Naturen er det bedste
Har du følt behov for at finde indre fred i løbet af den sidste måneds tid? Eller har du haft behov for at vende dig mod en højere magt?
Det har 26.678 danskere med forskellige baggrunde svaret på i forskellige uddybninger. Det er det største studie af danskernes åndelige behov. Se nedenfor hvordan svarene fordeler sig.
“Selvom godt 40 procent af de adspurgte anså sig selv for at være troende, var det kun en femtedel, der oplevede mere konkrete religiøse behov,” fortæller forsker læge Tobias Anker Stripp.
Åndelige behov, som danskerne betragter som “stort” eller “meget stort”, fra vigtigst til mindst
- …at fordybe sig i naturens skønhed
- …at hvile et sted, der giver dig fred og ro
- ….at give noget af sig selv
- …at trøste nogen
- …at finde indre fred
- …at give sin livserfaring videre til andre
- …at tale med andre om sin frygt og bekymring
- …at afklare uafklarede aspekter af sit liv
- …at finde mening i sygdom og/eller lidelse
- …at blive forsikret om, at sit liv har været meningsfuldt og værdifuldt
- …at tale med nogen om meningen med livet
- …at tilgive nogen fra en bestemt periode af sit liv
- …at blive tilgivet
- …at bede for sig selv
- …at vende sig mod en højere magt
- …at deltage i en åndelig / religiøs ceremoni
- …at læse bøger med et åndeligt / religiøst indhold
- …at tale med nogen om muligheden for et liv efter døden
- …at nogen beder for sig
- …at bede sammen med nogen
Kilde: Tobias Anker Stripp, SDU
Du er født som muslim
Sideløbende med at denne undersøgelse blev publiceret, hvoraf det fremgår at religion står langt nede på danskernes behovsliste, og i forhold til konfirmationstal har kristen tro, og måske tro i det hele taget længe været stærkt nedadgående, er der sket noget besynderligt. To personer har udfra hver sin religion præsenteret at mennesker fødes ind i netop deres religion! Ethvert menneske vel at mærke. Lektor Lars Sandbeck, Folkekirkens Videns- og Uddannelsescenter hævder at alle folk fødes som kristne og dermed som syndere, mens tidligere biskob Steen Skovgaard præsenterer en hændelse fra sine yngre præstedage fra et multi-kulti dialog respekt-anerkendelse arrangement hvor en imam forklarer ham:” Jeg har gode nyheder til dig præst. Du er ikke født som synder. Du er født som muslim!”.
Overgrebsreligion og teo-fascisme
Det har fået mange til at fare i blækhuset og betegnelser som, teo-fascisme, overgrebsreligion og teologiske overgreb fra et menneskeligt kulturprodukt har svirret i diskusssioner. Lars Sandbeck mener i øvrigt også at ateisme er en religion. En af mine bekendte er agnostiker, alligevel velsigner han som med stor overbevisning sine medmennesker, han er nemlig sognepræst.
Mig? Jeg tror på mennesker og på et liv før døden.
kilde: Kristeligt Dagblad febr. – marts 2023
- Der findes andre undersøgelser, der afspejler Danskernes Værdier fx European Value Survey , der kører hvert tiende år.