Danskerne opfordres til at forstå palæstinensernes opførsel – men hvorfor skal vi forstå dem, der ødelægger vores eget land

Pro-palæstinensisk demonstration i København (Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Ritzau Scanpix)
Getting your Trinity Audio player ready...

Socialrådgiver Ali Aminali skriver i Kristeligt Dagblad (bag betalingsmur), at Mellemøstens traumer nu findes i Danmark.

 

Han relativerer ganske vist ikke den krig, som terrororganisationen Hamas har påført Israel, men han opfordrer danskerne til at forstå de traumer og det bitre had, som palæstinenserne (og andre arabere fra Irak, Syrien og andre dele af Mellemøsten) bærer på.

 

”Vi skal forsøge at forstå, hvorfor nogle mennesker kan bære det palæstinensiske flag og ”fejre” brutale drab.”

 

Dette er, hvad de fejrer og jubler over.

 

Danskerne er nødt til at forstå hadet

Aminali skriver videre:
”På sociale medier, hvor især unge finder informationer, er der ingen nuancer, ingen forbehold og ingen refleksion. Her retfærdiggøres drabene på israelere, eller der sættes spørgsmålstegn ved alt, fordi man “ikke kan stole på medierne”.

 

Danskerne er nødt til at forstå, at i et multikulturelt samfund lever vi også sammen med folk, der har traumer, forskellige værdier og en anden forståelse af, hvad der udgør en frihedskamp og terror.

 

Dette er en del af deres identitet og kamp for retfærdighed, især blandt den store palæstinensiske gruppe, der lever i Danmark. For dem er det ikke noget, de kan lægge fra sig.”

 

Altså vi danskere må forstå, at vi ”er nødt til at forstå”, for ”det er ikke noget, de kan lægge fra sig”.

 

Hvorfor skal vi her i vores eget land acceptere, at de fremmede som små forkælede møgunger fremturer med en krigslignende opførsel, fordi de ikke kan lægge noget fra sig?

 

Skulle man ikke tro, at det held, de har haft ved at komme til Europa, blive fyrsteligt modtaget, forkælet i alle ender i kanter, få alle særkrav igennem, ikke at skulle løfte en finger til sin egen og en stor børnefloks forsørgelse og meget milde konsekvenser ved en ubeskrivelig dårlig opførsel, ville være garanti for, at de i et mindste ville vise så meget pli, at de ikke ville få vores gader og stræder til at se ud, som om deres krig var blevet overført til de lande, der tager imod dem? Og så i stedet søge professionel hjælp til deres traumer.

 

Det påtvungne multikulturelle samfund

Det er politikerne, der har påtvunget os et multikulturelt samfund. Der er næppe nogen, selv ikke på venstrefløjen, som for 50 år siden gik rundt og ønskede sig at leve i et multikulturelt samfund.

 

Det er politikerne, der uden befolkningens samtykke har foræret denne lille plet på jorden til folk, der aldrig har ønsket fred, men blot viderefører dét, de påstår at være flygtet fra.

 

Det er politikerne, der med hovedet under armen ratificerer konvention efter konvention. Kunne man overhovedet forestille sig, at et voksent menneske var ude af stand til at tænke, hvilke konsekvenser f.eks. ratificeringen af Statsløsekonventionen ville have for befolkningen? Politikere kan!

 

Med Danmark som et afskrækkende eksempel ses her Nigel Farages advarsel mod at lade palæstinensere komme ind i England.

 

Vil Mellemøstens tilvandrede leve i fred?

Hvad vedkommer de fremmedes traumer os?

 

Jeg finder det langt mere relevant at tale om danskernes traumer og voksende raseri, der hidrører fra den ekstreme invasion fra Mellemøsten.

 

Det er de befolkningsgrupper, som de danske politikere har indladt i vores land, som skal kunne forstå, at vi ikke ønsker at have del i deres hjemlandes krige og konflikter og had.

 

Vi tror (eller har engang troet), at de ønskede at komme hertil for at leve i fred og frihed. Hvad kan være mere naivt end dét med de erfaringer, vi har fået gennem årene med dette klientel?

 

Mellemøstens tilvandrede har fra dag ét bragt deres landes krig og konflikter her til landet. Voldelige demonstrationer, optøjer, og pladser og gader, der dårligt kan passeres på grund af højtskrigende fremmede, der brænder (andres) biler af, kaster med sten og overfalder politiet.

 

Der er intet land i Vesteuropa, der går fri af disse aggressive horder, men især tyskerne, takket være Frau Merkel, er hårdt ramt.

 

I Neuköln (indvandrertæt kvarter i Berlin) ses påsatte brande og brandfolk, der angribes.

 

Se X (Twitter): Islamic Jihad in Europe. Clashes between police and “pro-Palestine” immigrants in Berlin. At least 70 police officers were injured and 200 fanatics were arrested. Numerous vehicles burned, Molotov cocktails thrown and various destructions. They don’t want peace, they want chaos in the heart of Western Europe. This madness must be stopped now.

 

Hvordan? Ved at prøve at tale fornuft til disse horder? Nej, der er kun en eneste måde at stoppe det på, nemlig ved at sende dem alle tilbage til de lande, de kommer fra.

 

De evigt lidende

Animali spørger: ”Skal vi så bare acceptere det? Nej, men jeg mener, at vi skal forsøge at forstå, hvorfor nogle mennesker kan bære det palæstinensiske flag og “fejre” brutale drab.

 

På den måde kan vi udfordre de ekstreme miljøer, der lever af konflikten og splittelsen. Dette kræver en balance og en accept af, at denne gruppe lider i øjeblikket og har brug for vores forståelse. Det kan være svært for os at forstå, men vi er nødt til at finde fælles fodslag, hvis vi skal undgå mere splittelse og had.” (min fremhævelse)

Jeg erindrer ikke, at der har været et øjeblik, hvor ”denne gruppe” ikke lider, men er langt mere interesseret i den meget store del af mine landsmænd, der har lidt under palæstinensernes ”traumer og had” i flere årtier, uden at det har gjort nogen som helst forskel for politikerne.

 

Del på Facebook