Så nåede det også frem til Danmark. Vi er hidtil blevet forskånet for macheteangreb i Danmark. Men det var vel uundgåeligt, at ikke også vi ville blive udsat for alle aspekter af den islamiske bestialitet. Så stor forskel er der trods alt ikke på de migranter, som politikerne overalt i Vesteuropa har givet tilladelse til at slå sig ned i vores lande.
Forsøg på halshugning
”Drabsforsøget skete 13. december 2021 på legepladsen over for Kirsebærhavens Skole på Kirsebærhaven i Valby, men først nu er sagen klar til retten”, skriver Ekstrabladet. Se også DKA her.
En 16-årig dansk teenager kom i vejen for nogle blodtørstige migranter. Det havde nær kostet ham livet, da tre ”unge” (som Ekstrabladet kalder dem) forsøgte at myrde ham med en machete.
Hugget gav drengen en dyb læsion i kranieknoglen, nakkebenet brækkede, og han var i livsfare. Han reddede livet takket være hurtig traume-behandling.
De fleste har sikkert lagt mærke til, at forbrydere mister hukommelsen, så snart de står i en retssal. Gentagne gange lyder det: ”det kan jeg ikke huske. Det er så lang tid siden”. Tja, hvem kan huske at have mishandlet og forsøgt at myrde et andet menneske, når hændelsen ligger halvandet år tilbage?
Det fremgår dog af et referat fra retssagen i EkstraBladet, at i hvert fald en af de anklagede var muslim. Der står i artiklen:
“En Snapchat-video blev afspillet i retten, og på videoen råber den ene tiltalte til kameraet omkring en person, som skulle have gjort noget ved en navngiven fyr.
‘Næste gang, du … (fyrens navn red.) , så knepper jeg dig. Er du med? Din lille luder.’
Adspurgt hvorfor han optog videoen, forklarede den tiltalte, at en person havde snakket provokerende om hans familie, og han havde derfor ledsaget videoen med en tekst, hvor der stod ’Koran vi kneppet ham.’”
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at de to 16-årige udvises af Danmark for bestandigt. Det skal vi dog nok ikke sætte vores håb til vil ske. Myndighederne plejer at samle på den slags absolut uønskede og unyttige individer.
Har nogen hørt om dette ubegribelige vanvid før nu? Det er vist ret usædvanligt, at så uhyrligt et angreb går helt upåagtet hen. Men vi skal nok indstille os på, at jo mere bestialske forbrydelser, der begås imod befolkningen, jo mere tys-tys er det. Formentlig ud fra devisen, at jo mindre befolkningen ved, jo længere tid kan myndighederne skubbe det ulmende oprør foran sig.
Et EU-direktiv
For en del år siden forsvandt forbrydernes etnicitet fra MSM (Main Stream Media, red.). Vi skulle være i uvidenhed om, hvorfor kriminaliteten eksploderede i de vesteuropæiske lande, og hvem der udøvede denne.
Men danskerne blev hurtigt gode til at gætte, hvem forbryderne var. ”Unge” – især i flok – blev for mange synonymt med muslimske kriminelle. Forbrydelser, der tidligere var ukendt i Danmark, gav et fingerpeg. Når ofret ligger ned og volden fortsætter med spark og tramp i hovedet, ja, så har forbryderen sat sit fingeraftryk. Gruppevoldtægter, der tidligere stort set var ukendt, florerer. Det samme gælder kvindelikvideringer (i Sverige kaldes de balkonpiger), kønslemlæstelser, kniv- og skuddrab, bandekrige, terror, narkonetværk og bombninger – fortsæt selv listen.
I de senere år er fornedrings-/ydmygelsesvold kommet med på repertoiret. Se også DKA her. Muslimers racisme mod danskerne har nået nye højder, ser det ud til.
Det er dog ofte først under retssagen, vi får verificeret forbrydernes etnicitet, nemlig når Anklagemyndigheden kræver udvisning af forbrydere, altså personer, som politikerne endnu ikke har nået at meddele dansk statsborgerskab.
Macheteangreb
Islamiske angreb i form af halshugning er sket i flere vesteuropæiske lande.
Nedenstående er blot et lille udsnit af angreb med machete og økse, som gennem de sidste mange år er udført af udlændinge mod vesteuropæiske borgere.
Især Frankrig har været hårdt ramt af islamiske terrorangreb, heriblandt Charlie Hebdo (2015), spillestedet Bataclan (2015), mordet på læreren Samuel Paty (2020) og mordet på præsten i en fransk kirke (2016).
