Melodi: Kingo 1681 (DDK128)
Tekst: Visti Christensen 2007
1.1.
November er fuld
af regnvåde veje og vandmættet muld. I pløre og ælte henligger mit land, i knugende mørke – og drukner i vand. November er nøjsom med varme og sol – ved nordligste pol.
2.2.
Jeg trasker i regn.
Det synger fra tråde – i træer og hegn, og dråberne prikler mod ansigtets hud; men vindjakken luner og skærmer mod slud. På himmelen genspejles lyset fra by – på aftenens sky.
3.3.
Men himlen er nær
som om den vil favne – i mørket især. I asfalten spejler sig slørede lys, som håbet, der anes, men ikke kan ses. November er rigest på levende vand – i hele vort land.
4.4.
November er sej,
trods mørke og væde på Højlundevej. Så lavt driver himmelens skyer afsted, at natten og mørket har trygheden med. November er kilden til rigdom og trøst, – for vand giver høst.
