Getting your Trinity Audio player ready...
|
Opdateret 11.30 …
Den muslimsk terrorist, der i går skød og dræbte to svenskere er blevet fundet på en cafe. Han er blevet skudt. Lidt senere blev det meddelt, at manden er død.
Han blev fundet efter en sand menneskejagt i den belgiske hovedstad Bruxelles.
Klokken 19.15 kom en mand kørende på en scooter i centrum af Bruxelles i den indvandrertætte islamiserede bydel Molenbeek. Det var den 45-årige tuneser Abdesalem Lassoued. Han havde fået afslag på sin asylansøgning i 2020 og skulle altså for længst have været ude af landet.
Videooptagelser viser, hvordan han begyndte at skyde med et automatvåben. Se det HER
Man kan se skrækslagne mennesker flygte, mens han råber Allahu akbar og andet på arabisk.
Derefter skyder han to personer, stormer ind i en bygning og skyder gentagne gange mod folk.
Han skød blandt på en gruppe svenske fodboldfans.
To i en bil blev dræbt og to andre såret.
Derefter flygtede han på sin scooter.
Belgien blev sat i højeste beredskab. Og nu er manden altså fundet og skudt.
De to dræbte bar svenske fodboldtrøjer, fordi der var en landskamp mellem Sverige og Belgien i går aftes.
Manden har skrevet på de sociale medier, at motivet var hævn for drab på muslimer. Han henviste til en amerikansk-palæstinensisk dreng i Chicago, der netop er blevet knivdræbt.
Han har åbenbart ikke direkte givet en begrundelse for, at det var svenskere han skød og dræbte.
Men han har flere gange været i Sverige, oplyste den svenske statsminister Ulf Kristersson på et pressemøde.
Den formodede gerningsmand kom fra Tunesien til Belgien i 2019, hvor han søgte om asyl. Han fik afslag i 2020 og skulle være udrejst, men han havde altså ikke forladt landet. Det kostede uskyldige svenskere livet.
Manden var kendt af politiet som en terrortrussel. Men det forhindrede ham altså ikke i at begå terror.
Han har erklæret sin støtte til Islamisk Stat på de sociale medier.
Men der er tilsyneladende en sammenhæng til krigen mellem Israel og det islamiske Haqmas-styre i Gaza.
Tidligere på dagen skrev han på de sociale medier, at han vil hævne muslimer.
Ifølge Bild.de skrev han:
“Jeg takker Gud. Her er Abulsalam. Kan jeg lide det eller ej, jeg er en mujahid for Allah inden for Islamisk Stat, IS. Vi lever for vores religion. Vi dør for vores religion. Vi takker Gud. Din bror Abulsalam tager hævn for muslimer, og nu har jeg dræbt tre svenskere. Jeg takker Gud. Jeg vil møde Gud og profeten med glæde.”
Den påståede angriber brugte navnet ‘Slayem Slouma’ til at prale af de to mord på Facebook og tilføjede, at han forsøgte at hævne drabet på en seks-årig amerikansk-palæstinensisk dreng., skriver BILD.
Regeringen sad i går aftes i krisemøde. Flere metrostationer i området blev lukket.
Manden var kendt af politiet som en mulig trussel. Og alligevel har man ikke været i stand til at kontrollere og stoppe ham.
“Selvfølgelig” fristes man til at sige. Det er meget svært med en enkelt mand. Og næsten håbløst med det store antal potentielle terrorister.
Det har man i snart mange år kunnet se komme.
Det var åbenlyst, at det ville gå sådan
Belgien har haft flere modbydelige terror-angreb og hele landet er tynget under den ikke-vestlige især muslimske indvandring.
I flere årtier har man vidst, at Moulenbeek var en bydel præget af fundamentalistiske muslimer. En bydel, hvor landets egne indbyggere efterhånden havde svært ved at færdes trygt.
Det har længe stået tydeligt, at det voksende antal især muslimske indvandrere aldrig vil blive integreret.
Men alligevel er den uhæmmede indvandring ikke blevet stoppet.
Befolkningen betaler prisen med dårligere levefod, faldende standard i skolerne og andre institutioner og utryghed og terror som den Belgien igen oplevede mandag aften.
Og flere lignende angreb vil sandsynligvis være tiltagende – og nu kan det gå særlig stærkt med med inspiration fra Hamas i Mellemøsten.