I 2012 angreb en marokkaner en kvinde med machete i Sundsvall, Sverige. Han fik kun 8 års fængsel for overfaldet på kvinden. De 8 år inkluderede en stribe andre forbrydelser, som han nåede at begå, før han blev anholdt.
I 2013 blev en mand halshugget med machete i England. Et vidne optog mordet med et videokamera, og den ene morder stillede sig foran kameraet for at forklare motivet for mordet. De to mordere blev skudt af politiet.
I 2016 stak en tyrkisk teenager en mand ned med en machete i Marseille.
I 2017 angreb en egyptisk mand ved Louvre i Paris en soldat med machete. Forbryderen blev skudt, men overlevede.
Og så blev det Danmarks tur.
Bestialitetens mange ansigter
Vi er efterhånden blevet særdeles godt bekendt med disse særlige voldsorgier, som politikerne overalt i Vesteuropa har belemret befolkningerne med.
Selv om vold ikke skal gradbøjes, er der dog nogle former for vold, der er mere grusomme end andre. Og indrømmet, det ser værre ud i Sverige, men vi kan godt regne med, at det for os blot er en stakket frist.
De, der følger terroren mod befolkningen i Sverige, har sikkert det sadistiske overfald i erindring på to teenagere, der efter mishandlingen søgtes levende begravet.
Iraneren Ali Jahani Asl og araberen Amin El Hani overfaldt to svenske drenge på gaden i Solna. Derefter blev de tvunget ind på en kirkegård. De beretter om den forfærdelige nat med tortur og mishandel gennem 9 timer, hvor de var overbevist om, at de skulle dø i den grav, forbryderne havde tvunget dem ned i efter at have mishandlet dem med bl.a. spark i hovedet, tvunget dem til at klæde sig af og voldtaget dem.
Det var hjerteskærende at læse om, at drengene gjorde, hvad deres overfaldsmænd beordrede dem til: “Vi ville bare overleve”, som drengene forklarede i retten.
Det kan næsten ikke blive mere sadistisk, men også i Sverige er straffe milde selv for de værste forbrydelser: 9 år til de ene og 5 år til den yngste på 18 år. Herudover blev de dømt til at betale erstatning til drengene.
Om drengene nogen sinde kommer sig efter den grufulde oplevelse, kan man nok være i tvivl om.
Krav om udvisning? Det er der ingen antydning af. Men også i Sverige deler man statsborgerskab ud som bolsjer til et fødselsdagsselskab.
Den usynlige linje
Selv om det det dårligt er gået op for de svenske politikere, er mange bandemedlemmer nu rædselsslagne for det helvede, de har beredt deres generøse modtagerland. Så i Sverige flygter banderne og deres familier i sikkerhed, skriver den nordiske korrespondent Peter Suppli Benson i Berlingske (bag betalingsmur): ”En torsdag aften tidligt i marts bevægede den svenske bandekrig sig over en usynlig linje, ingen hidtil troede, nogen ville overtræde.” Med den ”usynlige linje” går jeg ud fra, at der menes den italienske mafias æreskodeks om aldrig at overfalde et andet bandemedlems familiemedlem.
Familiemedlemmerne, der nu er lige så udsatte som forbryderne, forsøger at komme i sikkerhed. Og selv bandemedlemmerne flygter.
Hvad tænker politikerne på?
Asger Aamund skriver den 15. marts bl.a. på sin blog under titlen Skammens Dag:
”Der er ikke noget, der hedder islamofobi i Danmark eller i andre vestlige demokratier. Islam skal derfor ikke beskyttes, men tværtimod inddæmmes. Islam i praksis rummer et modbydeligt menneskesyn, der forfølger kvinder, ikke-muslimer, seksuelle minoriteter og forsvarer børneægteskaber og grusomme straffemetoder. Hvis vi ikke kan rejse os og mobilisere modet til at bekæmpe disse forbrydelser mod menneskeheden, fortjener vi selv at blive en del af dette hadets og vredens imperium. Vi er godt på vej, da ikke mindre end 77 procent af herboende muslimer ønsker grundloven udskiftet med shariabevægelsen. Det er det, der på moderne dansk hedder integration.”
Med ovennævnte få eksempler på islamiske grusomheder in mente, mener politikerne så stadig, at islam er kærlighedens og fredens religion? Kan vi forvente, at de vil være med til at ”mobilisere modet til at bekæmpe disse forbrydelser mod menneskeheden”?