Umiddelbart ser det voldsomt ud.
Siden 2017 er antallet af hadforbrydelser mod jøder steget med mere end det dobbelte fra 38 anmeldelser i 2017 til i alt 93 anmeldelser i 2021.
Tallet fremgår af Rigspolitiets hadforbrydelsesrapport 2021, der netop er blevet offentliggjort.
Men der er en forklaring.
”Lidt over halvdelen af sagerne med religiøst motiv vedrørte jødedom, mens lidt under halvdelen af sagerne var rettet mod muslimer,” hedder det i rapporten, som fortsætter:
”For så vidt angår førstnævnte (jøderne, red.) kan knap halvdelen af sagerne tilskrives en enkelt persons hadefulde antisemitiske ytringer via e-mails.”
Men under alle omstændigheder viser tallene fra Rigspolitiet, at der i 2021 blev anmeldt i alt 93 hadforbrydelser mod jøder.
Til sammenligning blev der samme år anmeldt 63 hadforbrydelser mod muslimer.
Mere end en fordobling
Tallene fremgår som nævnt af Rigspolitiets hadforbrydelsesrapport for 2021 og viser, at der over en femårig periode har været en generel nedgang i antallet af religiøst betingede hadforbrydelse
Eneste undtagelse er jøderne med den nævnte stigning fra 38 anmeldte hadforbrydelser i 2017 til i alt 93 anmeldelser i 2021.
For islams vedkommende faldt antallet at anmeldte hadforbrydelser fra 67 tilbage i 2017 til i alt de nævnte 63 i 2021.
Det største fald findes i hadforbrydelser mod kristne.
Her blev der i 2017 anmeldt 30. Det antal var i 2021 faldet til fem
Over fem hundrede hadanmeldelser
Alt i alt blev der i 2021 anmeldt 521 hadforbrydelser, hvor racistiske udtalelser om hudfarve og etnicitet med videre udgør næsten halvdelen med i alt 254 anmeldelser.
Herefter følger religiøst betingede hadudtalelser med 164 anmeldelser og endelig er der 102 anmeldelser vedrørende LGBTI+
Set i forhold til 2017, hvor det samlede antal hadanmeldeler lå på 246 er der således sket en stigning, som især skyldes den eksplosive udvikling i antallet af hadforbrydelser mod jøder.
Over halvdelen finder sted i det offentlige rum
I alt 285 af de 521 registrerede hadforbrydelser i 2021 blev begået på offentligt tilgængelige steder såsom gader og torve, parkerings- og rastepladser samt stationer og i trafikken.
Det svarer til 55 procent af alle registrerede hadforbrydelsessager i 2021.
Her er de racistisk motiverede hadforbrydelser med 159 anmeldelser de absolut dominerende-
Dertil kommer 59 religiøst orienterede sager og 67 sager vedrørende LGBTI+.
Elektroniske medier – her dominerer det religiøse
Med i alt 98 af de i alt 521 sager om hadforbrydelser er de elektroniske medier det næststørste gerningssted, og udgør dermed 19 procent af det samlede antal hadforbrydelser.
Ud af de 98 sager, hvor gerningsstedet er registreret som elektroniske medier, drejer 68 sager sig om religiøst orienterede hadforbrydelser.
I alt 23 sager er racistisk motiverede medens syv sager drejer sig om LGBTI+.
Det svarer til, at 69 procent af hadforbrydelsessagerne på elektroniske medier var religiøst orienteret, 24 procent var racistisk motiveret og syv procent var LGBTI+ rettet.
Her er det i øvrigt ikke Facebook, der er den store synder, men derimod religiøst hadefulde udtalelser fremsendt via E-mail eller SMS mod tyve fremsat på Facebook.
Et komplekst område
Politiet har siden 2022 styrket både efter- og videreuddannelsen på hadforbrydelsesområdet med blandt andet øget fokus på mødet med ofre for hadforbrydelser i anmeldelsessituationen.
Desuden har politiet en løbende dialog og samarbejde med en række centrale organisationer på området.
Der drejer sig om Det Jødiske Samfund i Danmark, Muslimernes Fællesråd, Danske Handikaporganisationer samt LGBTI+ Danmark.
”Hadforbrydelser er et komplekst område og en type forbrydelser med store konsekvenser for ofrene,” oplyser centerchef i Rigspolitiet Camilla Laursen og fortsætter:
”Dermed er det et område, som politiet fortsat fokuserer på, og det er vigtigt, at vi bliver ved med at dygtiggøre os inden for hadforbrydelser.”
Kilde til denne artikel:
Video: Arabere overfaldt to unge jøder og slog dem med bælte – Tyskland i oprør
