Krigeriske Jihad-råb fylder nu Danmarks gader – vi bliver bekræftet i, at der slet ikke er styr på konsekvenserne af den muslimske indvandring

Pro-palæstinensiisk demonstration i København (Foto: Finn Frandsen, Ritzau/Scanpix)

”Jihad, jihad, jihad” – ”From the river to the sea”. Disse modbydelige krigsliderlige ord gjalder gennem Danmarks byers gader, torve og pladser.

 

Danskfjendtlige palæstinensere og andre arabere deltager i demonstrationer med jihadbannere for at gøre opmærksom på sig selv. Terroristerne gøres til ofre, mens ofrene bliver gjort til terrorister. Og de ekstremt naive hopper i med begge ben.

 

Vi kunne konstatere, at terroristernes støtter tilsluttede sig landets 5. kolonne. Det var folk, som vi vist ikke mere kan regne blandt vores landsmænd.

 

”Da Hamas begik seksuelle overgreb på israelske kvinder, tog de kvindernes liv og værdighed. Nu tier verdens internationale og feministiske organisationer om rædslerne. Det er der en sørgelig, men logisk forklaring på”, vurderer dansk forfatter og forsker Birgitte Possing i Berlingske (bag betalingsmur)

 

Hun fortsætter: ”Den larmende tavshed oven på Hamas’ rædselsvækkende voldtægter overrasker hende ikke: ”Man tier, når ens ‘venner’ begår overgreb på fjendens kvinder”. Det kommer nok an på, hvem ”man” er.

 

De tidligere radikaliserede muslimer 

Det ser ud til, at det er fra tidligere radikaliserede muslimer (jf. også Ahmed Akkari), at samfunds- og demokratifjendtlige, kulturradikale og stort set alle politikere, har behov for at få oplyst, hvad det er, den vestlige verden er op imod, hvis de vil bevare deres lande som demokratiske og frie.

Den israelsk-palæstinenske psykolog Ahmad Mansour er en af Tysklands mest beundringsværdige men også mest truede samfundsdebattører. Han er tillige tidligere islamist. Til Berlingske (bag betalingsmur) har han udtalt:

 

”Men i øjeblikket ser vi over hele verden mennesker gå på gaden, ikke fordi de er tilhængere af flere rettigheder til palæstinenserne eller kræver deeskalation, fred og en tostatsløsning. Nej, de sympatiserer med en organisation, der ikke er anderledes end Islamisk Stat.”

 

”I det muslimske miljø dæmoniseres og trues enhver muslim, der ikke bøjer sig for propaganda og forsøger at se mere nuanceret på tingene, eller står på Israels side og kalder terror for terror”.

 

Islamisterne er gået fra at true ham på livet til også at true hans kone og børn.

 

Han siger videre: ”Dem, der har peget på problemerne, er hurtigt blevet affærdiget som islamhadere og racister. Nu er problemerne blevet synlige på gaden og kan ikke længere ignoreres.”

 

”Folk er nødt til at forstå, at hverken krig eller had betaler sig. At tiden efter Hamas vil være bedre for alle.”

 

Se ham også på YouTube https://www.youtube.com/watch?v=NW8vUM5WJ0E. Er på tysk.

 

En uhørt massakre

Islamisk terror og grufulde massakrer (vi husker vist alle bl.a. Bataclan i Paris) med jævne mellemrum florerer i de vesteuropæiske lande. Men Hamas’ massakre i Israel på unge, gamle, handicappede, børn og babyer i nærliggende kibbutzer og på en festival vil stå som en evig skamplet. En skamplet ikke kun på Hamas, men på alle de palæstinensere og proselytter, der nu viser deres tilslutning til en terrororganisation, der har udløst rædsel over hele verden.

 

Hvordan turde Hamas angribe Israel, landet med et af verdens bedste militær? Tilsyneladende mente Hamas, at alle de arabiske lande eller i hver fald de terrororganisationer, som befinder sig i flere af de arabiske lande, ville komme dem til hjælp. Bortset fra nogle nålestiksoperationer fra Hizbolla, kom det dog ikke til at holde stik.

 

Hamas vidste, at Israel ville svare hårdt igen, og at det ville være uundgåeligt, at ikke også civile palæstinensere ville blive ramt. Og det var det, der var meningen med Hamas’ galskab.

