Nu tager krigen i Ukraine en afgørende drejning – Putin får en panserkanon presset mod tindingen

Leopoard 2 kampvogn
Getting your Trinity Audio player ready...

I den forgangne weekend modtog Ukraine et større antal panservogne fra Tyskland. Det drejede sig ikke mindst om 21 topmoderne Leopard 2A6 kampvogne og op mod 40 Marder pansrede mandskabsvogne.

 

I de seneste seks uger har ukrainske soldater allerede været i sving med at træne med de nye, meget vigtige våben.

 

Også andre lande leverer i disse dage tunge våben til ukrainerne. Således har Storbritannien sendt 14 Challenger 2 kampvogne. Fra USA er ankommet de første Stryker kampvogne.

 

Dertil kommer 100 pansrede mandskabsvogne fra USA, ligesom et større antal panserkøretøjer er på vej fra svenske og franske producenter.

 

Den tyske sikkerhedsekspert Nico Lange, der er knyttet til den berømte sikkerhedskonference i München, siger til avisen BILD:

 

”Jeg regner med, at Ukraine går til angreb i begyndelsen eller midten af maj.” Indtil da skal ukrainerne øve sig i at bruge de nye våben. De er allerede i fuld gang.”

 

Leopard 2 kampvognen

I første omgang drejer øvelserne sig ikke mindst om at forberede sig på at få de nye våben til at fungere sammen med de våben, som ukrainerne allerede har eller satser på snart at få: artilleri, droner, fly, minerydningsudstyr.

 

Ikke mindst har Ukraine et meget stærkt våben i den tysk producerede Leopard 2A6 kampvogn. Den kan ramme sit mål med stor træfsikkerhed over en afstand på op til 5 km.

 

Og meget vigtigt: Den kan ramme, mens den er i fart, og den kan også ramme med stor præcision om natten.

 

Dér kan russerne slet ikke være med.

 

Det kan give Putin sved på panden

I militære kredse tales der om, at Leopard 2A6 kan få en lige så afgørende rolle som den, den amerikanske Abrams-panservogn havde i Golf-krigen i 1991.

 

Under slaget ved Basra i februar 1991 ødelagde de amerikanske enheder hele 186 irakiske panservogne, mens de selv kun mistede 4 af deres Abrams.

 

Det er sådanne kendsgerninger, der kan give Putin og hans hærledelse sved på panden.

 

For Putin og konsorter bliver det ikke ligefrem bedre af, at den type panservogne, der blev skudt sønder og sammen i 1991, stadig er en del af det russiske arsenal.

 

Et nyt sviende nederlag for Rusland

De vestlige panserstyrker har en betydelig overlegenhed i slagkraft og manøvredygtighed i forhold til de russiske enheder. Denne faktor kan ifølge militæreksperter få afgørende betydning for krigens videre forløb.

 

Længe har den ukrainske hær i samarbejde med amerikanerne og andre gennemført forskellige krigsspil, der skal indøve de manøvrer, som kan sikre sejren i en kommende konfrontation med Rusland.

 

Man er i fuld gang med at simulere de centrale slag, som man regner med i den østlige og sydlige del af landet.

 

Lige i øjeblikket tiltrækkes opmærksomheden især af de forbitrede kampe, der udspiller sig omkring Bakhmut.

 

Her har ukrainerne i imponerende grad holdt stand. Faktisk synes de russiske styrker i øjeblikket at være lidt på retræten omkring Bakhmut.

 

Men dette er kun forløbere for de virkeligt store slag i krigen. Nu slipper Ukraine og dets allierede deres kampvogne løs – sammen med deres øvrige avancerede våbenarsenal.

 

Dermed tager krigen tage en afgørende drejning. Putin står nu med en panserkanon presset mod tindingen.

 

Han husker utvivlsomt den katastrofe, der ramte de russisk producerede kampvogne i Basra i 1991.

 

Nu har han grund til at frygte, at Ukraine med sine stærke allierede i ryggen kan tilføje Rusland et nyt sviende nederlag – og det af langt større rækkevidde.

 

Opløsning: Private hære vinder frem i Rusland

Hvis Ukraine-krigen ender i et nederlag for Putin, vil det ikke alene have militære konsekvenser. Det kan få dramatiske politiske konsekvenser.

 

Et militært nederlag i forhold til Ukraine vil svække Vladimir Putin ganske alvorligt. Det kan bane vejen for, at der opstår nye magtcentre i det russiske samfund, som kan blive en trussel mod Kreml-herskeren.

 

Allerede nu kan man se, hvordan magten i Rusland begynder at blive ’privatiseret’. Kreml kan få øgede vanskeligheder med at holde styr på samfundet. Samtidig vokser private hære frem.

 

Det er allerede sket i form af Wagner-gruppen, som er skabt af Putins gamle ’legekammerat’ Jevgenij Prigozhin – og som har fået en central placering i forbindelse med Ukraine-krigen.

 

Andre kræfter bidrager også til at flytte magt væk fra det traditionelle statsapparat og over til diverse private operatører, der har deres egne våben og fungerer efter deres egne love.

 

Senest har den kæmpestore energikoncern Gazprom tilkendegivet, at den vil skabe sin egen private hær. Og den kan blive stor.

 

Putin prøver at styre denne udvikling – blandt andet ved at alliere sig med Gazprom og dets planer om en privathær.

 

Men han har i dag ikke den massive politiske kontrol, som han engang havde.

 

Har mistet enhver forbindelse til virkeligheden

Putin er svækket. Han håber stadig, at han kan realisere sin drøm om at blive hersker over et storrussisk rige, der indbefatter Ukraine.

 

Men den drøm har mistet enhver forbindelse til virkeligheden. I dag står Putin med en panserkanon presset mod tindingen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…