Udlænding begik hjemmerøveri, men slap med advarsel om udvisning

Colourbox

Retten i Næstved har i dag torsdag idømt en 33-årig udenlandsk mand to års fængsel og advarsel om udvisning for et hjemmerøveri begået mod en anden mand i hans hjem i Korsør.

 

Ved røveriet blev den forurettede truet med en kniv til at overføre et større beløb fra sin konto, samt til at udlevere sit ur, der havde en større værdi. Den tiltalte og den forurettede kendte hinanden forud for røveriet.

 

Røveri plus narko og knivloven, hærværk og trusler

Ud over røveriforholdet var den 33-årige tiltalt for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, knivloven, hærværk og trusler.

 

Den tiltalte blev fundet skyldig i samtlige forhold og idømt 2 års fængsel samt en advarsel om udvisning. Den domfældte har modtaget dommen og er fortsat varetægtsfængslet.

 

”Jeg er meget tilfreds med, at retten har fundet den tiltalte skyldig i alle de rejste tiltaler,” siger anklager Tina Susanne Nielsen, og tilføjer:

”Den type kriminalitet, vi har at gøre med her, er meget grov, og selvom de involverede i røveriforholdet kendte hinanden på forhånd, er den utryghedsskabende. Og jeg synes, at dommen sender et signal om, at den slags kriminalitet ikke tolereres.”

 

Dommen ligger under niveau for hjemmerøveri

Anklager Tina Susanne-Nielsens opfattelse af, at retten har sendt et klart signal om, at den slags kriminalitet ikke tolereres, virker underlig.

 

De to år og den manglende udvisning ligger alene under strafniveauet for hjemmerøveri, som ifølge en redegørelse fra Rigsadvokaten ligger på mellem minimum mellem 2 ½ og 3 års fængsel og kan i sin mest brutale form give op til ti års fængsel.

 

Læg så dertil de øvrige skærpende omstændigheder i form af narko og ulovlig kniv samt hærværk og trusler, der i sig selv normalt vil medføre en straf, der lægges oven i straffen for selve hjemmerøveriet.

 

I marts sidste år indskærpede Rigsadvokaten, at anklagemyndigheden i strafferetlige sager så vidt det er muligt skal kræve udvisning i sager med udlændinge.

 

I denne sag var anklageren så tilfreds med den manglende udvisning, at hun kaldte det et klart signal om, at hjemmerøveri, narko, ulovlige knive samt hærværk og trusler ikke tolereres.

 

Kilder til denne artikel:

https://politi.dk/sydsjaellands-og-lolland-falsters-politi/nyhedsliste/33-aarig-mand-doemt-for-bla-roeveri/2023/03/29

 

https://www.retsinformation.dk/eli/ft/201012L00209

 

https://anklagemyndigheden.dk/da/anklagemyndigheden-styrker-behandlingen-af-sager-om-udvisning

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…