Jeg var en af dem, der tidligt advarede mod islam og blev kaldt racist – men det er de politisk korrekte venligboere, der har ødelagt Danmark

foto: Steen Raaschou

Da jeg var præst blev jeg for henved en snes år siden indkaldtes jeg til tjenstlig samtale hos biskoppen i Helsingør. Anledningen var, at jeg i et par læserbreve i Lokalavisen havde fortalt om en velklædt, mellemøstlig mand, der gik omkring med biltelefon på den daværende Slangerup Kommunens Genbrugsplads. Uden genkendelig gul vest, som de ansatte normalt bar.

 

Her fyldte han ting over i egen anhænger, som han bemægtigede sig fra andres trailere, allerede inden de var læsset af.

 

En opsynsmand havde fortalt mig, at pågældende var fast og langvarig gæst på pladsen, selvom man ikke måtte opholde sig der mere end ti minutter efter ærinde. Selv havde han ikke mandat til at bortvise ham, men så gerne, at jeg gik videre med sagen.

 

Gejstlig påtale
Det var en halvfornærmet mand, der i et åbent brev havde klaget til biskoppen over, at jeg i læserbreve havde udtrykt mig misbilligende om medmennesker, så han spurgte, om kirken ville acceptere præster, der dæmoniserede andre. Under den tjenstlige samtale belærtes jeg om dekorum, at præster ikke måtte gøre ting, hvorved folk kunne miste respekt for kirken, ligesom det i mit afgivne præsteløftet hed, at jeg ikke måtte vise mig uværdig til præstejob i Kirken. Jeg forsvarede mig godt om sagens sammenhæng, men enden blev, at jeg måtte love ikke at ville anklage hverken hedninger, jøder eller muhamedanere.

 

Misundelse
Jeg misunder ikke de stakkels indvandrede at finde gode smuler fra de riges bord. Men rent faktisk stod det skrevet – på flere sprog – at man kun måtte opholde sig på pladsen et lille kvarters tid efter ærinde. Tilsynsmanden havde også sagt, at regler gjaldt alle, også dem, man syntes det var synd for, eller som måske slet ikke var så stakkels, som venligboere mente. Det var heller ikke tilladt at tage ting, der lige var afleveret. Det var bortvisningsgrund at gøre det, og afskedigelsesgrund, hvis ansatte gjorde det.

 

Jeg fortalte en nær ven om episoden, som sagde: ”Det var ligegodt Satans”. Og for en gangs skyld følte jeg egentlig, at sagen var lidt i den retning. Og da jeg så efter min pension er blevet opmærksom på, at folkekirkens biskopper forkæler muslimske imamer, så føler jeg faktisk, at det var lidt i den retning.

 

Os, der advarede, blev kaldt racister

Vi blev hurtigt navngivet islamofober og racister – os der allerede for et par menneskealdre siden så og påtalte, hvorledes islam og muslimer ganske langsomt og målrettet førte sig frem, og på en ikke særlig ydmyg måde udviste den herrementalitet, som nu blomstrer i fuldt flor, og ryster vort land.

 

Dagsordensættere
Det ligger reelt i islams DNA, at muslimer er hævet over alt og alle, og at alle ikke-muslimer er at sammenligne med aber og hunde, der intet har at skulle have sagt. Det anes tydeligt i den nye islamiske verdensmission. Men denne indstilling blev godtaget af politisk korrekte humane venligboere m. fl. der – sikkert udfra ædle hensigter – ville tro på, at det kun var manglende oplysning i vestlig forstand, og at muslimer, der blev strøget med hårene, nok skulle blive som os andre i løbet af en generation eller to.

 

Resultatet
Som bekendt er det gået anderledes end de overnæstekærlige folk spåede. Også selvom tendenserne allerede tidligt pegede i den gale retning. Kun de mest forhærdede og stædige folk vil i dag påstå, at det var forkert, at folk for halvtreds år siden råbte vagt i gevær. Islamisk selvtægt, organiseret kriminalitet, lyssky narkotikahandel, bilafbrænding, voldtægter og knivstikkeri mv. florerer i dag i et omfang, som hverken Ordensmagt eller politikere har villet tro på, høre om, eller haft lyst til at bremse i opløbet.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…