Det betyder ikke så meget, at muslimske kvindetørklæder alligevel skal være tilladt i danske skoler. For det er selve islam, der er problemet, og ikke deres religiøse uniformer. Tværtimod kan det jo være et udmærket kendetegn og signal at sende os andre, som ikke lever med undertrykkende, religiøs tvang.
Overraskende
Det kan ikke komme bag nogen, at en Regering først siger ét og derefter gør noget andet. Det er set før. Og fremover må vi vænne os til, at SVM-regeringen, med Lars Løkke Rasmussen i spidsen – med hans venlige og imødekommende indstilling til muslimers ankomst og tilstedeværelse i landet, cementerer et fornyet flertal i Folketinget. Vi havde jo håbet, at Holbæks socialdemokratiske borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen, ville have vundet gehør for sit forslag om, at fokus måtte rettes mod, at muslimske piger ikke havde samme frihedsrettigheder som alle andre, men burde få det. Hun var da formand for den af den daværende regering nedsatte kommission: Kommissionen for den glemte kvindekamp, som anbefalede et tørklædeforbud i grundskolerne.
Modsat holdning
Nu har den nye SMV-regering vedtaget, at det af DF genfremsatte forslag om at forbyde de religiøse tørklæder i grundskolerne, som kommissionen foreslog i august sidste år, ikke føres ud i livet. På det tidspunkt fandt Udlændinge- og integrationsminister, Kaare Dybvad, ellers forslaget ”spændende”, og han uddybede det ved at udtalte: ”Vi kommer til at tage udgangspunkt i, at der er en kæmpe udfordring med unge kvinder og piger, som ikke har religionsfrihed, fordi de bliver pålagt religiøse normer fra deres familier”.
Yderligere knæfald
Nu er forbuddet så nedstemt, og på sædvanlig blødsøden og øllebrødsbarmhjertig vis dækker så også ministeren sig ind under parolen, at man – citat: ”ikke desto mindre vil fortsætte med at bekæmpe en æresrelateret tvang og undertrykkelse og negativ social kontrol”. Som om man på et eneste område har kunnet se, at der var handling bag de fine ord, og at det kun var et spørgsmål om en ’juridisk vurdering’ inden for rammerne af Grundlov og af Danmarks internationale forpligtelser, det handlede om. Sådan som ministerens grammofonagtige og statsautoriserede argument igen lyder. Men forbuddet er endnu et eklatant bevis på, at det politiske flertal i landet fortsat ikke har set alvoren i islamiseringens svøbe.
Op med rode
Det er trist, at Regeringen stadig er af den opfattelse, at man ved en slags ’politisk halekupering’ af de os af islam pålagte økonomiske og samfundsmæssige byrder, vil være i stand til at kunne løse alle de iøjnefaldende problemer, som fortsætter og vil kræve flere særlove og mere specifik hensyntagen for at kunne imødekomme en totalt afsporet fjende af personlig frihed, demokrati og ligeværdighed. Tænk, at det stadig ikke er gået op for vor lovgivende forsamlings flertal, at Islam under ingen omstændigheder og aldrig nogensinde, vil tillade ændringer i den forældede koran-levemanuals ord og påbud.
Et klogt råd
I sin tale forud for et Vendertogt sagde biskop Absalon disse vise ord: ”Det er bedre at skære roden end toppen af det træ, man ikke ønsker skal grønnes igen.” Islam er roden til alskens onde og forkerte ting og muligheder, og det er skandaløst, at lovgiverne alene gider studser hækkene omkring ’Islams Hus’.
https://www.dr.dk/nyheder/politik/regeringen-afviser-forslag-om-forbyde-toerklaeder-i-skolerne
