Mohamad Alkhalaf kommer fra det muslimske Syrien, men bor i dag i München i Sydtyskland.
Han har skrevet et indlæg i den tyske avis SüddeutcheZeitung, der handler om, at det i Syrien betragtes som uanstændigt, at kvinder slikke is i al offentlighed.
Indlægget har vakt stor debat.
I Tyskland er der mange migranter fra Syrien. Man kan frygte, at et indlæg som dette er udtryk for, at den holdning breder sig i Tyskland i takt med det voksende antal migranter fra muslimske lande som Syrien.
Mohamad og Ibrahim så to kvinder slikke is
Anledningen til indlægget er den, at Mohamad er i en park sammen med sin ven Ibrahim, der lige er ankommet fra Syrien til Tyskland.
I parken ser de to kvinder slikke iskugler i en vaffel.
Det syn gør Ibrahim urolig.
I Syrien betragtes det nemlig som uanstændigt, at kvinder (og mænd) slikker på en iskugle i al offentlighed.
Mohamad forstår godt Ibrahim:
“Det er ikke længe siden, at denne situation ville have voldt mig betydelige vanskeligheder. En kvinde slikker på en kugle is. I nogle år farvede sådan en oplevelse mine kinder røde af skam. Nu blev hovedet på min nyankomne ven til jordbæris,” skriver Mohamad.
“I Syrien undgik jeg, som enhver mand og kvinde, at spise is offentligt, især ikke i en kegle. Det betragtes som vulgær, obskøn adfærd.”
Sådan er det også med bananer og gulerødder. De bliver først skåret i stykker, skriver han.
Det ville minde dig om utugtige og intime øjeblikke, der ikke hører til offentligt, skriver han.
Skal Tyskland tilpasse sig muslimske Syrien?
Hvad er formålet egentlig med Mohamads indlæg? Det er ret uklart.
Mener han, at synet på kvinder, der slikker is er forkert og forældet? Eller mener han i virkeligheden, at synet på kvinder i Tyskland bør tilpasset normerne i det muslimske Syrien?
Mange læsere er ikke i tvivl. De raser over det kvindesyn, de mener ligger bag Mohamads indlæg. De skriver blandt andet (her gengivet fra derwesten.de):
Skal vi nu til at skamme os over at spise is?
Det må være satire.
Hverdagshandlinger skal ikke seksualiseres.
Er det Taliban, der er begyndt at skrive i SZ?
Har set for meget porno.
En kvinde der kalder sig feminist, drejer kniven rundt med følgende salut:
“Enhver, der fortolker enhver kvindes handling i forhold til sex, er uciviliseret og burde arbejde på at ændre sine egne holdninger.”
Men det er tvivlsom om de tyske politikere lytter. Det gjorde Merkel og de andre politikere ikke, da de lod de mange syriske migranter rejse ind i Tyskland. Og det gør de fortsat ikke.