 

Presset fra de vestlige lande

Med videoen fra nedslagtningen af festivaldeltagerne, voldtægterne, mordene og kidnapningerne på nethinden, ville man vel umiddelbart tro, at samtlige vestlige lande ville slå hårdt ned på terrororganisationen og presse Hamas til omgående at udlevere de gidsler, de havde taget. I modsat fald ville Gaza, der ikke kan klare sig selv uden (evig) ”nød”hjælp fra den vestlige verden, fremover komme til at forsørge sig selv.

 

Men noget helt andet – og uhørt – skete.

 

Israel har ret til at forsvare sig … men

I et par dage var alle enige om, at Israel havde ret til at forsvare sig selv. Der var forståelse for, at Israel ønskede Hamas udryddet, da det ville være den eneste mulighed, israelerne havde for at kunne leve i fred.

 

Så stoppede presset på Hamas og i stedet blev det overført til Israel.

 

For efter få dage blev der tilføjet et ”men”. Israels forsvar skulle være proportionalt med Hamas’ formåen.

 

Det lyder fuldstændigt vanvittigt. Og der er da heller ikke én af alle de eksperter, der har optrådt på TV siden massakren, der har forklaret, hvordan man i praksis forsvarer sig proportionalt i krig.

 

Skal forsvarsstyrkerne hele tiden tælle ofrene på terroristerne side, og når der er nået X-antal døde, må forsvarsparten vente med at fortsætte, til parterne er lige langt i antal døde og sårede? Eller hvordan?

 

Israel har ikke lagt skjul på, at de ville udrydde Hamas. Men når Hamas tvinger de civile til at optræde om bombeskjold, har Israel så nogen mulighed for at udrydde terrororganisationen uden at ramme mange uskyldige?

 

Menneskeskjolde – en mellemøstlig strategi

Vi så allerede under Saddam Hussein, hvordan han pralede af, at irakiske kvinder og børn forsvarede Irak ved at sætte sig på tagene af bygninger, der var militære baser og vigtige for Iraks infrastruktur. Hvis bygningerne blev ramt, ville de civile irakere blive dræbt. Og USA få skylden.

 

Denne mellemøstlige krigsstrategi benytter også Hamas sig af. Så nu er det Israel, der får skylden for døde palæstinensiske civile. Hvor arabere er involveret, vendes der altid op og ned på offer og forbryder.

 

Den amerikanske advokat Allan Dershowitz har døbt denne strategi ”the dead baby strategy”. Se Washington Times.

 

Som Hamas’ indenrigsminister har udtalt til offentligheden:

“For the Palestinian people, death has become an industry (…) This is why they have formed human shields of the women, the children, the elderly, and the mujahideen, in order to challenge the Zionist bombing machine. It is as if they were saying to the Zionist enemy: ‘We desire death like you desire life.’”

 

Som det fremgår af linket, er det næppe alle menneskeskjolde, der hellere vil dø end at have et liv. https://palwatch.org/page/1382

 

De vil høres – de vil ses

Det var eks-salafisten (nu afradikaliseret debattør) Yacoub Ali, der på TV forklarede årsagen til alle de palæstinensiske og andre arabiske demonstrationer, som vores byer forpestes med. De vil høres og ses.

 

Nu er der nok ingen, der høres og ses mere end lige netop dette klientel. Hver eneste dag bliver vi gjort bekendt med deres meriter, og det er aldrig for det gode.

 

Vi må forstå, at palæstinenserne er fortørnede over, at regeringen i samme sætning, hvor den forsikrer sin opbakning til Israel, forsikrer (at ville tvinge danske skatteydere til) at være med til at betale for genopbygningen af Gaza – enten vi vil eller ej.

 

Palæstinenserne kræver altså at få deres helt eget ”opslag”, hvor Israel ikke nævnes. Hvis ikke dette for muslimer så kendte infantile krav var så tragisk, er det direkte lattervækkende.

 

Pressen forsvarer sig

At blive set og hørt var også ”Stop Annekteringen af Palæstina” v/Billal Al-Issas ønske, da han søndag den 26. november blev inviteret ind i Presselogen (TV2). Pressen bestod denne søndag af Christian Jensen, Politiken, Tom Jensen, Berlingske og Tanja Nyrup Madsen, Mandag Morgen. De måtte alle tre forsvare, hvorfor de ikke havde dækket en palæstinensisk demonstration med angiveligt 65.000 deltagere. Dem har der været et par stykker af.

https://presse-fotos.dk/post/kaempe-demonstration-for-palaestina-i-koebenhavn/ 19. november start Halmtorvet.

https://arbejderen.dk/indland/titusindvis-af-demonstranter-i-koebenhavn-for-et-frit-palaestina/ 22. oktober start Den Røde Plads.

