Vognmændene står ikke alene i protesterne mod den kilometerafgift, som SMV-regeringen, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet har aftalt. Den kilometerbaserede vejafgift for lastbiltransport, vil gøre det dyrere at køre lastbil i Danmark. Prisen bliver ca. 1,30 kr. pr. kilometer fra 2025.
Der er i forvejen både energiafgifter og CO2-afgifter på diesel, og det skønnes at kilometerafgiften svarer til en stigning i dieselprisen på 3-4 kr. pr. liter.
Vognmændene hyldes som helte og får uforbeholden støtte fra alt fra landmænd, minkerhvervet, fiskere til motorcykelmiljøet og masser af privatbilister, der har fået nok.
For mange af modstanderne er kampen ikke ideologisk, men vendt mod en urban elite, der ikke kan skelne mellem køer af almindelig sortbroget dansk malkerace, Holsteiner og Hereford og som gladeligt betaler 22 kroner for en flaske vand, men brokker sig over, at en liter mælk er oppe på 14 kroner.
Protesterne går også på, at store industrielle CO2-udledere og søfartsindustrien går fri, mens der er planer om latterligt lave afgifter på flytrafik.
Lastbildemonstrationer i Danmark, traktorblokader i Dublin, Berlin og Bruxelles og Gule Veste i Frankrig på grund af miljøtiltag og CO2-afgifter. Målsætningen i EU om at nå netto-nul- emissioner i midten af dette århundrede, vil betyde enorme ændringer landbrug og andre erhverv i hele EU og flere folkelige protester kan ventes.
Danmarksdemokraterne
I Danmark, hvor Danmarksdemokraterne kæmper for at genskabe kontakten og sammenhængskraften i hele Danmark, har partiet kastet sig ind i kampen mod en kilometerbaseret vejafgift for lastbiler, der vil få store konsekvenser for landdistrikterne.
I Holland har landmændene for nylig vundet stort ved miljøvalg.
Det landmandsvenlige parti BBB – BoerBurgerBeweging, der opstod som protest mod den hollandske regerings miljø- og klimapolitik, bragede i midten af marts 2023 ind i det hollandske senat.
Senatet er det hollandske parlaments overhus, og kan blokere for love vedtaget i underhuset – repræsentanternes hus. Mark Ruttes regering har ikke haft flertal i senatet siden det forrige senatsvalg i 2019, og er derfor tvunget til at forhandle aftaler med primært venstreorienterede oppositionspartier.
Landmands-Borger-Bevægelsen, BBB
BBB har siden 2021 haft en enkelt plads i repræsentanternes hus – partiets leder Caroline van der Plas – men partiets popularitet har været stigende på baggrund af faldende tillid til regeringen, vrede over immigrationspolitik og protester mod en række tiltag, der skal skære drastisk ned i landets drivhusgasudledninger.
Partiet blev stiftet for blot fire år siden som ”Landmands-Borger-Bevægelsen, BBB”. Det blev stiftet ikke mindst som følge af utilfredsheden over politikernes kommende kvælstofkrav rettet mod landbrugserhvervet.
Landet har været præget af – ofte voldsomme – demonstrationer som følge af de vedtagne restriktioner.
Den 55-årige partileder, Caroline van der Plas, stiftede partiet i 2019 som protest mod regeringens miljøpolitik, der har til hensigt at nedlægge dele af landbruget.
Caroline van der Plas har før været medlem af det kristendemokratiske parti CDA, inden hun stiftede BBB. Partiformanden er tidligere journalist. Hun dækkede landbruget og kødindustrien, inden hun begyndte at lave PR og kommunikation for netop landbrugssektoren, herunder hos den hollandske fagforening for svinebønder. Hun var chefredaktør på fagbladet Pig Business indtil 2019.
Da hun blev valgt ind for sit nye parti i 2021, blev hun kørt ind til parlamentet i Haag i en traktor.
Protester mod kvælstoflovgivning
BBB blev stiftet i forbindelse med landmændenes første protester mod stramninger af landets miljølovgivning. I 2019 blev det vedtaget, at reglerne for kvælstofforurening skulle strammes betydeligt, og det kunne især mærkes i landbrugssektoren, hvor talrige landbrug skulle nedlægges.
Regeringen ønsker at halvere udledningen af kvælstof inden 2030, og regeringen har bekendtgjort, at en række landbrug skal nedlægges, fordi de overskrider grænserne.
Utilfredsheden har været til at mærke. Landmænd har protesteret og blokeret bl.a. regeringsbygninger med traktorer og halmballer. På gårde rundtomkring i landet, har de hængt det hollandske flag på hovedet for at vise deres utilfredshed.
Taler marginaliserede folks sag
Indtil provinsvalget var van der Plas partiets eneste mandat i parlamentets andetkammer. Hun har sagt, at partiet befinder sig på den ”sociale højrefløj” og blev stiftet med et fokus på landbruget og tyndtbefolkede områder. Efterfølgende er målgruppen blevet udvidet: ”Holland har tydeligt vist, at vi er trætte af den hidtidige politik. Det handler ikke bare om kvælstof, det handler om borgere, som ikke bliver set, hørt, eller taget seriøst”.
”I lang tid har jeg set den vrede, der er uden for de store byer, og jeg har set den måde hovedstaden har ladt landområderne i stikken. Folk uden for byerne spørger mig, hvem der taler deres sag. Jeg taler også smedenes og lastbilchaufførernes sag”, har hun udtalt til flere medier.
