Strømmen af illegale migranter er nu så voldsom, at situationen i Europa er ved at udvikle sig til en ny regulær migrationskrise.
Antallet af både med illegale migranter fra Afrika og Mellemøsten er vokset dramatisk de seneste dage.
Det rammer især Italien, der har modtaget så mange tusinde, at de er svære at få indkvarteret. Situationen er kaotisk.
Her til morgen indførte Italien udtagelsestilstand i seks måneder. Man kan læse mere på TV2.
Undtagelsestilstanden skal gøre det muligt at håndtere de illegale migranter uden om de “bureaukratiske regler2, siger Eva Rambøl fra Italien til TV2.
Det skal også gøre det nemmere at sende migranterne retur til det land, de kommer fra. Mange kommer lige nu fra Tunesien, på trods af at stort set ingen tuneser kan opnå asyl.
Strømmen af illegale migranter begyndte allerede sidste år at vokse. I 2022 kom der 330.000 illegale migranter ind i EU, ifølge EUs grænseagentur Frontex.
Men allerede i årets tre første måneder er kommet 30.000 illegale migranter over Middelhavet til Italien. Det er en firedobling af illegale migranter, der ankommer til Italien, skriver TV2.
Den Italiens regering har tidligere anslået, at der på Libyens kyster står 700.000 migranter på spring for at komme over Middelhavet til Europa.
Den danske udlændingeminister Kaare Dybvad Bek taler også om en regulær migrationskrise.
Alligevel har han opgivet at arbejde for et dansk asylcenter i Rwanda. Nu taler han mere løst om et asylcenter for alle EU-lande. Det kan tage år, siger han selv.
Og imens fortsætter det med at vælte ind i Europa med illegale migranter.
Europa kan blive ramt af kaos.