Mette F. oprettede Hjemsendelsesstyrelsen der skulle få afviste asylansøgere ud af landet – det er der kommet et helt absurd resultat ud af

Arkivfoto af asylansøgere uden sammenhæng med denne sag( Skærmprint You Tube)

På trods af diverse anstrengelser gennem de sidste mange år, står det stadig sløjt til med at få afviste asylansøgere sendt ud af landet.

 

For et få sat mere skub i udsendelserne oprettede daværende udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i august 2020 en ny styrelse.

 

Den blev kaldt Hjemrejsestyrelsen, men foreløbig ser resultatet af styrelsens anstrengelser dog noget magere ud.

 

Kun én afvist asylansøger hjemsendt per medarbejder

Der er i alt 250 ansatte i Hjemrejsestyrelsen, og for dem lykkedes det sidste år at få udsendt 222 afviste asylansøgere.

 

Det svarer til én hjemsendt asylansøger per medarbejder.

 

Tilbage sad der per 31. december 2022 i alt 668 afviste asylansøgere, som Danmark af den ene eller anden grund ikke kan komme af med, i såkaldt udsendelsesposition i landets tre udrejsecentre.

 

Iranere og somaliere

Det gælder for eksempel Iranere.

 

Ifølge Hjemrejsestyrelsen lykkedes det sidste år at få tretten afviste iranske asylansøgere sendt ud af landet, men tilbage er der i alt 186, som nægter at forlade landet.

 

Og da Danmark ikke har en hjemsendelsesaftale med Iran, kan de ikke hjemsendes med tvang, da i så fald ganske enkelt vil nægte at modtage dem.

 

Selvom Somalia sidste år modtog små 192 millioner kroner i udviklingsbistand fra Danmark, kniber det alligevel med at få de somaliske myndigheder til at tage imod afviste statsborgere.

 

Det har medført, at sytten afviste somaliske asylansøgere fortsat opholder sig i udrejsecentrene.

 

Det gentager sig år efter år

Blandt de 2.378 asylansøgninger, Udlændingestyrelsen sidste år behandlede, fik 59 procent eller i alt 1.403 bevilget asyl.

 

Nogenlunde samme billede tegnede sig i 2021, hvor i alt 2.476 asylansøgere fik deres sag behandlet, med det resultat, at 55 procent eller i alt 1.362 fik asyl.

 

Dengang lykkedes det i 2021 af få hjemsendt 265 afviste asylansøgere, medens i alt 958 ved årets udgang stadig opholdt sig i Danmark.

 

På to år: Små seks hundrede millioner kroner

Det faktum, at folk søger asyl i Danmark og nægter at forlade landet i tilfælde af afslag på asyl, koster de danske skatteborgere dyrt.

 

Det har ikke været muligt for Den Korte Avis at få helt aktuelle tal frem om udgifterne, men har måttet nøjes med oplysninger vedrørende udgifter på asylområdet i 2021.

 

Her var den gennemsnitlige enhedspris for en helårsbeboer på et asylcenter på 352.427 kroner.

 

Ud fra den beregning har afviste asylsøgere i 2021 og 2022 tilsammen kostet de danske skatteborgere i alt 573 millioner kroner i udgifter til deres ophold, men det tal er for lavt sat.

 

Dels er udrejsecentre dyrere i drift end almindelige asylcentre og dels har prisniveauet i 2022 været en del højere end i 2021.

 

På den baggrund vil det nok være rimeligt at antage, at regningen for de asylansøgere, der i løbet af de to nævnte år har nægtet at forlade landet, løber op i omkring 600 millioner kroner.

 

Og danskerne har bare at betale.

 

Det har det store flertal i Folketinget, der lader sig dirigere af internationale konventioner, besluttet.

Kilder til denne artikel:

https://hjemst.dk/tal-og-statistik/seneste-tal-paa-hjemrejseomraadet/

https://us.dk/media/10481/hjemmeside-januar-2023.pdf

https://us.dk/media/10506/tal-og-fakta-2021-tilgaengelig-udgave.pdf

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…