Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj holdt en flammende nytårstale til sit folk.
Han ønskede sine landsmænd ”et godt, sejrens år”.
Zelenskyj slog fast, at mirakler ikke bare er noget, som ukrainerne går og drømmer om. Det er noget, som de selv skaber hver dag.
Og så leverede han denne kampberedte salve:
”Skal vi ønske os mirakler? Vi skaber selv mirakler hver eneste dag. Vil du have lys? Lyset findes i hver én af os, også selv om vi mangler strøm.”
Presset og rådvild Putin for åben skærm
Denne indædte ukrainske kampvilje står i skarp kontrast til Vladimir Putins pauvre optræden i anledning af nytåret.
Han virkede som en mand, der ikke ved, hvad han skal stille op. Hans tale var uden gejst, og hans budskaber var diffuse og uklare.
Putin koncentrerede sig om at forsvare krigen og dens omkostninger for den russiske befolkning. Men der var ingen klare mål for, hvordan han agtede at komme videre.
Kreml-diktatoren fremstod som en presset og rådvild mand. Det slog igennem i hele arrangementet omkring hans nytårstale.
Han har åbenbart ikke turdet at holde talen live – måske af frygt for, at et eller andet kunne gå galt. Den var optaget på forhånd. Og selv om han stod omgivet af folk, så havde man helt og aldeles garderet sig mod spontane reaktioner.
De folk, der omgav Putin under hans tale, var således slet ikke de almindelige russiske soldater, som man gav det udseende af.
Den tapre soldaterkvinde var fup og fiduser
Som eksempel kan man tage den blonde kvinde, der på propagandabilledet står skråt bag ved Putin.
Man giver indtryk af, at hun er soldat – jævnfør uniformen. Men flittige brugere af Twitter har bemærket, at hun jævnligt optræder som staffage ved Putins arrangementer (BILD).
Enkelte har sågar identificeret hende som et medlem af Dumaen (det russiske parlament) ved navn Serguchina Larissa Borisovna. Her overlades intet til tilfældighederne.
Denne Serguchina Larissa Borisovna havde et ’opmuntrende’ budskab til den hårdt pressede russiske befolkning:
Ifølge hende afviste sårede russiske soldater ligefrem at lade sig evakuere fra krigszonen – så ivrige var de efter at kæmpe side om side med deres kammerater!
Fra virkelighedens verden har der ellers været bragt historier om problemer med kampviljen hos en stor del af de uprøvede russiske soldater.
Isoleret og rådvild russisk hersker
Man kan da heller ikke just sige, at Putins taler bobler af optimisme. Det er forsvarstaler fra en hårdt presset mand.
Men Putin insisterer fortsat på sine krigsmål. Han holdet det dog stadig flydende, hvad han egentlig forestiller sig.
Dette er ikke bare udtryk for en eller anden snedig taktik. Det er udtryk for en rådvild russisk hersker.
Putin virker usikker på vejen frem. Og han er omgivet af kræfter, der er parate til at stikke kniven i ham. Herunder den ekstreme Ukraine-hader Jevgenij Prigozhin , der har sin egen store lejehær i form af den såkaldte Wagner-gruppe.
Samtidig er Kreml-herskerens forsøg på at udvide Ruslands økonomiske relationer til det rige Vesten brudt fuldkommen sammen på grund af krigen.
Putin er i dag mere presset og isoleret, end han har været, siden han tiltrådte som præsident i 1999. Kina og Indien og Kina sørger også for at holde passende distance.
Ville erobre Ukraine på tre dage – nu er der gået 300 dage
Han står nu i en alvorlig klemme mellem to modsatrettede kræfter i det russiske magtapparat:
På den ene side dem, der vil gøre en ende på krigen mod Ukraine gennem en fredsaftale. På den anden side dem, der tværtimod kræver, at Putin skruer op for krigen for at tvinge Ukraine i knæ.
En isoleret og rådvild Putin synes at have svært ved at bestemme sig for, hvad vej han vil gå.
De fleste almindelige russere er gennemsyret af Ruslands autoritære tradition, og de støtter fortsat Putin. Men Putin synes mere og mere usikker på, hvordan han skal komme videre.
Kreml-herskeren forestillede sig oprindeligt, at han kunne erobre Ukraine i løbet af tre dage. Nu er der gået over 300 dage, og han har ingen udsigt til at nå sine mål med krigen.
Tungere og mere langtrækkende våben
Hvad så?
Det hersker der foreløbig uklarhed om.
Men nu diskuteres det seriøst, om Ukraine regulært kan vinde på slagmarken.
Der er dog bred enighed om, at det vil kræve forsyning af Ukraine med flere og mere langtrækkende våben. Derfor er der igen kommet gang i diskussionen om at levere flere tunge og langtrækkende våben til landet.
Vesten har hidtil holdt sig noget tilbage af frygt for den russiske reaktion. Men debatten har ændret sig i takt med, at Ukraines styrke og Ruslands svaghed er trådt tydeligere frem.
Leveringen af disse tungere våben til Ukraine kan give en realistisk mulighed for, at krigen hurtigere udvikler sig i en retning, der sikrer Ukraines selvstændighed.
Øverstkommanderende: sejr i 2023
Den øverstkommanderende for de ukrainske styrker har i et interview ligefrem givet udtryk for, at Ukraine i så fald har mulighed for at vinde krigen inden udgangen af 2023 (The Economist).
Det kan meget vel være for optimistisk. Men det er klart, at Putin kan blive hårdt trængt, hvis Ukraine får flere tunge, langtrækkende våben fra Vesten. Det vil dog kræve en ændring i Vestens kurs.
Putin vil forsøge at forhindre dette ved at rasle med atomtruslen, som han har gjort det før. Men det vil efter alt at dømme blive ved truslen.
Men én ting synes sikker: Putins store plan om at erobre Ukraine er faldet fuldstændig til jorden.
Nu skal han kæmpe for at undgå et katastrofalt nederlag i krigen – og for sin egen politiske overlevelse.