|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
I forhold til deres andel af befolkningen er indvandrere og efterkommere fra de muslimske såkaldte Menapt-lande stærkt overrepræsenterede i kriminalstatistikkerne. Det er lande i Mellemøsten og Afrika, samt Tyrkiet, Afghanistan og Pakistan.
Og det gælder ikke mindst, når det drejer sig om voldtægt.
Det fremgår af et svar fra udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek til Dansk Folkepartis Mikkel Bjørn.
Han ønskede en opgørelse over antallet af ikke-vestligt voldtægtsdømte i Danmark over de seneste ti år baseret på etnisk baggrund.
Svaret skal tages med et vist forbehold
I besvarelsen, som ministeriet har indhentet hos Rigspolitiet, indgår der imidlertid ikke etnicitet, men udelukkende statsborgerskab.
Og det er jo noget helt andet og medfører, at eksempelvis tyrkere og somaliere med dansk statsborgerskab er placeret i danskergruppen.
Derfor skal opgørelsen, der omfatter perioden fra 2014 og frem til de seneste domme i år, tages med et vist forbehold hvad angår antallet af voldtægtsdømte med dansk statsborgerskab.
I denne periode blev der afsagt i alt 2.013 voldtægtsdomme.
Interessant nok viser antallet af voldtægtsdomme en støt stigning fra 119 afsagte domme i 2014 og til i alt 278 afsagte domme i 2022 og derefter de 224 domme, der hidtil er afsagt i år.
Det svarer til stigningen i voldtægtsanmeldelser fra 265 anmeldte voldtægter i 2014 til 1.780 anmeldte voldtægter i 2022.
Her i årets første tre måneder blev der anmeldt i alt 886 voldtægter.
Danskerne stærkt underrepræsenterede
Set i forhold til deres andel af den samlede mandlige befolkning er er mænd med dansk statsborgerskab stærkt underrepræsenteret, når det gælder domme for voldtægt.
Det samme gælder mænd med vestlig baggrund, medens det modsatte gør sig gældende for mænd med ikke-vestlig baggrund.
Dansk statsborgerskab: Målt over den næsten ti-årige periode blev i alt 1.576 personer med dansk statsborgerskab dømt for voldtægt.
Det varer til 78,3 procent af de dømte.
Antallet skal ses i relation til, at den mandlige befolkning med dansk statsborgerskab i alderen 15 – 79 år udgjorde 83,9 procent af den samlede mandlige befolkning den 1. januar i år.
Der er altså her tale om en stærk underrepræsentation.
Vestlige lande: I gruppen vestlige lande blev i alt 99 personer dømt for voldtægt, hvilket svarer til 4,9 procent af de dømte.
Også her er der tale om en underrepræsentation, da vestlige mænd i alderen 15 – 79 år den 1. januar i år udgjorde 6,4 procent af den samlede mandlige befolkning.
Ikke-vestlige lande: I gruppen ikke-vestlige lande er i alt 338 personer siden 2014 blevet dømt for voldtægt.
Det svarer til svarer til 16,8 procent af samtlige afsagte domme, eller at hver sjette voldtægt bliver begået af en person af ikke-vestlig oprindelse.
Der er her tale om en voldsom overrepræsentation, da ikke-vestlige mænd i alderen 15 – 79 år den 1. januar i år udgjorde blot 9,7 procent af samtlige mænd i den pågældende alder.
Indvandrere og efterkommere fra fem lande: 127 voldtægter
I den ikke-vestlige gruppe af voldtægtsdømte er det især indvandrere og efterkommere fra fem lande, der dominerer med antallet af voldtægter.
Desværre dækker de tal, som Den Korte Avis har kunnet grave frem, udelukkende perioden 2014 – 2021, som er den seneste opgørelse hos Danmarks Statistik over dømte personer og deres nationalitet.
I den periode blev i alt 259 ikke-vestlige personer dømt for voldtægt, og af dem havde halvdelen med tilsammen 127 voldtægtsdømte oprindelse i fem nationer fra Menapt-gruppen.
Det drejer sig om 28 tyrkere, samt 28 irakere og 28 syrere efterfulgt af 22 somaliere og 21 libanesere med voldtægtsdomme.
Samlet set blev 177 personer med oprindelse i de Menapt-landene i perioden 2014 – 2021 dømt for voldtægt.
De udgjorde dermed langt over halvdelen af det samlede antal ikke-vestligt voldtægtsdømte på 259 personer.
Høj kriminalitet og på fuld offentlig forsørgelse
Det var tidligere udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), der i efteråret 2020 udpegede gruppen af Menapt-lande for at få et dækkende billede af, hvor de største udfordringer med integration ligger.
Gruppen blev udpeget på grundlag af blandt andet høj kriminalitet og en offentlig forsørgelse, der viser, at nettoudgifter per person fra Menapt er tre gange højere end for indvandrere og efterkommere fra de øvrige ikke-vestlige land.
På kriminalitetsområdet mandlige indvandrere fra Menapt-landene i 2021 et alderskorrigeret straffelovsindeks på 249.
Det svarer til, at deres kriminalitetsniveau var næsten to og en halv gange højere end gennemsnittet for den mandlige befolkning under ét.
Blandt de mandlige efterkommere fra Menapt-landene var kriminalitetsniveauet endnu højere.
Straffelovsindekset for mandlige efterkommere fra Menapt-landene lå således på 352.
Set over perioden fra 2016 til 2021 har straffelovsindeksene for mænd fra MENAPT-landene været nogenlunde konstante.
Disse lande udgør Menapt-gruppen
Menapt-gruppen bestod oprindeligt af indvandrere og efterkommere fra disse 24 lande:
Afghanistan, Algeriet, Bahrain, Djibouti, Egypten, Forenede Arabiske Emirater, Irak, Iran, Jordan, Kuwait, Libanon, Libyen, Marokko, Mauretanien, Oman, Pakistan, Qatar, Saudi-Arabien, Somalia, Sudan, Syrien, Tunesien, Tyrkiet og Yemen.
Siden er Palæstina, Gaza, Vestbredden og Østjerusalem blevet tilføjet gruppen, som dermed nu er oppe på 28 lande og områder.
Kilder til denne artikel:
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/uui/spm/405/svar/1985634/2761018.pdf
https://www.statistikbanken.dk/STRAFNA4
https://www.statistikbanken.dk/STRAF11
https://www.statistikbanken.dk/20021 (Tabelkode: FOLK2)
