Langt over halvdelen af beboerne på Udrejsecenter Kærshovedgård er dybt kriminelle med blandt andet et hav af domme for vold og voldtægt på straffeattesten.
De har udstået deres straf, men myndighederne kan af forskellige grunde ikke få dem ud af landet og har derfor samlet dem på Kærshovedgård.
Men her har de udviste kriminelle ikke uden grund i flere år skabt utryghed blandt de nærmeste naboer i Ikast-Brande Kommune, hvor udrejsecentret er placeret.
Nu har Folketingets efter flere forgæves forsøg efter egen opfattelse fundet en løsning på det problem.
Nemlig at give udrejsecentrets naboerne økonomisk kompensation, og i går tirsdag vedtog Folketinget ”Lov om kompensation til naboer omkring Udrejsecenter Kærshovedgård.”
Loven giver blandt andet Udlændinge- og Integrationsministeren hjemmel til at opkøbe de ejendomme, som ejere ønsker at fraflytte på grund af de kriminelle naboer på Kærshovedgård.
Mange af naboerne har boet der hele deres liv, og har altså nu fået at vide, at de bare kan flytte, hvis de ikke bryder sig om at have dybt kriminelle udlændinge på fri fod som naboer.
Nægter at medvirke til effektiv løsning af problemet
I stedet for at opfordre de lokale beboere til at forsvinde, hvis de ikke bryder sig om naboskabet med dybt kriminelle udlændinge, mente Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Pia Kjærsgaard, at der findes en mere effektiv løsning.
En løsning, der også vil gavne resten af landet, da kriminaliteten fra Kærshovedgård ikke er begrænset til nærområdet, men blandt andet så langt væk som i København, selvom om der er daglig meldepligt på udrejsecentret.
Således har Pia Kjærsgaard stillet udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek følgende spørgsmål:
”Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der indebærer, at man enten sikrer udrejsecenteret Kærshovedgård med hegn og låste døre, så de beboere, der bor på udrejsecenter, ikke kan forlade stedet, før de reelt udrejser af Danmark?”
”Eller at de nuværende beboere på Kærshovedgård bliver placeret på den nedlagte flådestation Grønnedal i Grønland?”
Tommelfingeren blev vendt nedad
Det lovforslag, Pia Kjærsgaard ville have ændret, var det, som Folketinget i går vedtog om økonomisk kompensation til Kærshovedgårds naboer.
Dansk Folkeparti mente, at et hegn og låste døre ville være mere effektivt.
Den opfattelse deler regeringen til gengæld ikke.
”I dette tilfælde kan jeg desværre ikke imødekomme anmodningen om at yde teknisk bistand til ændringsforslagene,” lyder svaret fra Kaare Dybvad Bek, som fortsætter:
”Først og fremmest er det Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at de anmodede ændringsforslag ligger uden for rammerne af, hvad lovforslaget regulerer.”
”Det bemærkes i den forbindelse,” fortsætter Dybvad Bek, ”at formålet med lovforslaget er at tilvejebringe hjemmel til, at der kan ydes økonomisk kompensation til naboerne omkring Udrejsecenter Kærshovedgård.”
Et stort nej til at bruge Grønland
Heller ikke forslaget om Grønland vakte begejstring i ministerkontoret.
Der er tale om Marinestation Grønnedal, som Dansk Folkeparti i 2020 forgæves havde på programmet som afløser for Kærshovedgård.
”Derudover har regeringen ikke en intention om at placere et udrejsecenter i Grønland. Regeringen ønsker et ligeværdigt, positivt og styrket partnerskab i rigsfællesskabet, som er baseret på tillid og gensidig respekt,” lyder svaret fra Kaare Dybvad Bek, som fortsætter:
”Fundamentet i rigsfællesskabet er selvbestemmelse og samarbejde. At yde bistand til et sådant ændringsforslag går efter min opfattelse imod det fundament.”
