Sent lørdag aften afværgede de amerikanske myndigheder en nedlukning af det føderale regeringsapparat i USA. Det skete dog med en beslutning, der kun var midlertidig.
Et flertal i Repræsentanternes Hus sikrede en midlertidig forlængelse af statsbudgettet.
Men det havde store omkostninger:
For det første er der tale om en midlertidig aftale, så man skubber de store slagsmål foran sig.
For det andet gives der kun 45 ekstra dage til at blive enige om en mere varig aftale.
For det tredje måtte der betales en pris for at nå en aftale. Regningen for denne beslutning blev sendt til … ukrainerne.
En gruppe republikanere ville kun stemme for budgettet, hvis støtten til Ukraine blev fjernet.
Som en af dem sagde til Demokraterne fra talerstolen i Repræsentanternes Hus:
”Er i parat til at kaste USA ud i en krise ’bare’ for at hjælpe Ukraine?”
Ingen ønskede at kaste USA ud i en dyb krise, så støtten til Ukraine blev fjernet i det midlertidige budget.
Det betyder dog ikke, at ukrainerne mister de penge, de havde regnet med. Det vil nok ende med at de får de penge, som man skønner nødvendige for at føre den ukrainske kamp videre.
Men den slags skaber usikkerhed om, hvor solid den amerikanske rygdækning til præsident Zelenskyj og hans soldater er. Og denne usikkerhed kan give russerne og andre af Ukraines fjender blod på tanden.
I USA kan den opmuntre krigsskeptiske kredse til at holde igen med prioriteringen af ressourcerne til kampen mod Putin.
I dele af den amerikanske befolkning eksisterer der en vis krigstræthed efter krigene i specielt Afghanistan og Irak – ikke mindst blandt de traditionelle arbejdervælgere.
Samtidig findes der blandt mere højreorienterede kræfter en modvilje mod, at USA skal stå parat med de rigtige meninger for at ’frelse’ verden.
Udviklingen i de amerikanske meningsmålinger giver også et indtryk af, at flere amerikanske vælgere er blevet mere tilbageholdende med Ukraine-støtten.
Situationen i dag giver ikke nogen sikkerhed for, at præsidenten vil have rygdækning hos vælgerne til an kompromisløs kamp mod Putins diktatur.
Men som sagerne står, er det stadig mere end svært at forestille sig, at amerikanerne vil lægge sig fladt ned for Putin, når det kommer til stykket. Og det er endnu sværere at forestille sig, at de ukrainske styrker vifter med det hvide flag.
Ukrainerne vil kæmpe med alt, hvad de har i sig.
Europa opruster støtten til Ukraine
Desuden øger andre vestlige landes viljen til at sende soldater, våben og militær assistance. Viljen til at støøte Ukraines kamp mod Putin vil fortsat være stor.
Det er der flere aktuelle eksempel på.
Et vigtigt signal er en øget støtte fra Storbritannien.
Storbritanniens nye forsvarsminister, Grant Shapps, har nu varslet, at briterne vil udvide deres overvågnings- og uddannelsesaktiviteter, der skal støtte Ukraine på slagmarken.
Samtidig vi man tildele den britiske flåde en mere aktiv rolle i overvågning af og indgreb mod russiske skibe, der bryder skrevne og uskrevne regler.
I det hele taget har Storbritannien ført en meget aktivistisk politik, når det gælder militær støtte, rådgivning og uddannelse til ukrainerne.
Desuden har Danmark netop besluttet at åbne et nyt ambassadekontor i byen Mykolajiev i den sydlige del af Ukraine.
Og i dag mandag holder EU’s udenrigsministre møde i Kiev. Det bliver set som et vigtigt signal om et stærkt sammenhold i EU om støtten til Ukraine. Det er vigtigt efter valget i Slovakiet lørdag.
Her vandt den Putin-venlige Robert Ficos parti. Partiet, der vil stoppe al støtte til Ukraine, fik flest stemmer med 23 procent. Men det er uvist, om Fico kan danne regering.
Zelenskyj klar med ny stor plan
I lørdags lancerede præsident Zelenskyj desuden stort anlagte initiativer til oprustning af Ukraine og våbensamarbejde med beslægtede lande. En alliance med vestlige våbenproducenter, som det lød. Det skete i en tale, der ikke mindst henvendte sig til internationale våbenproducenter.
Zelenskyj talte om en “gigantisk oprustningsalliance” med vestlige våbenproducenter.
Foreløbig involverer Zelenskyjs initiativ til et bredt våbensamarbejde på demokratiets grund en række våbenproducenter, der forpligter sig på international ret og forsvar for den frie verden.
Ifølge Zelenskyjs tale til våbenproducenterne deltog hele 252 virksomheder i våbenindustrien fra mere end 30 lande i mødet om et fremtidens våbensamarbejde.
Dette kan udvikle sig til et væsentligt forum. Her deltager lande på tværs af politiske og militære alliancer, men med en fælles målsætning om at levere, hvad der skal til for at forsvare frihed og demokrati.