 

Christian Jensen var ked af, at Politiken ikke havde gjort deres forarbejde godt nok, og man havde slet ikke været opmærksom på, at det blev så stort. Han så ud til at blive tilgivet.

 

Tom Jensen gav irriteret udtryk for, at man ikke kan stille krav om, at pressen skal møde op og dække, hvad nogen måtte ønske. I øvrigt mente han, at antallet på 65.000 var stærkt overdrevet. TjekDet’s forskellige eksperter i beregning af folkemængder var nået frem til et langt lavere antal, hvilket fik en lettere ophidset Al-Issa til at hævde, at hans tal ”var videnskabeligt bevist”.

 

Tanja Nyrup Madsen mente vist også noget.

 

Demonstrationerne har vist fuldt ud dokumenteret (også fra andre lande), at ”almindelige” palæstinensere er i fåtal. Langt de fleste støtter Hamas. (Se DKA her).

 

Hamas’ krav for udlevering af gidsler

Tre forbrydere for ét gidsel. Det er terrororganisationen Hamas’ krav for at løslade de gidsler, de tog under massakren den 7. oktober 2023.

 

Sidst (i 2011) var der tale om 1.027 palæstinensiske terrorister for én kidnappet israelsk soldat. Jeg husker det så tydeligt, som var det i går. For det var svært at kapere, at Israel løslod alle de terrorister, når man ikke kunne undgå at vide, at de blot ville fortsætte deres terror mod civile israelere.

 

Men for israelerne betød det mere at få en af deres egne hjem, selv om det betød, at der nu var 1.027 flere palæstinensiske terrorister at bekæmpe.

 

Nu er Israel i den situation, at gidslerne både er turister, civile israelere og israelske soldater. Skal de have den mindste mulighed for at redde gidslerne, er de nødt til at gå ind på Hamas’ krav.

 

Ifølge det israelske forsvars oplysninger har Hamas (se Politiken – bag betalingsmur) givet et ti måneder gammelt spædbarn, der også blev kidnappet under angrebet den 7. oktober, videre til terrororganisationen PFLP.

 

PFPL er den terrororganisation, som Blekingegadebanden og flere medlemmer af Socialistisk Folkeparti i sin tid arbejdede sammen med.

 

Om oplysningen om babyen er korrekt, ved vi ikke. Nu forlyder det fra Hamas, at barnet og en bror ikke længere er i live. Det kan være et taktisk spil, ifølge TV2.

 

Man kan kun gisne om, hvad formålet i så fald er. Ønsker Hamas at have babyen i baghånden, såfremt der er terrorister, som Israel ikke ønsker at udlevere? Man kan vist roligt tiltro terrororganisationen alt.

 

Vi er trætte af dem, der ikke slås for deres land

Det er sjældent politikere giver udtryk for, hvad en stor den af befolkningen mener. Men i marts 2022 gav Henrik Dahl (LA) i Berlingske bramfrit udtryk for sin holdning, som deles af en meget stor del af befolkningen:

 

”Vi er trætte af at se unge, kampduelige mænd smide deres identitetspapirer væk og hævde, at de er forfulgte og vil have asyl. Hvorfor slås I ikke for jeres ære og jeres land? Som de brave ukrainere.”

 

”Vi er trætte af, at I aldrig rejser hjem. Men bare bliver her og brokker jer og gør jer til ofre og forlanger, at vi skal lave vores egne samfund om, så de kommer til at ligne de barbariske lortesamfund, I har forladt.”

 

Jo, han fik kritik af de kulturradikale, men sandelig også mange likes med hjerter.

 

Havde muslimer generelt opført sig som alle de andre nationaliteter, der er kommet hertil og med årene er blevet skattede medborgere som ungarerne, vietnameserne, polakkerne, tyskerne, chilenerne o.a., kunne det samme have været tilfældet med muslimerne.

 

I stedet har de med meget få undtagelser været en katastrofe for vores land.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…