Omfattende kriminalitet i den hårde ende
Det er udlændinge, der står bag grov og omfattende kriminalitet, som Kærshovdgårds naboer har måttet leve med, siden udrejsecentret blev taget i brug i marts 2016.
Den seneste pålidelige fortegnelse over beboersammensætningen og deres kriminalitet er per 16. maj 2021 og er udarbejdet af Udlændingestyrelsen.
Men meget har ikke ændret sig siden da.
På det tidspunkt boede der 257 personer på udrejsecentret, og hvoraf de 117 var afviste asylansøgere, der nægtede at forlade landet.
Hvad angår kriminalitet er beboerne opdelt i to grupper.
Den ene gruppe består af personer, som Danmark har svært ved at komme af med, da deres hjemlande nægter at tage imod egne statsborgere, hvis de hjemsendes med tvang.
I denne gruppe er der i alt 266 domme for grov kriminalitet.
Blandt andet tre tilfælde af terror, 86 tilfælde af grov vold for slet ikke at tale om seks tilfælde af voldtægt plus elleve tilfælde af ”anden sædelighed”.
Alt i alt er der i denne gruppe tale om samlet 5.352 straffesager, hvoraf de fleste dog handler om manglende overholdelse af meldepligten, der blandt andet indebærer, at beboerne skal overnatte på centret.
Den anden gruppe: Tålt ophold med 13 voldtægter
Den anden gruppe består af kriminelle udlændinge på såkaldt tålt ophold.
De er udvist som følge af kriminalitet, men da de har fået bildt myndighederne ind, at de i deres hjemlande vil blive udsat for tortur eller dødsstraf, hvis de vender retur, kan Danmark ikke tvangsudvise dem uden at overskride en lang række konventioner.
I denne gruppe er der tale om 116 tilfælde af grov kriminalitet.
Herunder ikke færre end 13 voldtægter og ligeledes 13 tilfælde af ”anden sædelighed”. Dertil kommer fire sager om terror og 36 tilfælde af grov vold.
Alt i alt er der i denne gruppe tale om totalt 6.820 straffesager, hvoraf de fleste ligeledes her handlinger om manglende meldepligt og manglende ophold om natten.
Politikerne har reelt smidt håndklædet i ringen
Da Folketinget i går vedtog loven om økonomisk kompensation til Kærshovedgårds naboer, smed man reelt håndklædet i ringen og opgav at løse problemet.
Som nævnt har Dansk Folkeparti forgæves været ude med et forslag om at bruge den nedlagte Marinestation Grønnedal i Vestgrøland til afløsning for Kærshovedgård.
Til gengæld havde partiet et kortvarigt held med at pege på den ubeboede ø Lindholm i stege Bugt mellem Møn og Sjælland, og omdanne øens nedlagte svineforsøgsstation som udrejsecenter.
Placeringen blev under regeringen Løkke Rasmussen (V) vedtaget i december 2018, men blev ti måneder senere skrottet som noget af det første, regeringen Mette Frederiksen (S) foretog sig efter magtovertagelsen i juni 2019.
Siden da har Langeland været inde i billedet, men Mette Frederiksen endte med at droppe projektet på grund af voldsom lokal modstand.
Den logiske løsning og internationale konventioner
Så indtil videre ser det ud til, at politikerne totalt har opgivet at finde et alternativ til Kærshoved og i stedet givet de lokale naboer den besked, at hvis de er utilfredse med det, kan de bare flytte.
Den logiske løsning med at internere beboerne bag hegn og låste døre er åbenbart helt uantagelig, for det kunne jo medføre, at Danmark kom i strid med internationale konventioner.
Og på Christiansborg er de som bekendt langt vigtigere end befolkningens sikkerhed.
Kilder til denne artikel:
https://www.ft.dk/salen/20222/dagsorden/20222_M57.pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l59/spm/6/svar/1953991/2700573/index.htm
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/uui/spm/493/svar/1809072/2446296.pdf
