|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Tirsdag (2. juledag) ødelagde det ukrainske luftvåben det store russiske landgangsfartøj Novotjerkask, der lå i havn i byen Feodosija på Krim. Det skete ved hjælp af to vestlige krydsermissiler.
Ammunition på skibet eksploderede
Det angrebne skib hører hjemme i sværvægtsklassen. Det er 112 meter langt og vejer 2200 tons.
Noget tyder på, at det ikke kun var dette kæmpeskib, der blev ramt. Den voldsomme eksplosion synes at bekræfte den ukrainske påstand om, at skibet havde ammunition eller sågar kamikaze-droner om bord.
Den dramatiske eksplosion, der ramte det russiske skib, kommer få dage efter et andet spektakulært ukrainsk angreb på russiske styrker.
Fredag morgen svarede Rusland hårdt igen med angreb på flere byer i Ukraine – flere meldes dræbt på ukrainsk side.
Ukraine har skudt fire russiske fly ned
I det ukrainske angreb blev op mod fire russiske Su-34 jagerbombere skudt ned. Det skete kort tid efter, at flyene var gået i luften fra Krim for at gå til angreb på det ukrainske fastland.
Denne aktion har påkaldt sig særlig opmærksomhed, fordi den rettede et alvorligt slag mod de russiske styrker på et tidspunkt, hvor de færreste regnede med, at ukrainerne kunne slå så hårdt til i luften.
Generelt har Ukraine haft det svært i en luftkrig, som landet ikke er særlig godt rustet til. Ukrainerne har hidtil ikke fået den fornødne støtte til at skabe et hårdtslående luftforsvar, blandt andet fordi USA og de vestlige allierede har holdt igen.
Amerikanerne og de andre stærke vestlige lande har været forsigtige med at åbne for en større luftindsats fra de ukrainske styrker af frygt for, at en sådan luftkrig kunne komme ud af kontrol i forhold til Rusland.
Men 2. juledag gennemførte ukrainerne hurtige og hårde angreb mod russiske flystyrker. Det har skabt forbløffelse i både vestlige lande og Rusland.
Hvad har givet Ukraine denne styrke?
Det blev især bemærket, at Ukraine havde formået at skyde flere russiske fly ned, og det gav anledning til diverse spekulationer over, hvad der havde ramt russerne.
Meget tyder på, at flere faktorer har givet Ukraine nyt liv i kampen mod russerne og sågar i luftkrigen.
En del af forklaringen skal findes i, at Krim-halvøen rent geografisk er under stadig overvågning fra Ukraine og Vesten. Nato-spionfly over Sortehavet registrerer alle militærbevægelser og al radiokommunikation på halvøen. Dermed ved ukrainerne alt om, hvornår de skal slå til.
En anden vigtig forklaring på de hurtige og hårde angreb, som ukrainerne for nylig har reageret med over for Rusland – også i luften – ligger i deres forsyning med hightech-våbensystemer.
Da flere russiske fly for nylig forsvandt i Krim-området var man også i dele af Vesten noget mystificerede. Hvad var der sket med disse fly?
Nogle vestlige røster mente, at forklaringen på disse begivenheder måske kunne ligge i, at NATO-lande var begyndt at inddrage F16- fly i deres indsats mod russerne.
Usikkerheden har været stor. Det har ligget fast, at NATO-landene ikke vil angribe Rusland fra luften. Men kunne det tænkes, at F16-fly var begyndt at få en reel rolle i forsvaret af ukrainsk territorium mod russiske angreb?
Det ser foreløbig ikke ud til at være tilfældet. Til gengæld ser det ud til, at det tyskproducerede luftforsvarssystem ”Patriot”, der har en rækkevidde på 160 kilometer, har en central rolle i luftforsvaret af Ukraine.
Britiske ”Storm Shadow”-krydsermissiler, der har en rækkevidde på 250 kilometer, synes ligeledes at have haft en vigtig rolle i angrebet mod den russiske militærhavn i Feodosija påKrim.
Krim har stor betydning for både Ukraine og Rusland
Specielt Krim gør Putins Storrusland sårbart. Vesten står fast på, at Krim er en del af Ukraine. Man påberåber sig retten til at forsvare Krim med alle sine avancerede våben. Og man satser på støtte fra en væsentlig del af Krims befolkning.
For Putin er indlemmelsen af Krim i det russiske rige af helt afgørende betydning. Den giver ham magt, herunder en række vigtige militære faciliteter. Og den giver ham prestige.
Et eventuelt tab af Krim ville være en katastrofe for herskeren i Kreml. Det ville sandsynligvis ende med at koste ham magten.
Putin vil gøre alt for at bevare kontrollen med Krim. Men Krim kan også blive stedet, hvor noget af det tungeste vestlige skyts bliver sat ind. Og halvøen kan blive stedet, som ender med at knække Putin. Det ved Putin. Derfor slår han så hårdt igen mod Ukraine og Vesten.
Det historiske drama fortsætter med voldsom styrke.
Kilder:
