Putin laver fupnummer for at sværte Ukraine – danske medier hopper på den

Rusland anklager Ukraine for at have gennemført et ”terrorangreb” mod en bygning i Kreml den 3. maj. Som dokumentation bruger man videooptagelser, der også har cirkuleret på sociale medier. (se video i bunden af artiklen)

 

På optagelserne ser man en drone, der eksploderer tæt på en flagstang på toppen af Senatspaladset i Kreml. Videooptagelserne viser to personer, der forinden klatrer op ad bygningens kuppel.

 

Fra russisk side er videooptagelserne hurtigt blevet taget til indtægt for, at der var tale om et ”planlagt terrorangreb”, som Ukraine stod bag.  Formålet skulle angiveligt være at myrde præsident Vladimir Putin.

 

Danske medier videregav de russiske beskyldninger mod Ukraine uden at sætte mange spørgsmålstegn ved dem.

 

Ukraine afviser

Men ukrainske myndigheder med præsident Zelensky i spidsen afviser, at man har været involveret i et sådant droneangreb mod Kreml. Normalt plejer ukrainerne ellers ikke at holde sig tilbage med at tage æren for militære angreb, der har skadet fjenden.

 

Den ansete tænketank, Institute for the Study of War (ISW), har da også en anden udlægning af begivenhederne.

 

”Rusland iscenesatte formentlig dette angreb”

Tænketankens analyse munder ud i den konklusion, at ’angrebet’ på Senatspaladset var iscenesat for at mobilisere befolkningen op til ”Sejrens Dag” den 9. maj. På denne dag fejrer russerne sejren over Nazi-Tyskland i Anden Verdenskrig.

 

ISW slår fast, at de russiske myndigheder stod parat med en påfaldende hurtig udlægning af begivenhederne omkring droneangrebet mod Kreml.

 

Denne udlægning passede perfekt til, hvad Putin havde brug for op til ”Sejrens Dag”.

 

ISW konkluderer da også:

 

”Rusland iscenesatte formentlig dette angreb i et forsøg på at bringe krigen hjem til et russisk publikum og dermed sætte gang i en bredere social mobilisering.”

 

Videre skriver ISW:

 

Ekstremt usandsynligt

”De russiske myndigheder har for nylig taget skridt til at øge det russiske luftforsvars slagkraft, herunder i Moskva selv, og det er derfor ekstremt usandsynligt at to droner kunne have gennemtrængt flere lag af luftforsvar og så eksplodere eller blive skudt ned igen over hjertet af Kreml på en måde, som leverede spektakulære billeder, der nok så pænt kunne fanges af et kamera.”

 

Analysen fra ISW fortsætter:

 

”Kremls lynhurtige, sammenhængende og velplanlagte reaktion på begivenheden peger i retning af, at angrebet var forberedt indefra på en sådan måde, at dets planlagte politiske effekt vejede tungere end forlegenheden over aktionen.”

 

Med andre ord: Kreml stod sandsynligvis bag ’angrebet’ på Kreml med det formål at skabe en stærkere mobilisering i den russiske befolkning.

 

En ’false flag operation’

Med denne manøvre kunne Putin-regimet samtidig sende et signal om, at Ukraine ødelægger russernes fejring af en afgørende historisk begivenhed (altså ”Sejrens Dag”).

 

Ifølge ISW kan angrebet på Kreml altså meget vel være en såkaldt ’false flag operation’:

 

Man gennemfører en operation, som vækker negative reaktioner i befolkningen, og så giver man det udseende af, at det er andre, der har stået for denne operation.

 

Danske medier er hoppet med

I dette tilfælde handler det om, at man gennemfører et angreb på Kreml, hvor pointen er, at det skal se ud, som om det er ukrainerne, der har ansvaret.

 

Man satser så på, at størsteparten af den russiske befolkning hopper på denne falske operation. Noget kunne da også tyde på, at det er tilfældet.

 

Men tilsyneladende er det ikke kun almindelige russere, der hopper på ’false flag’-manøvren. Danske medier er hoppet med.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…