Getting your Trinity Audio player ready...
|
Ahmed A. fra Syrien har fået opholdstilladelse i Tyskland.
Han boede på et asylcenter, han kunne ikke tysk og havde ikke arbejde.
Men han ville gerne have sin kone og deres 10 børn til Tyskland. Det skriver Augsburger Allgemeiner.
De lokale myndigheder strittede imod. De ville ikke kunne klare opgaven, sagde de.
Men Udenrigsministeriet fejede deres bekymring til side, og konen og de 10 børn kom til landet. Konen, der kun var 14 år, da de blev gift, har nu fået barn nummer 11.
Sagen er ekstrem, skriver avisen.
Men de bruger den til at belyse et stort generelt problem:
Antallet af familiesammenførte vokser.
2023 bliver ikke kun et rekordår for antallet af illegale migranter.
2023 bliver også et rekordår for antallet af familiesammenførte.
Og det har udløst kritik og uenigheder.
De tre partier i regeringen er uenige.
To af partierne, SPD (Socialdemokratiet) og de Grønne mener ikke, at det er et stort problem.
De vil tværtimod udvide den kreds af migranter, der kan få familiesammenføring. Flere skal af humanitære grunde have ret til familiesammenføring, siger de.
Men de tredje regeringsparti PDF er imod.
De mener, at kommunernes grænse for, hvor mange de kan integrere, er nået.
Og deres finansministeren Christian Linder har vakt opsigt med udtalelser om, at antallet af ‘fattige børn’ i dag især kommer fra flygtningefamilier.
Det har vakt røre i venstreorienterede politisk korrekte kredse, at finansministeren kæder indvandring sammen med udgifter til børnefamilier.
Mens andre er positive overfor hans vurdering.
Således skriver avisen BILD:”Faktum er, som selv den venstreliberale Süddeutsche Zeitung skriver: ”Mens der i 2015 stadig var 1,5 millioner børn med tysk statsborgerskab, der modtog Hartz IV, vil der i 2023 være 1,02 millioner børn, der vil modtage det nye borgertilskud. For børn, der ikke har tysk statsborgerskab, er dette tal steget fra 366.000 til 933.000.”
Imens fortsætter bølgen af illegale migranter ind i Europa, hvor den er ved at nå samme niveau som i katastrofeåret 2015.
De illegale migranter spreder sig fra Sydeuropa mod nord.
I weekenden kom over 800 migranter i små både over Kanalen til Storbritannien.
Det var ny rekord i et land, der allerede er ved at bryde sammen under presset fra illegale migranter.