en fælles EU-indsats, både når det gælder udformningen af stramme regler og håndhævelsen af dem.

 

Der er en vis bevægelse i holdningerne inden for EU. Specielt er der grund til at notere sig, at det store og afgørende Tyskland begynder at rykke sig i retning af en strammere kurs. Denne udvikling er omtalt andetsteds i dagens avis.

 

Men i virkelighedens verden er det højst usikkert, om EU-landene kan enes om en fælles kurs for reguleringen af migrantstrømmen, som er stram nok til, at den kan skabe væsentligt bedre styr på tilstrømningen.

 

Alt for meget hænger fast i uenighederne mellem landene. Alt for meget sejler, fordi man alligevel ikke sætter hårdt og konsekvent nok ind, når det kommer til stykket.

 

Set i forhold til denne ubehagelige virkelighed må man karakterisere Kaare Dybvads betragtninger som temmelig luftige.

 

Der bør også være en plan for bevogtning af den danske grænse

Han giver ikke særlig konkret besked til den danske befolkning om, hvordan asylstrømmen til Danmark skal komme under bedre kontrol gennem en skarpere indsats, der både begrænser tilstrømningen til EU-området generelt og den særlige tilstrømning til Danmark.

 

Regeringen bør lave en klar og kontant plan for, hvilke skridt Danmark kan og skal tage for at sikre en markant begrænsning af asylstrømmen, både gennem fælles europæiske og gennem særlige danske tiltag.

 

Det kan lade sig gøre for de enkelte land selv at føre en strammere asyl- og grænsepolitik.

 

Det er Storbritanniens ny premierminister Rishi Sunak et godt eksempel på. Han er i fuld gang med at bremse tilstrømningen til landet med meget skrappe regler, samt oprettelse af en asyllejr i Rwanda.

 

Før folketingsvalget og dannelsen af SVM-regeringen mente Socialdemokratiet jo også, at Danmark kunne lave sine egne strammere regler med blandt andet en asyllejr i Rwanda. Planen er da heller ikke helt opgivet endnu, har Dybvad sagt i et andet interview.

 

Men det er højst uklart hvordan han forestiller sig, hvordan Danmark og Europa skal komme videre inden strømmen af illegale migranter kommer helt ud af kontrol.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…