Tyskland har nu droppet sin modstand mod at sende tyske Leopard 2 kampvogne til Ukraine og mod at lade andre lande gøre det samme.
Ifølge det tyske ugemagasin Der Spiegel drejer det sig for Tysklands vedkommende om mindst et kompagni af sådanne Leopard-kampvogne. Dermed vil 14 af disse kampvogne snart komme til fronten i Ukraine.
Tyskland giver altså samtidig sin tilladelse til, at andre lande – som for eksempel Polen – kan sende disse kampvogne videre til Ukraine.
Der Spiegel skriver: ”Flere allierede, blandt andet fra Skandinavien, vil ligeledes levere sådanne kampvogne til Ukraine.”
I skrivende stund er det dog ikke oplyst, hvilket eller hvilke skandinaviske lande, der vil forsyne Ukraine med kampvogne – og altså heller ikke, om Danmark er blandt de lande, der har planer om at levere.
USA bøjede sig – og så kom Tyskland med på vognen
Den tyske beslutning bliver officielt offentliggjort onsdag. Det er givetvis timet efter, at forbundskansler Scholz den dag skal svare på spørgsmål i Forbundsdagen, ligesom det er planlagt, at han skal optræde i et TV-interview.
Den tyske beslutning skal ses i direkte sammenhæng med en afgørende amerikansk beslutning:
Tirsdag aften har den amerikanske regering ifølge Wall Street Journal bekræftet, at man nu er parat til at levere amerikanske kampvogne af typen M1 Abrams til Ukraine.
USA har ellers argumenteret med, at Abrams-kampvognene adskiller sig så meget fra de europæiske kampvogne, at det kan give visse problemer med at bruge dem i Europa.
Et politisk signal
Det vil man sikkert stadig mene i amerikanske forsvarskredse. Men når man nu alligevel sender disse amerikanske kampvogne, er det givetvis en rent politisk beslutning:
Den tyske regering har nemlig stillet som en absolut betingelse for, at man vil åbne for Leopard 2 kampvogne til andre lande, at USA er villige til at kaste Abrams-kampvogne ind i puljen.
Dette drejer sig ikke primært om et militært behov, men om et politisk signal: Tyskland vil ikke stå alene med leveringen af kampvogne. Den store amerikanske allierede skal være med.
Det afspejler den uvilje, der findes i tysk politik over for at involvere sig i udenlandske militære sammenhænge – her altså i Ukraine.
Tyskland har også været meget tøvende over for at lade sig involvere i en militær konflikt, der betyder konfrontation med Rusland.
Det strider imod den generelt stærkt kritiske holdning til at involvere sig militært i forhold til udlandet – og ikke mindst i form af en konflikt med det Rusland, som man har gjort sig voldsom umage for at pleje gode relationer til.
Denne udvikling giver Putin og Rusland et alvorligt problem i Ukraine.
Anders Puck Nielsen fra forsvaret siger, at kampvognene vil stille Ukraine langt stærkere og Rusland svagere på slagmarken.
Den anerkendte amerikanske historiker og professor i strategiske studier ved St. Andrews Universitet i Skotland, Phillips P. O’Brien skriver på twitter, at man må håbe, at det får Kreml til at indse, at de ikke kan vinde krigen. (JP)
Men en afslutning på krigen har fortsat meget lange udsigter, lyder vurderingen.
’Ostpolitik’
I årtier har Tyskland praktiseret sin ’Ostpolitik’, der har lagt afgørende vægt på en fredelig relation med Rusland.
Det har spillet så stor en rolle, at man i sandhedens interesse må slå fast, at Tyskland i årtier har været mere tilpasningsivrigt over for Sovjetunionen/Rusland, end godt er.
Det foregik under sloganet ”Wandel durch Handel”: Man skulle skubbe til en demokratisk forandring i Rusland ved at udvide de økonomiske relationer med landet.
Den mest vedholdende repræsentant for denne linje er formanden for SPD’s gruppe Forbundsdagen, Rolf Mützenich. Han har i den grad bremset for et mere robust tysk forhold til Rusland og for en mere helhjertet støtte til Ukraine.
Under Angela Merkels regeringsperiode var relationen mellem Merkel og Putin ganske tæt.
Den tyske tilpasning til Rusland lagde i første omgang også en bremse på den tyske støtte til Ukraine. Fremtrædende SPD-politikere mødte ukrainske krav med en vis vrangvilje.
Tyskland bevæger sig ud af Merkel-æraen
Den nye tyske beslutning om våbenleverancer til gavn for Ukraine markerer, at tysk politik har flyttet sig en hel del i forhold til de østeuropæiske lande i almindelighed og Ukraine i særdeleshed.
I forhold til Ukraine-konflikten har Tyskland dog vedvarende trådt mere på bremsen end andre lande, såsom Danmark.
Men det ændrer ikke ved, at Tyskland nu bevæger sig ud af Merkel-æraen. Man er parat til at sikre tunge våben til det Ukraine, som Vladimir Putin helst ser udraderet.
Det sker ikke just under vejende faner. Scholz prøver på alle måder at gardere sig, blandt andet med sine betingelser for at levere kampvogne.
Men uanset, hvor forsigtigt for ikke at sige frygtsomt det foregår, så er det en kendsgerning, at Tyskland nu tager et stort og vigtigt skridt væk fra den konfliktangst, som har præget landet efter nazismens rædsler.