Ernesto Elliott skulle udvises af Storbritannien, fordi han var dømt for alvorlig knivkriminalitet.
Et Boing fly ventede på at sende ham og 22 andre stærkt kriminelle tilbage til Jamaica.
Men flyet lettede aldrig.
Udvisningen blev stoppet efter en appel fra de 23 kriminelle om at overholde menneskerettighederne.
Apellen kom dagen efter en underskrift-kampagne fra en stribe Labour parlamentsmedlemmer samt diverse fotomodeller og filmstjerne. Det var i december 2020. (DailyMail)
Seks måneder senere dræbte Elliott en mand på åben gade med en stor kniv.
Sammen med sin 23-årige søn samt en mand mere forsøger Elliott at røve en mand i et opgør om narko. Det kommer til en kamp med store knive, macheter.
Offeret var den 35-årige Nathaniel Eyewu-Ago. På videoen kan man se ham kæmpe mod angriberne med en stor kniv.
Nu er Elliott idømt livstid, dvs mindst 26 års fængsel, som de britiske skatteydere skal betale. Det skriver DailyMail, der også bringer en barsk video, der viser mændenes kamp med macheter. (se videoen længere nede).
Storbritanniens daværende konservative og indvandringskritiske indenrigsminister, Priti Patel, arbejdede indædt for at få de kriminelle udvist. Men forgæves.
Det var også hende, der fik ideen til en asyllejer i Rwanda.
I dag siger Priti Patel, at sagen viser, hvor vigtigt det er at sætte sig op mod mennesker, der vil vise hvor gode de er ved at forhindre udvisninger.
Nu er Suella Braverman, en anden hardliner, blevet indenrigsminister. Hun fortsætter indsatsen for at få kriminelle som Elliott udvist af Storbritannien. Hun kæmper også for en asyllejr i Rwanda.
Men det er ikke nemt, når man er oppe imod et koppel britiske socialdemokrater, berømtheder og andre politisk korrekte.